Mod Lukningen af Odenses Jernalderlandsby

Kontakt forfatteren af dette andragende

Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen Mod Lukningen af Odenses Jernalderlandsby.


Gæst

#76

2015-12-10 18:26

Det er de mest huskede formidlings dage fra folkeskolen som jeg gik ud af i 96. Hvordan kan i dog nedlægge denne smukke lille by.

Gæst

#77

2015-12-10 18:57

Fordi nu, synes jeg det er nok, med alle de besparelser. Hvis politikerne vil spare, så få måsen ud og oplev den rigtige verden. Samt, sæt jer selv på almindelige lønninger. Dvs, ingen pension før I bliver 70.

Gæst

#78

2015-12-10 19:18

Fordi vi er medlemmer af Jernalderbyens venner.
Vore børnebørn har alle haft enorm glæde af hver en uge i efterårsferien
Hvor de tilbragte alle hverdage i landsbyen.
For os er Jenalderlandsbyen et yndet mål for spadsereturen o hverdagen.

Gæst

#79

2015-12-10 19:37

Jeg synes det er vigtigt at bevare landsbyen, som er en del af vores ophav, også for de næste generationer

Gæst

#80

2015-12-10 20:16

Jeg var der i sommer med min mand og min datter, det var en fantastisk oplevelse. Min datter og jeg var så glade for stedet, at vi faktisk havde planlagt at tilbringe en uge af vores sommerferie der næste år. Håber virkelig ikke det bliver lukket, vi mennesker skal huske vores historie - der er for travlt i nutidens samfund til at værne om de vigtigste værdier.

Gæst

#81

2015-12-10 20:45

Som historisk interesseret ligger det mig på sinde at alle - også odenseanske børn, familier og fritids-fortids-familier - kan få viden om vores samfund fra dengang, der endnu ikke var noget, der hed Danmark.

Gæst

#82

2015-12-10 20:47

Fordi det er vigtigt at vi bevarer vores danske historie og kulturarv, så fremtidige generationer kan få et indblik i den

Gæst

#83

2015-12-10 20:58

Jeg mener at den er vigtig for vores kulturarv og at det for børn og unge er en helt unik mulighed for at få indblik i vores historie.

Gæst

#84

2015-12-10 21:02

Fordi Anker Boye forvalter kommunens penge forkert!!!

Gæst

#85

2015-12-10 21:12

Jeg var en af dem fra Næsby Tarup ungdomsskole der var i Lejre inden vi lavede langhåret
Kommer der glad og gerne med gæster om sommeren
Har også været til fest med grubestegt kød uhm

Gæst

#86

2015-12-10 22:18

Fordi jeg synes at det er et mærkeligt at spare på sådan noget, når der er så mange aktiviteter

Gæst

#87

2015-12-10 23:21

Fordi jeg som underviser har besøgt landsbyen flere gange - og jeg har set, hvad den har bidraget med af viden og indsigt - og skabt af motivation og begejstring for historien. Jeg kan slet ikke forstå, man overhovedet kan tænke i de baner set i lyset af den nye folkeskolereform!!

Gæst

#88

2015-12-11 00:35

Fordi kulturen er for nedadgående og bør have et løft.

Gæst

#89

2015-12-11 03:12

Byens politikere må lære at bruge birgernes penge med omtanke. En lukning af jernalderbyen er en skandale

Gæst

#90

2015-12-11 06:45

Fordi jeg er Fynbo i hjertet.
Fordi jeg elsker historie.
- Og fordi jeg er dybt bekymret over de besparelser som finder sted i øjeblikket.

Gæst

#91

2015-12-11 07:09

Jernalderlandsbyen er et samlingspunkt for unge som gamle. Har besøgt stedet med vores børn, plejebørn og børnebørn.
De har fået megen brugbar viden som også er nyttigt trods denne teknologiske verden.
Desuden er dem der arbejder i denne by nogle mennesker som brænder for stedet.
De er guld værd for Jernalderlandsbyen.

Gæst

#92

2015-12-11 07:31

Kan huske da Jernalderlandsbyen startede i min barndom/ungdom. Havde nogle dejlige stunder dernede ved Stavisåen med vennerne. Ødelæg ikke hvad ildsjæle har opbygget gennem 4 årtier.

