Samarbejder med BRIKS

Historisk set

Ser man på den danske litteratur gennem historien, er desværre langt hovedparten af, hvad der er skrevet om Muhammad, fred være med ham, konfrontatorisk og et udtryk for den religiøse rivalisering med islam. Martin Luther, som var grundlæggeren af protestantismen, hvilket er Danmarks officielle folkekirke-religion, angreb i sine skrifter jøder og muslimer i voldsomme vendinger.  Ligeledes læser man hos Ludvig Holberg, som kaldes “den danske litteraturs fader”, samme syn på islam og Profeten.

Agitationen mod islam og muslimerne kan på mange måder sammenlignes med, hvad jøderne tidligere har oplevet. Vi har senest set et aktuelt eksempel på et angreb på islam generelt og profeten Muhammad i særdeleshed i sagen om Jyllands-Postens karikaturtegninger. Disse tegninger er ganske i tråd med, hvordan man tidligere karikerede jøderne.

Udenfor Danmark er der en lang række eksempler på, hvordan kendte personligheder havde en anden mening om Profeten Muhammad. Her følger en række eksempler.

Michael Hart

Forfatteren Michael H. Hart, i bogen The 100: A ranking of the Most Influential Persons in History, New York 1992:

“Mit valg af Muhammad som den øverste på listen af verdens mest indflydelsesrige personer kan undre nogle læsere og blive udfordret af andre. Men han var det eneste menneske i historien, som var enestående succesfuld på både det religiøse og verdslige plan. Det er denne kombination uden nogen parallel af den sekulære og den religiøse indflydelse, som jeg føler berettiger Muhammad til at blive betragtet som den mest indflydelsesrige person i menneskets historie.”

Britannica

Ligeledes finder man i det ansete referencesættende opslagsværk, Encyclopaedia Britannica:

“Muhammed er den mest succesfulde af alle profeter og religiøse personligheder.”

Gandhi

Leder af den ikke-voldlige revolutionen mod den britiske besættelse af Indien, Mahatma Gandhi, skrev i avisen Young India i 1924:

“Jeg blev mere end overbevist om, at det ikke var sværdet, der vandt en plads for islam i de dage i historien; det var den gennemførte enkelthed, den totale selvudslettelse af Profeten, det samvittighedsfulde hensyn til løfter, hans intense hengivenhed til sine venner og tilhængere, hans frimodighed, hans frygtløshed, hans absolutte tillid til Gud og i sin egen mission.”

Lamartine

Den velkendte franske historiker Lamartine skrev i værket Histoire de la Turquie fra Paris i 1854 om profeten Muhammad:

“Aldrig har et menneske sat for sig selv, frivilligt eller ufrivilligt, et mere sublimt mål, siden dette mål var overmenneskeligt, at nedbryde overtroen, som var blevet indskudt mellem mennesket og dets Skaber. At overlevere mennesket til Gud og Gud til mennesket, at genrejse det rationelle og den hellige idé om guddommelighed mellem det materielle kaos og fordrejede afguder, der eksisterede.

Aldrig har et menneske påtaget sig et arbejde så langt over menneskelige kræfter og med så skrøbelige midler. For han havde såvel i sin opfattelse som i udførelsen af så storslået et design intet andet instrument end sig selv, og ingen anden hjælp end en håndfuld mænd, som levede i et hjørne af ørkenen. Og endelige har intet andet menneske præsteret en så voldsom og vedblivende revolution i verdenen.

Filosof, taler, apostel, lovgiver, kriger, besejrer af ideologier, genskaber af rationelle dogmer, af en kult uden afbildninger, stifter af tyve jordiske imperier og et spirituelt imperium, det er Muhammad. I alle de standarder i hvilke menneskelig storhed kan måles, må vi spørge, er der noget menneske større end han?