Nej tak til Gensidig Forsørgelsespligt!

#5: -

fordi grundlovet siger at det er ulovligt: læs venligt det med fed skrift. den lov som rammer nu, er grundlovstridig!
Nedenstående er sakset fra folketingets hjemmeside:

§ 75 Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

§ 75 (Forklaring)

Stk. 1. Grundloven fastslår, at enhver borger, der kan arbejde, skal have mulighed for det på rimelige vilkår. Hvis det altså kan lade sig gøre. Den sidste sætning er vigtig. Den betyder nemlig, at en arbejds­løs ikke kan kræve at få et arbejde med henvisning til grundloven. Stk. 1 er ikke en bestemmelse, der i sig selv giver borgerne rettigheder. Den har ingen direkte virkning. Man kan sammenligne den med en politisk formålsbestemmelse, der fortæller, hvad Folketinget skal arbejde hen imod.

Stk. 2. Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige. Inden det offentlige træder til, skal den enkelte have udnyttet sine egne muligheder.Det kan være gennem at arbejde eller ved at bruge sin formue. Men der kan også være tale om, at andre har en forsørgelsespligt. Ægtefæller eller registrerede partnere har pligt til at forsørge hinanden. Ligesom forældre har pligt til at forsørge deres børn, så længe de er under 18 år. Det er imidlertid ikke alle, der lever op til deres forpligtelser. Hvis en fraskilt far f.eks. ikke betaler børnepenge til moderen og barnet, betaler det offentlige. Det er bestemt i sociallovgivningen.Et par, der lever sammen uden at være gift, har ikke pligt til at forsørge hinanden. Børn har ikke pligt til at forsørge deres forældre. Og forældre har ikke pligt til at forsørge børn over 18 år. Den offentlige hjælp er fastsat i sociallovgivningen.Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, 50 at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp. Studerende er tilmeldt en uddannelse og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har studerende som regel ikke krav på hjælp.

#5: -

Hørt

#7: Tina - GF

Godt skreve Tina. Du har helt ret. Du burde lægge det op på facebook.

#51: -

men der er intet velfærdssystem fra 2014 i DK. Er du så uheldig at blive syg vil du nu blive ligestillet med raske. det er kommunerne som sylter de syge på bistanden istedet for at afklare dem til flex eller pension, mange har ventet i 8-15 år på afklaring. Og hoppe ud af systemet er jo heller i muligt når du ikke vil kunne klare et 37 timers job om ugen. de er tvunget til at vente og nu bliver deres partner så påkrævet at forsørge dem, ud af deres ene løn, også de som ikke er gift, selvom grundloven siger det ikke påhviler andre end ægtefæller og forældre at påtage et forsørger ansvar. 
dette er et ulovligt indgreb, som bør have alles bevågenhed ! man er ikke heldig når man er syg i DK, der er intet at være misundelig over. fra 2015 vil syge ikke modtage 1 krone i hjælp hvis de bor sammen med en partner som tjener 23.000 kr før skat

og så kan jeg sige at jeg generelt gerne så reformen blive fjernet for alle grupper. vi skal have råd til at tage hånd om de som er syge hvadenten de har kærlighed i deres liv eller ej. man kan ikke leve af kærlighed alene.