Gæst

#93

2015-12-11 07:59

Jeg husker selv byen i byen fra jeg var barn.. Og netop kulturrigdomme som dette må man værne om. Det er altså ikke kun H.C.Andersen der m være bevaringsværdig.. Syntes det er katastrofalt det overhovedet er på tale. Og vil klart anbefale at der bliver kørt med mindre blinde vinkler i fremtiden

Gæst

#94

2015-12-11 08:58

Jernalderlandsbyen giver børn og unge et uvurderlig indblik i jernalderens spændende levevis, fordi de fysisk kan røre, føle, se, lugte, hvordan det var. Desuden er Jernalderlandsbyen blevet et kulturelt ikon for Odense og i sine mere end 40 leveår nu en del af byens kulturarv.

Gæst

#95

2015-12-11 10:15

Jeg har kommet i jernalderlandsbyen lige siden jeg kan huske. Det er i gåafstand fra mine bedsteforældre, og vi elsker det sted :) jeg vil gerne vise det til mine børn næste år.

Gæst

#96

2015-12-11 10:28

Jeg bor selv i næsby og kom der tit med min skole da jeg gik i folkeskole og havde nogen fantastiske oplevelser

Gæst

#97

2015-12-11 16:12

Jeg har lige været i Tyrkiet, hvor vi mødte to svenske ældre damer . . . Der kendte Jernalderlandsbyen!

Gæst

#98

2015-12-11 18:12

Jeg er kommet jævnligt i Jernalderlandsbyen igennem mange år og har altid syntes det er et dejligt sted. Mine børn har haft nogle skønne dage der med deres skole, og hele familien har nydt de forskellige arrangementer. Det er ikke til at bære hvis dette sted forsvinder. Odense og Fyn er mere end H C Andersen.

Gæst

#99

2015-12-11 19:23

Jernalderlandsbyen was the first place we visited when we lived in Odense. When our friends in the USA ask us where to go in Denmark, we send them to Jernalderlandsbyen. This is a very important cultural and historical institution for Odense; it is also the only iron age village in the region. If it closes, fewer tourists will go to Odense, and there will be no place for people in this region to learn about life in the iron age.
Jeppe Nordmann Garly

#100 Ja, vi skal have noget at leve af, men også noget at leve for. Bevar Jernalderlandsbyen

