NEJ TAK til fremdtidige projekter omkring energianlæg ved Gundsølille, Kirkerup og Østrup

Vi ønsker en fornyet vurdering af området øst for Gundsølille, hvorpå Obton A/S søger om tilladelse til at opføre et energianlæg bestående af solceller og vindmølle.

Efter vores vurdering er det en åbenlys fejl, at området ikke er negativudpeget. Vi ønsker derfor, at Roskilde Kommune foretager en fornyet vurdering af området med henblik på at få det med i negativudpegningen. Dette gælder i øvrigt også de ”positivt-udpegede” arealer øst for Kirkerupvej samt syd for Store Valbyvej mellem Gundsølille og Østrup.

Vi mener at området skal udpeges til "Bevaringsværdige landskaber" af følgende grunde:

1. Naturskønt landbrugslandskab med særlige landsbymiljøer: Roskilde Kommune har udpeget en stor del af området til ”Særligt værdifuldt landbrugsområde”. Derudover er landsbyerne Kirkerup, Ågerup og Hvedstrup, indenfor området som ønskes negativudpeget, udpeget til ”Særlige landsbymiljøer”, som det fremgår af den gældende Kommuneplan, som kulturmiljøer.

2. Gravhøje, stendiger og fortidsminder: Området som helhed har en del stendysser og stendiger, som Kommuneplanen beskriver: Selvfølgelig skal oldtidens og middelalderens kulturhistoriske spor beskyttes.

3. Kuperet morænelandskab med større vidder over å- og moselandskaber. Arealet mellem Gundsølille, Ågerup og Hvedstrup/Herringløse er udpræget kuperet. Det får man en god fornemmelse af, når kan går ad Kildemosesporet fra Gundsølille mod Hvedstrup og drejer til højre op mod Ågerup. Man får den samme fornemmelse ved at kigge ud fra Humlebakken eller ved at gå ad Østermarken i Ågerup mod nord mod Kildemosesporet. Roskilde Kommune skriver selv i Kommuneplanen, ”at VE-anlæg kan etableres under forudsætning, af at det kan placeres i landskabet uden at forringe den visuelle oplevelse af landskabets større sammenhænge, samt andre arealinteresser”. Det fremgår af kommuneplanen § 4.2.2. Altså bevaringsværdige landskaber. I øvrigt har Roskilde Kommune selv ved byrådsmøde d. 26.03.2025 besluttet ekspropriationsvilje i forhold til BNBO i Gundsølille.

4. Rigt dyreliv. Området er kendt for sit storkepar, sin flok af råvildt, ligesom det huser den fredede Gundsømagle Sø, der har et rigt dyreliv. Fugleværnsfonden har i december 2024 købt et større landområde umiddelbart syd for Gundsømagle Sø, og man ønsker i fremtiden at udvide dette område. Derudover er hele området Natura 2000-område, hvor såvel trækfugle som gæs trækker fra fjorden mod Gundsømagle Sø og de omkringliggende marker. Bramgæs og grågæs ses stort set dagligt slå sig ned i flokke på hundredvis for at æde. Enhver der bor i området ved desuden, at der findes mange flagermus. Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har slået fast, at såvel solceller som vindmøller er meget skadelige for bestanden af flagermus.

Med din underskrift håber vi at kunne få ændret kategoriseringen af området så det ikke længere vi være muligt at søge tilladelse til opførsel af energianlæg i naturområdet.

Skærmbillede_2025-04-07_kl._20_.46_.29_.png

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Lasse Rey-Andersen vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din gadeadresse offentligt online.

Vi viser ikke dit postnummer offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Vi skal kontrollere, at du er et menneske.

Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...