Samarbejder med BRIKS


Gæst

/ #481

2015-03-17 12:51

Yderligheder

Historisk er mennesket gået vidt, både til den ene yderlighed og til den anden yderlighed. På den ene yderfløj var for eksempel den asketiske brahmanisme i Indien og de selvudslettende munkeordner fra kristendommen. Det er en yderlighed at feje foran sig for ikke at komme til at træde på et lille dyr eller insekt, at afholde sig fra god mad, at afholde sig fra kærlighed og fra at stifte familie og med fortsæt at undgå enhver fornøjelse i livet. De kristne munkeordner som talte tusindvis af medlemmer, og som kulminerede i middelalderen, betragtede det som en synd at vaske sine fødder; at tage et bad var forbundet med stor synd og anger.

På den anden yderfløj var fx den mazdakiske filosofi i Persien, som advokerede for absolut frihed og tillod folk at tage, hvad de ønskede, og gøre, hvad de ville, selv hvis det overskred de basale menneskelige normer. I nyere europæisk historie kender vi til, at samfundet ikke betragtede kvinder og sorte som mennesker, men dyr. Der var ingen straf eller repressalie for at gøre, hvad man ville med dem. Forfølgelsen af jøderne blev normsat i flere samfund, i både Øst- og Vesteuropa, før og under Anden Verdenskrig.