Samarbejder med BRIKS

Kontakt forfatteren af dette andragende

Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen Samarbejder med BRIKS.


Gæst

#476

2015-03-17 03:51

why is man impatient for evil instead of good?

indeed if wrong should be the weight of a mustard seed and should be within a rock or [anywhere] in the heavens or in the earth, Allah will bring it forth.

 


Gæst

#478

2015-03-17 03:53


Gæst

#480

2015-03-17 12:47

Historisk set

Ser man på den danske litteratur gennem historien, er desværre langt hovedparten af, hvad der er skrevet om Muhammad, fred være med ham, konfrontatorisk og et udtryk for den religiøse rivalisering med islam. Martin Luther, som var grundlæggeren af protestantismen, hvilket er Danmarks officielle folkekirke-religion, angreb i sine skrifter jøder og muslimer i voldsomme vendinger.  Ligeledes læser man hos Ludvig Holberg, som kaldes “den danske litteraturs fader”, samme syn på islam og Profeten.

Agitationen mod islam og muslimerne kan på mange måder sammenlignes med, hvad jøderne tidligere har oplevet. Vi har senest set et aktuelt eksempel på et angreb på islam generelt og profeten Muhammad i særdeleshed i sagen om Jyllands-Postens karikaturtegninger. Disse tegninger er ganske i tråd med, hvordan man tidligere karikerede jøderne.

Udenfor Danmark er der en lang række eksempler på, hvordan kendte personligheder havde en anden mening om Profeten Muhammad. Her følger en række eksempler.

Michael Hart

Forfatteren Michael H. Hart, i bogen The 100: A ranking of the Most Influential Persons in History, New York 1992:

“Mit valg af Muhammad som den øverste på listen af verdens mest indflydelsesrige personer kan undre nogle læsere og blive udfordret af andre. Men han var det eneste menneske i historien, som var enestående succesfuld på både det religiøse og verdslige plan. Det er denne kombination uden nogen parallel af den sekulære og den religiøse indflydelse, som jeg føler berettiger Muhammad til at blive betragtet som den mest indflydelsesrige person i menneskets historie.”

Britannica

Ligeledes finder man i det ansete referencesættende opslagsværk, Encyclopaedia Britannica:

“Muhammed er den mest succesfulde af alle profeter og religiøse personligheder.”

Gandhi

Leder af den ikke-voldlige revolutionen mod den britiske besættelse af Indien, Mahatma Gandhi, skrev i avisen Young India i 1924:

“Jeg blev mere end overbevist om, at det ikke var sværdet, der vandt en plads for islam i de dage i historien; det var den gennemførte enkelthed, den totale selvudslettelse af Profeten, det samvittighedsfulde hensyn til løfter, hans intense hengivenhed til sine venner og tilhængere, hans frimodighed, hans frygtløshed, hans absolutte tillid til Gud og i sin egen mission.”

Lamartine

Den velkendte franske historiker Lamartine skrev i værket Histoire de la Turquie fra Paris i 1854 om profeten Muhammad:

“Aldrig har et menneske sat for sig selv, frivilligt eller ufrivilligt, et mere sublimt mål, siden dette mål var overmenneskeligt, at nedbryde overtroen, som var blevet indskudt mellem mennesket og dets Skaber. At overlevere mennesket til Gud og Gud til mennesket, at genrejse det rationelle og den hellige idé om guddommelighed mellem det materielle kaos og fordrejede afguder, der eksisterede.

Aldrig har et menneske påtaget sig et arbejde så langt over menneskelige kræfter og med så skrøbelige midler. For han havde såvel i sin opfattelse som i udførelsen af så storslået et design intet andet instrument end sig selv, og ingen anden hjælp end en håndfuld mænd, som levede i et hjørne af ørkenen. Og endelige har intet andet menneske præsteret en så voldsom og vedblivende revolution i verdenen.

Filosof, taler, apostel, lovgiver, kriger, besejrer af ideologier, genskaber af rationelle dogmer, af en kult uden afbildninger, stifter af tyve jordiske imperier og et spirituelt imperium, det er Muhammad. I alle de standarder i hvilke menneskelig storhed kan måles, må vi spørge, er der noget menneske større end han?


Gæst

#481

2015-03-17 12:51

Yderligheder

Historisk er mennesket gået vidt, både til den ene yderlighed og til den anden yderlighed. På den ene yderfløj var for eksempel den asketiske brahmanisme i Indien og de selvudslettende munkeordner fra kristendommen. Det er en yderlighed at feje foran sig for ikke at komme til at træde på et lille dyr eller insekt, at afholde sig fra god mad, at afholde sig fra kærlighed og fra at stifte familie og med fortsæt at undgå enhver fornøjelse i livet. De kristne munkeordner som talte tusindvis af medlemmer, og som kulminerede i middelalderen, betragtede det som en synd at vaske sine fødder; at tage et bad var forbundet med stor synd og anger.

På den anden yderfløj var fx den mazdakiske filosofi i Persien, som advokerede for absolut frihed og tillod folk at tage, hvad de ønskede, og gøre, hvad de ville, selv hvis det overskred de basale menneskelige normer. I nyere europæisk historie kender vi til, at samfundet ikke betragtede kvinder og sorte som mennesker, men dyr. Der var ingen straf eller repressalie for at gøre, hvad man ville med dem. Forfølgelsen af jøderne blev normsat i flere samfund, i både Øst- og Vesteuropa, før og under Anden Verdenskrig.


