Nej til spildevandsanlæg på Tuse Næs


Gæst

/ #33

2016-02-29 12:12

afsendt til spildevand@holb.dk

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG FOR SPILDEVANDSPLAN

Jeg går ud fra at byrådet er bekendt med forløbet omkring Mariagerfjord Rensningsanlæg, hvor kommunen besindede sig og flyttede placeringen af et stort rensningsanlæg fra det naturskønne Øster Lovnkær ved Als tæt på et Natura 2000 område, til en "natur- og miljømæssigt mere neutral placering" nord for Hadsund

Ud over at Mariagerfjord Kommune dermed anerkender at hensynet til naturen er en væsentlig faktor i beslutningsprocessen, taler eksemplet fra Mariager også for, at det ikke er bydende nødvendigt at placere forarbejdningen af spildevandet tæt på udløbet. Man kan alternativt vælge at forarbejde spildevandet tæt på forureningskilden (her primært Holbæk by) og derefter pumpe det rensede spildevand ud i Isefjorden til et udledningspunkt hvor det bedst kan fortyndes (formodentlig Yderbredning).

I Mariager pumper man idag det rensede spildevand ud i Kattegat gennem en 16,5 km. lang ledning (Kilde Wikipedia)

Placeringen nord for Hadsund indebærer, at rensningsanlægget ligger i nærheden af byens nordlige erhvervsområde, og arealet er samtidig velbeliggende i forhold til den eksisterende infrastruktur. Trafikken til og fra anlægget bliver via Ålborgvej og Ringvejen ledt direkte ud på sekundærrute 507 (Kilde Wikipedia)

På samme måde vil en placering nord for Holbæk i tilknytning til eksisterende industri og infrastruktur løse de store udfordringer der vil være med bortskaffe restprodukter fra et anlæg på Tuse Næs uden væsentlig gene for de lokale beboere.

Med venlig hilsen
Kaj M. V. Olsen