Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs


Gæst

/ #8788

2014-01-27 19:40

Goldman Sachs "track record" viser, at mange i deres kløer - gang på gang - har lidt en krank skæbne. At Thorning og Corydong her absolut vil gentage denne "gang på gang" - og så forvente et andet resultat - tyder ikke på overdreven tankevirksomhed.
Jeg vædder imidlertid fortsat gerne min resterende halve kasse juleøl på, at Corydong får sin vilje på torsdag i Finansudvalget. En kovending fra VK samt endnu en i den endeløse række af slagsen fra regeringen er nok lidt for stærk tobak.
Goldman-Corydong og Thorning-Schmidts åbentlyse dødsforagt hidrører selvfølgelig fra, at de ikke har noget at tabe ved næste valg, da dét der kan tabes allerede er tabt.
Næh, så hellere bane vejen for et lukrativt ben i det private erhvervsliv uden for Christiansborg, og lade Danmark og danskerne (igen) stå tilbage med regningen.
Skulle Corydong og Thorning ikke opgive deres tvangstanker, må man nok på forhånd leje KB Hallen, hvor de fornemste pladser på anklagebænken reserveres til netop Corydong og Thorning . Herudover skulle der jo gerne være plads til regeringen og VK under den kommende rigsretssag, hvor ikke engang Alberti vil kunne nå Corydong til sokkeholderne.
Danmarks infrastruktur og borgernes spareskillinger skal man altså forvalte med en vis ydmyghed. Et karaktertræk man ikke umiddelbart forbinder med den kommende hovedtiltalte