Afskaf 4års reglen for læger

Jeg har lavet en lille tankeleg, hvor jeg har valgt at betragte specialelægeuddannelsen i Danmark som børneopdragelse.

Hvis de yngre læger er børn, så må politikerne være forældre. Set en smule sorthvidt, kan man opdrage børn på to måder: med belønning (af god adfærd) eller med bestraffelse (af dårlig ditto). Udfra den anskuelse må man nok sige, at vores forældre valgte bestraffelsens vej. De bestemte sig for at piske (af de "dårlige", hvilke med facit i hånd viste sig at blive til ret mange) var bedre end gulerod (af de "flinke", der hurtigt kom gennem systemet).

Når det så er sagt så drejer det sig, i hvert fald frem til nu, nok mere om en trussel om bestraffelse, end endelig bestraffelse. Mange af os børn har endnu ikke fået sin straf (faldet for 4-årsreglen), men trusselsen om den hænger over os, og virker nogen gange meget reel. Jeg har hørt både forældre og psykologer sige, at trussel om en kommende straf ofte kan være lige så effektiv som selve straffen. Måske var det sådan vores far, Lars, en gang tænkte, når han udformede regler for barneopdragelse. Jeg hade håbet at vores mor, Astrid, hade været lidt mere blid, efter at far hade forladt familien. Nu virker det imidlertid ikke helt sådan.

Min måske ikke helt solide dansk skyldes ikke, at jeg ikke er blevet straffet nok som barn, men snarere at jeg oprindelig er svensker. Jeg er en af de mange der fik komme til Danmark for at studere medicin. Det var en stor gave fra Danmarks side, som jeg altid vil være taknemmelig for. Efter studiet gennemførte jeg KBU og en intoduktionsuddannelse, begge i Danmark. Derefter flyttet jeg videre. En vigtig årsag hertil var 4-årsreglen. Jeg ved ikke hvis det var far Larses og mor Astrids hensigt, at jeg skulle flytte hjemmefra så tidligt i (læge)livet. Nogen gange tænker jeg, at jeg aldrig var ønsket, og så bliver jeg lidt ked af det. Men det gør ikke så meget længere, for min nye familie i Norge er søde og behandler mig godt. Jeg må tage mig den tid jeg har brug for, for at lære tingene, lige som børn burde have. Det virker, mærkeligt nok, som at de stoler på at jeg nok skal nå til vejs ende en dag, uden at de behøver løfte pisken.

Se, det var en troldehistorie fra landet i nord.