Ja til ægteskabet - nej til kønsneutrale ægteskaber

Quoted post

Bareslehm

#132 Re: Re: Re: Re:

2012-02-16 22:11

#125: Søren Munk - Re: Re: Re:

Hej Søren

Jeg synes du lægger mig ord i munden. Jeg ved godt selv hvad min holdning er: Jeg mener at det er en synd at leve i et seksuelt aktivt homoseksuelt forhold, men jeg forsøger at holde en åben og saglig debat ud fra de forudsætninger som nu gælder i Danmark. Jeg accepterer at mennesker som ikke er kristne, eller som tolker bibelen anderledes end jeg har deres fulde frie ret til at leve som de vil.

På samme måde mener jeg altså også at polygami, søskendeforhold osv er forkert, men mener igen at hvis et flertal i Danmark ønsker at det skal være lovligt, så må vi acceptere dette. Sådan har du det forhåbentlig også, eller gælder din tolerance kun for dem du allerede er enige med. Min tolerance er bredere end det. Jeg bakker 100% op om retten til at være uenig, og retten til at udtrykke sin uenighed, og pligten til at kæmpe for andres ret til at ytre sig frit.

Jeg synes derfor dette er en spændende samtale, omend du har ret i vi nok er kommet ud på et sidespor.

Så hvis vi derfor skal spore os ind igen, så vil jeg gerne høre dit argument for at et ægteskab ikke længere skal være forbeholdt for en mand og en kvinde. Min forståelse af ægteskabet er at det har været beskyttet af samfundet, fordi det er gennem ægteskabet af samfundet traditionelt har reproduceret sig. Og derfor har samfundet værnet om dette. Et samfund som ikke reproducerer sig er jo et samfund i store problemer. Særligt da i et samfund som vores velfærdssamfund.

Det kunne også være spændende at anskue denne debat fra et nytte-etisk aspekt. Kan det rent økonomisk betale sig. En amerikansk undersøgelse har påvist at gifte amerikanske par bruger flere penge end ugifte. Gad vide om det samme gør sig gældende i Danmark

Svar

Søren Munk

#135 Re: Re: Re: Re: Re:

2012-02-16 23:26:13

#132: Bareslehm - Re: Re: Re: Re:

Hej Barslehm,

Ytringsfriheden og demokratiets vilkår er jeg enig med dig i, og hvis der var flertal i folketinget for aflivning af blinde ja så måtte jeg accepterer det, kan du se komikken, denne form for argumentation gir' ingen mening.

Jeg har følgende argumenter for at ægteskab ikke skal være forbeholdt mand og kvinde:

1) Folkekirken er en statskirke

Da folkekirken i DK er en statskirke finansieret af 5 mia DKK, så mener jeg at der må være de såkaldte demokratiske rettigheder for alle i kirken.

Jeg kan sagtens leve med at give veto ret til de præster der ikke vil.

Hvad religiøse gør i deres egne kirker, finansieret af dem selv, må de helt selv om.

2) Det kønsneutrale ægteskab

Jeg mener ikke at begrebet ægteskab kan være kønsbestemt. De der gifter sig har et køn, om de er heteroer elle homoer.

Homoseksualitet handler ikke om kønsidentitet, men alene om seksualitet.

3) Reproduktion

Jeg fatter igen ikke din retorik, ....."et samfund som ikke reproducerer sig er jo et samfund i store problemer" hvordan kan du fremkomme med denne slags mærkelige argumenter. Homoseksualitet har eksisteret så længe der har levet mennesker, man skønner at mellem 5-8% er homo'er, det faktum har indtil videre skabt en verden med 7 mia mennesker.

Børnetallet vil ikke falde af at homo'erne får lov til at gifte sig, der kommer ikke flere homo'er af at de får lov til at kalde sig ægtefolk.

Homo'er kan forøvrigt sagtens få børn, også selv om de er gift, dette fænomen hedder regnbuebørn, og de er lige så velkomne i denne verden som, skilsmissebørn, adoptiv børn, forældreløsebørn...ja som alle børn.

4) Der står intet i Biblen om homoseksualitet

Der står intet i biblen omkring homoseksualitet, da homoseksualitet som begreb først blev defineret i 1836.

Biblen har vel overordnet et anstrengt forhold til sex, Eva er lavet af et ribben, Jesus er født uden sex, præster, nonner og munke skal leve i cølibat, m.m.

En række seksuelle handlinger fordømmes i biblen, sex med dyr, sex med naboen, sex med samme køn etc.  hvorfor du kan accepterer at homo'er lever sammen, hvis bare de ikke dyrker sex.

Det krævede kirken også af præster før i tiden, og er da gudskelov kommet på andre tanker.

Interessant at du taler om frygten for reproduktion for samfundet, når du samtidig er fortaler for cølibat for visse mennesker.

 

Ro på, hvornår går det op for Kirken at sex er lige som internettet, det er kommet for at blive....

Og mennesker der elsker hinanden, har også sex med hinanden, og vil gerne giftes med hinanden......