Underskriftsindsamling for bevarelsen af kandidaten i Generel Pædagogik

SKRIV UNDER OG STØT ARBEJDET MED AT BEVARE GP!

Der går forlydender om, at Generel Pædagogik skal kraftigt nedskæres, og som led i det er der forslag om at lægge Pædagogisk Filosofi og Generel Pædagogik sammen til én ny uddannelse. I uddannelsesnævnet for de to uddannelser (som ér blevet sammenlagt i 2024) er der enighed blandt undervisere og studerende om, at en sammenlægning af de to uddannelser vil være dødsstødet for begge uddannelser i deres nuværende form. Vi mener, der er brug for begge uddannelser, og at de respektive uddannelser har forskellige formål, og at de studerende på de respektive uddannelser grundlæggende er forskellige og ønsker noget forskelligt i og med deres uddannelse. Denne underskriftindsamling er tænkt som et ekstra rygstød til de høringssvar, som uddannelsesnævnet har mulighed for at komme med i kampen for at bevare Generel Pædagogik.

Vi ser to grundlæggende årsager til, at Generel Pædagogik skal bevares i sin nuværende form:

1) Generel Pædagogik beskæftiger sig med det egentligt pædagogiske. Det er således den eneste af uddannelserne på DPU – et pædagogisk universitet, hvis nogen skulle have glemt det – som løbende spørger til, hvori det pædagogiske består. Hvad er det, der gør en situation, en handling, et initiativ til noget pædagogisk? Dét er nogle af grundspørgsmålene på Generel Pædagogik.

2) På generel pædagogik har de studerende mulighed for at tone deres eksamener og interesser i det hele taget i retning af de øvrige uddannelsers områder fx sociologi eller antropologi. Der er altså gode muligheder for, at uddannelsen undervejs farves af de øvrige uddannelsers genstandsfelter og metodiske tilgange. Noget som studerende på Generel Pædagogik nævner ofte, som grunden til, at de valgte uddannelsen. Denne bevægelse rundt i de andre maneger, er hele tiden med den forankring i pædagogikken, som er anført i punkt 1.

Vi håber, kære medstuderende, at du vil bruge din stemme i kampen for at bevare Generel Pædagogik. Det kan du gøre med en underskrift og derigennem bakke op om det arbejde, der foregår i uddannelsesnævnet.


Uddannelsesnævnet Generel Pædagogik    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Uddannelsesnævnet Generel Pædagogik vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...