Stop sexuelt misbrug af dyr (Forbyd zoofili i Danmark!)

Quoted post

Bonden

#141 Re: Re: Re: Emne

2012-05-21 04:24

#140: Brugernavn! - Re: Re: Emne

Jyske lov:  Med lov skal land bygges.

Vi har da masser af love i dag som kun er til p.g.a signalværdi og/eller sat i verden for at DK skal være med i et fælleskab af civiliserede lande. Et lands love definerer jo engang også hvem man er og hvilke værdier man bygger landet på.

 

Mht uklarheder i nuværende lov.
lad mig sammenligne med færdselsloven. Hvis vi kun havde ordlyden "at køre efter forholdene" men ikke nogen hastighedsgrænser iøvrigt skulle man jo så i hvert enkelt tilfælde strides med politi m.v om man nu også er en lovbryder og bevisbyrden er utrolig vanskelig og individuel. I dag har vi godt nok en masse skilte på vejene men ingen er i tvivl om hvornår loven er brudt og målemetoder er enkle.

Pigen der i sidste uge så sin hund blive overgrebet sexuelt i sin egen have mens hund blev bundet til et træ kan således med nuværende lov ikke gøre så meget da hunden jo ikke har lidt overlast. Selv når man tager gerningsmanden på fersk gerning og ikke kan gøre noget er det da klart at loven skal ændres.

Lad os antage at hun kørte sagen og diverse "lærte/forskere" skulle indkaldes for at bevise at hunden nu også havde lidt overlast vil det jo ikke nødvendigvis kunne bruges til den næste sag.

Andre eksempler med heste/køer/geder vil være ekstremt svære at bevisføre da de fysiske skader måske ikke er til stede, men at det overvejende er psykiske skader sagen skal køres på og det vil jvf nuværende lov være endnu mere besværligt.

Og når Politi ikke engang vil røre sagerne fordi holdningen er at de er tabt på forhånd så er det da loven den er gal med.

Lad os engang for alle slå fast at sodomi ER ET OVERGREB og indføre dette i loven så er det nemt og enkelt for alle.

Dette mener jeg da må være den rigtige metode.

 

 

 

Svar

Brugernavn!
Gæst

#148 Re: Re: Re: Re: Emne

2012-05-23 12:10:04

#141: Bonden - Re: Re: Re: Emne

 

Først og fremmest - tak for et glimrende svar :)

Derudover er det rart at høre årsager til at ønske et forbud der er lidt over "det er klamt", så også tak for det.

Jeg kan godt se hvad du vil frem til med sammenligningen med færdselsloven. Langt hen ad vejen kan jeg også være enig.

Forbud virker bare så ekstremt. Det burde være muligt at give dyrelæger større betydning i den slags sager, således at hvis en dyrelæge mener der er tale om fysisk eller psykisk overlast så tæller det stort i en sag. Dette ville jo måske nok kræve mere af dyrelæger og måske ville man ikke mene alle var rustet til det.
Kan godt se det bliver besværligt og at et forbud er lettere, igen synes jeg bare at et forbud er ekstremt.

Grunden til at jeg mener et forbud er lidt for ekstremt og ikke burde ske, omhandler den signalværdi du selv nævner.
Jeg ser de fleste forbud i den retning som et brud på den personlige frihed - og dermed et signal om, at staten ved bedre end dens borgere, hvad de ønsker og hvordan de skal leve.
Det kan være fint nok i forhold til trafik eksempelvis, da trafikken er et socialt område, hvor vi alle skal dele det, og derfor må have fællesregler. Et seksuelt forhold til et dyr er (tror jeg da) ikke just et socialt område, og derfor har andre mindre ret til at bestemme her.
Eksempelvis er rygning et godt grænsetilfælde. Det er egentlig noget ganske personligt - hvis jeg vælger at ryge, så er det noget jeg har lyst til.

Så er der forskning der viser at jeg kan skade andre med min røg = love omkring rygning i offentlige rum.

Så er der forskning der viser, at rygning skader helbredet og gør folk alvorligt syge = dyrere cigaretter, der skal afhjælpe de øgede omkostninger i sundhedsvæsenet.

Jeg har så hørt nyheden omkring visse eksperter, der mener at Dk skal fastsætte en dato for, hvornår rygning skal være forbudt i Danmark. Det gør mig harm. Hvis nogen har lyst til at ryge, så skal de da have lov til at ryge. Hvis de ikke skader andre, hvad skal staten så blande sig i det for? Den kan forsøge at opfordre folk til ikke at ryge, men et forbud er en kæmpe krænkelse af den personlige frihed og et klart signal om at staten ved bedre end befolkningen.

Jeg har det lidt på samme måde med dyresex. Jeg er godt klart over, at der her er et dyr involveret. Men igen, hvis dyret ikke lider skade, så kan det da ikke være forbudt, bare for at sende et signal eller for at afhjælpe folks følelser overfor emnet.

Jeg må henvise til mit første indlæg (#40) i forhold til argumentet om, at dyrene ikke kan sige fra, hvilket jeg ikke mener er et holdbart argument. Derfor er eneste grundlag, om dyret lider skade (fysisk eller psykisk) - dette må kunne fastslås, uden at krænke den personlige frihed, uden at lave et forbud.