Gæst

#482

2015-03-17 12:55

ekstremisme, racisme , nazisme ,egoisme, ødelægger verden, forsoning er vejen i midten, hvor man rækker ud og er god ved sin medmennesker og dyr og naturen, uanset religion , hudfarve og race.


Gæst

#483

2015-03-17 12:57

Islam afviser yderligheder og ekstremisme.

Allah beskriver Islams lære som “vejen i midten”.
- Koranen 3:110

 

Det første princip, som islam etablerede for den sociale retfærdighed er, at de ting Allah har skabt og den gavn og nytte, som kan afledes af dem, er til brug for mennesket og derfor tilladt. Intet er forbudt, undtagen hvis Skaberen eksplicit forbyder det. I islam er sfæren for de forbudte ting meget begrænset, mens sfæren for de tilladte ting er uendelig. Dette princip gælder ikke blot ting og genstande, men også alle menneskelige handlinger og opførsel.


Gæst

#484

2015-03-17 13:00

En af de smukke ting i islam er, at der kun forbydes de ting, der er unødvendige og undværlige, mens det samtidigt tilbyder alternativer, som er bedre og ofte nemmere for mennesket:

Allah har forbudt at søge varsler (ved fx kort, horoskoper, tal etc.); men har foreskrevet et alternativ i form af en bøn til Allah for at søge Hans vejledning.

Han har forbudt renter; men har tilskyndet til profitdeling i forretninger.

Han har forbudt gambling; men har tilladt konkurrencer, som er gavnlige.

Han har forbudt samvær uden for ægteskab, lav moral og homoseksualitet; men har belønnet ægteskab.

Han har forbudt drikke, der forgifter sindet; men har givet os så mange andre delikate drikke, som vi kan nyde, og som er gavnlige for kroppen og sindet.

Han har forbudt blod, kød fra selvdøde dyr og bestemte andre dyr; men frembragt uendelig mange andre dyr til føde.

(Og Han har forbudt løgn, misundelse og bagtalelse; men belønnet sandhed, uselviskhed og det at holde et ondt ord tilbage.)


Gæst

#485

2015-03-17 13:04

Uden retning og principper er intet i grunden utænkeligt, både hvad angår det gode og hvad angår det onde. Ondskab kan blive tilladt, normsat og endda tilskyndet til, hvis samfundet og stærke individer ønsker det, og det gode og det gavnlige kan blive forbudt og ulovligt på samme måde. Hvilken vægt bør vi veje vores beslutninger på?


Gæst

#493

2015-03-17 13:24

So peace, stay off my back. Or I will attack and you don't want that 

 let peace and love rule the earth and feed the poor and help humanity instead of waging war and destroying other races , coloures and countries.


Gæst

#495

2015-03-17 13:33

nærige, jealous, grådige ,selvglade mennesker har et sygdom i deres hjerter.

 

remember

 

                      (they who give have all things, they who withhold have nothing.)

 


Gæst

#496

2015-03-17 13:39

Materialisme

En rettroende muslim afviser for eksempel den vestlige materialisme og dens fokus på vækst. Den islamiske økonomi har ikke en produktions- og forbrugsstigning som sit altoverskyggende mål. Det gælder i stedet om at opnå en økonomisk balance og harmoni i samfundet. Tanken er, at Gud en gang skabte verden, for at dens ressourcer skulle komme alle til gode under forudsætning af, at de ikke optræder ugudeligt i deres stræben efter at få del i dem, men at de altid har samfundets bedste for øje, både på kort og langt sigt.

Også de fattiges grundlæggende behov skal tilgodeses, eftersom de også har ret til Guds gaver. En mand, der risikerer at dø af sult, har ret til at stjæle den føde, der er nødvendig, for at han kan overleve, fra dens retmæssige ejer, og det er ham også tilladt at gribe til vold, hvis det er den eneste udvej.


Gæst

#497

2015-03-17 13:48

http://www.wfp.org/HUNGER/CAUSES

In war, food sometimes becomes a weapon. Soldiers will starve opponents into submission by seizing or destroying food and livestock and systematically wrecking local markets. Fields are often mined and water wells contaminated, forcing farmers to abandon their land.


Gæst

#499

2015-03-17 14:06

Food had become a weapon in World War I. This was not a new development in warfare. Countries since ancient times had besieged enemy cities and fortresses with the idea of starving them out. Caesar had used this tactic against the Gaul leader Vercingetorix (1st century BC). The industrial revolution had significantly changed the food situation in Europe. Populations had increased exponentially. And large numbers of people had moved from rural areas seeking jobs in the city. Major countries like Britain and Germany were no longer self sufficent in food. They had to import food to feed their population. One of the primary purposes of the Allied naval blockade on Germany was to prevent Germany from importing food. One of the principal purposes of the German U-boat campaign was to prevent Britain from importing food. 


Gæst

#500

2015-03-17 14:09

you will have mass starvation, elimination of whole sections of the population of parts of the world through starvation, and that is a part of the british program, its the food war.