2015-12-11 23:16

Med tanke på at Odense kommune har planer om at nedlægge Jernalderlandsbyen i Næsby, på grund af spareplaner. En hurtig besparelse skal laves og en 42 år gammel, velrenommeret institution får kniven. Det gør den fordi den koster penge, og det er ikke tydeligt hvad vi får for de penge. Derfor hævder jeg længere nede i dette skrift at det ikke er økonomer der skal afgøre afkastet af sådan et sted, men de børn, forældre og bedsteforældre der dagligt glædes ved brugen af stedet. Hvis jernalderlandsbyen lukker får vi aldrig et lignende sted i Odense igen, og så bliver vi i sandhed fattigere. Der er heldigvis folk der reagerer på dette, og den 19. Dec vil der være en demonstration foran rådhuset i Odense, man kan finde mere om dette på Facebook under begivenheden ” Jernalderlandsbyen skal forblive åben!” Det er forkasteligt og helt forkert, hvis der sidder folk og træffer beslutninger om denne lukning som ikke ved hvad det indebærer. Og det ser det med al synlighed ud til at der gør. Jeg har skrevet nogle af mine tanker om Jernalderlandsbyen her. Jernalderlandsbyen i Næsby er et, bland andre Historiske Værksteder i Danmark. De historiske værksteder i Danmark udfylder flere forskellige opgaver og de har flere forskellige profiler. Lad os tage Jernalderlandsbyen i Næsby som eksempel. Jernalderlandsbyen fungerer både som et besøgssted og som en del af undervisningen i kommunen. Som undervisningssted er det primært med fokus på Jernalderen og Dk´s oldtid. Undervisningsformen er praktisk, det vil sige at eleverne får lov at bruge sig selv fysisk i undervisningen. De gør. Learning by doing, som det så populært hedder. Det har vist sig at være en fremragende metode for børns indlæring, som oftest slår den sædvanlige tavleundervisning med mange længder. Hvis man får lov at arbejde med sine hænder, krop og hoved sammen med kompetente undervisere, så er der nærmest ingen grænser for hvad børn kan lære og forstå. I min egen tid som underviser på et historisk værksted i byen Giver ved Aars, var der flere ting som blev helt tydelige for mig. For det første kan man, med rammer som dem jernalderlandsbyen tilbyder, i langt højere grad motivere og interessere børn. Det gælder stort set alle børn, både dem som normalvis har det fint i den sædvanlige skole, men måske i endnu højere grad de børn som den sædvanlige skole ofte taber på gulvet. De får i stor grad mulighed for at skinne igennem og vokse. Jeg har set det selv, gang på gang på gang. For det andet tyder det meste forskning på at børn har kæmpe gavn af at arbejde praktisk med faglige problemstillinger. Børn lærer forskelligt, og det er lang fra alle der har gavn af den almindelige tavleundervisning. Den praktisk tilgang som jernalderlandsbyen tilbyder, tilgodeser i stor grad muligheder for at børn kan lærer forskelligt og på forskellige niveauer. Hvis man arbejder praktisk og musisk med fagene styrker man ting som materialeforståelse, hånd-øje koordination, koncentration, indlæringsevnen og alle intelligenser kommer i spil. Konfliktløsning og empati er også nogle af de ting som styrkes ved det praktiske, musiske arbejde. Alle disse ting i forening, er grundelementer i et helt og velfungerende menneske. Man ser det i blikket hos de børn som arbejder der. Man ser stoltheden og tilfredsheden når de har klaret noget som de aldrig har gjort før eller som de ikke troede de kunne. Man ser fascinationen når de opdager og lærer noget nyt. Man ser at de vokser som mennesker. Det tjener man ikke mange penge på, nej. Men kan det betale sig? JA, det kan det. Menneskelig vækst er langt mere værd end økonomisk vækst.   Nu er Jernalderlandsbyen ikke bare et undervisningstilbud til børn, det er også en åben attraktion for publikummer. Man møder mange af de samme publikummer som kommer igen og igen, det er fordi der så meget at gå i dybden med som besøgende. Det er ikke sikkert at der hvert år er en ny stor attraktion som i et sommerland, for jernalderlandsbyen vokser kun langsomt. Det kører for få penge og en masse frivilligt arbejdskraft. Nu er der dog for nyligt åbnet et helt nyt hus. Et fantastisk hus. Der er på samme tid en stor ro og en masse aktivitet over stedet. Det summer på den gode måde. Og fælles for de besøgende der kommer i jernalderlandsbyen er at de bruger lang tid derude. De nyder stedet og atmosfæren, de fordyber sig ofte i de aktiviteter og gøremål som er i gang derude. Det er et sted som alle aldersgrupper kan have glæde og gavn af. Omdrejningspunktet i jernalderlandsbyen er selvfølgeligt oplysning, undervisning og arbejdet med Danmarks jernalder med paralleller ud i verden. Vi har i Danmark en fælles kulturarv som er vigtig at tage vare på. Kun ved at arbejde med vores fortid kan vi blive klogere på vores nutid og måske endda vores fremtid. Ordsproget siger at ”dem som ikke lærer af historien er dømt til at gentage den”. Ved at arbejde praktisk med historien kan vi lærer en masse om den jord vi lever på, de materialer vi omgiver os med og den måde vi indretter os på i hverdagen og med hinanden. Ved at lærer af historien kan vi blive klogere på hvordan vi er og hvordan vi virker overfor hinanden som mennesker. Og dermed undgå at gentage de dumme episoder i historien. Ved at miste et sted som jernalderlandsbyen mister vi mere end nogle besparelser på et stykke papir. Økonomisk kan vi ikke se eller måle værdien af et sådan sted. Vi kan se at stedet skal have økonomisk støtte for at kunne eksisterer. Men på tallene alene er det usynligt hvad vi får for de penge. Et sted som jernalderlandsbyen skal ikke måles af økonomer, det skal måles af børn, forældre og bedsteforældre som går derfra, glade, oplyste, opløftede, klogere, mere erfarne, med større selvindsigt, med større viden om den nære og den fjerne verden, med større viden om en verden der var engang og den verden vi befinder os i lige nu. De går derfra med hovedet fuld af idéer, indputs, nysgerrighed, oplevelser og en større forståelse for hvem vi er og hvor vi kommer fra. De går derfra som oplyste mennesker. Ja, det koster nogle penge at drive sådan et sted, men udbyttet er uvurdeligt. Ja, vi skal have noget at leve af, men vi skal sandeligt også have noget at leve for. -Jeppe Nordman Garly-