STOP lukningen af Islands Brygge Bibliotek
Hvis det står til politikerne i KFU, bliver biblioteket på Islands Brygge med stor sandsynlighed lukket.
Biblioteket er med i budgetforhandlingerne 2026, og en lukning vil medføre en besparelse på sølle 1,4 millioner kroner.
Men konsekvensen ved en lukning er kæmpe store for alle os der bor på Bryggen og som elsker at komme på vores lokale bibliotek, eller det tilhørende Bryggekælderen.
Kort sagt:
1. En besparelse på 1,4 millioner kr. er ingenting i et kommunebudget, vil man finde penge, så er der penge.
2. Bryggekælderen er uden sidestykke et af de vigtigste kulturelle tilbud der er kommet til Bryggen de sidste 10 år. De alternative undergrundsmiljøer, der tiltrækkes af Bryggekælderen kan ikke bare flyttes til andre kommunale rammer, det gider de ikke. De tiltrækkes af den helt unikke ramme, ikke af tilfældige kommunelokaler.
3. De nære biblioteker er uhyre vigtige for bydelens børn og unge ift. at styrke bl.a. læselyst, men også til en indføring i værdier vi som samfund vægter højt. Bl.a. ideen om biblioteket som et demokratisk læringsrum, der rummer alle samfundsklasser.
Så skriv under her, og giv din mening til kende, så der kan lægges pres på KFU, og vi kan få bevaret vores lokale bibliotek på Bryggen.
Så skriv under her, og giv din mening til kende, så der kan lægges pres på KFU, og vi kan få bevaret vores lokale bibliotek på Bryggen.
Jeppe Greve Kontakt forfatteren af dette andragende