Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs

Det er en svær sag, som man kan se af for og imod debatten. Vigtige ting som synes problematisk. I politik er principper i hvert tilfælde i nogen grad vigtig. Tre ting:

1) For nogle måneder siden kunne man se op til flere politikere være ude og være nærmest fordømmende overfor banker og andre private danske selskaber som var aktive i lande, som typisk er skatteskjul. I dag er det så i orden at sælge dele af et statsligt selskab til et udenlandsk selskab, som laver noget der kunne ligne en skattekonstruktion med Cayman Islands og Delaware.

3) Igennem finanskrisen synes noget at det som kunne have bragt nogle af bankerne i problemer være lidt for aggresive aktieprogrammer for ledelsen. Dette førte til en større omlægning, hvor staten nu er aktiv overfor den systemiske risiko ved at have banker som tager for stor risiko - evt. begrundet i aktieprogrammer til ledelsen. Om det er hensigtsmæssigt at have et sådanne program for Dong afhænger vel af det tredje punkt.

3) Er Dong (det som er tilbage efter forsyningsdelen er taget ud) systemisk vigtig for Danmark, herunder energipolitisk? Hvis så, kan der vel være et problem.

I den forbindelse kan man spørge sig selv om staten ikke har penge til at tage risikoen ved at investerer solo? Hvad bidrager de nye investorer med? Kan de begrænse uhensigtsmæssig indblanding fra diverse ministerier. Men hvorfor er det så ikke vigtigt at forfølge det samme i andre statslie investeringer - herunder infrastruktur investeringer - Bro og Bælt, TV2 mv.

Og hvis man skulle vælge ikke at gennemføre en handel, vil det så føre til, at Danmark bliver et "no go" for internationale investorer i fremtiden? Uanset om danske virksomheder er dygtige og værdiskabende? Ville DuPont så ikke have købt Danisco, hvis de skulle have omgjort beslutningen i dag....alene fordi en handel med Dong ikke gennemføres?