Imod nedsættelse af den kriminelle lavalder

Jeg vil have lov til at opdrage mit eget barn og håndtere de konflikter der er i den forbindelse. I mine øjne er det et mentalt overgreb på barnet. Jeg synes, at det er under al kritik. Der findes efterhånden ikke den konflikt det offentlige ikke påtager sig at skulle løse i frygt for selvtægt. Det offentlige er blevet en overbeskyttende mor, der ikke har tillid til folket. Imens er der mennesker, der konstant bliver afvist af systemet som rent faktisk har brugt for hjælp og mennesker, der ikke har råd tiil mad. Slip tøjlerne og lad mennesket finde sin egen vej. Vær der for dem, der beder om hjælp i stedet for at prøve at rede verden. Jeg tør overhoved ikke at tænke på de psykiske problemer det kan have for en familie. Det er total åndsvagt at tro at straf hjælper nogle. Det er spild af penge. Ingen mennesker er farlige hvis de har det godt. Når man sætter hårdt mod hårdt får man en ting igen, og det er det man har givet. Samfundet bliver nød til at være den forandring som man ønsker at se. Jeg tror på tillid, tolerance og dialog. Det får man ikke ved at straffe et menneske. Jeg tror på trivsel og inklusion. I øvrigt er det total aldersdiskrimerende og udemokratisk, at straffe er menneske, der ikke har været med til at bestemme hvad der skal være kriminelt. Dobbeltmoralsk på den ene side ikke at lade de unge bestemme fordi de ikke er modne nok og så på den anden side sige, at de er gamle nok til at overskue konsekvenserne af deres handlinger. Man kan ikke forbyde sig ud af livet.! Det lader til at politikerne skal i virkelighedspraktik og en tur til psykolog. Måske finder de ud af, at de har været udsat for et omsorgssvigt siden de har så vanskeligt ved at vise tillid og næstekærlighed. Det bærer også præg af, at politikkerne ikke aner hvad der foregår i retten. Det er bare et stykke papir. Hvad skal det dog hjælpe?