Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs


Gæst

/ #1988 Saxet fra JP (håber det ok)

2014-01-24 23:21

Dong skal ikke på amerikanske kapitalisters hænder.

I hvert fald ikke, hvis det står til Bente Sorgenfrey, som er formand for FTF, der er paraplyorganisation for over 70 fagforeninger og 450.000 medlemmer. Hun sidder desuden i bestyrelsen for ATP, der er en af tre Dong-købere. Hun har de seneste dage talt med flere pensionskasser i FTF-familien. Her er holdningen klar: Formanden kan se et konsortium, hvor en række pensionskasser stiller med et beløb og kommer med et samlet tilbud, der er markant bedre for de danske skatteborgere end det, som Goldman Sachs har fået igennem hos Finansministeriet.

»Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det vil kunne lade sig gøre. Det er et spørgsmål om vilje, og den vilje er tilstede i mange pensionskasser. De skal bare inviteres på kaffe (hos finansministeren, red.), så de har mulighed for at komme frem med deres bud,« siger Bente Sorgenfrey

Hun understreger, at staten ikke skal sidde alene med risikoen.

Dennis Kristensen er formand for FOA’s 190.000 medlemmer og næstformand i PenSam. Også han er klar til at finde penge til konsortiet.

»Vi skal overholde helt basale krav om risikospredning og afkast, som vi altid gør. Kan vi det, vil vi absolut være positive over for at kigge på at lave et dansk alternativ til at ”forære” Dong til Goldman Sachs,« siger han.