Mod Lukningen af Odenses Jernalderlandsby

Med tanke på at Odense kommune har planer om at nedlægge Jernalderlandsbyen i Næsby, på grund af spareplaner. En hurtig besparelse skal laves og en 42 år gammel, velrenommeret institution får kniven. Det gør den fordi den koster penge, og det er ikke tydeligt hvad vi får for de penge. Derfor hævder jeg længere nede i dette skrift at det ikke er økonomer der skal afgøre afkastet af sådan et sted, men de børn, forældre og bedsteforældre der dagligt glædes ved brugen af stedet. Hvis jernalderlandsbyen lukker får vi aldrig et lignende sted i Odense igen, og så bliver vi i sandhed fattigere. Der er heldigvis folk der reagerer på dette, og den 19. Dec vil der være en demonstration foran rådhuset i Odense, man kan finde mere om dette på Facebook under begivenheden ” Jernalderlandsbyen skal forblive åben!” Det er forkasteligt og helt forkert, hvis der sidder folk og træffer beslutninger om denne lukning som ikke ved hvad det indebærer. Og det ser det med al synlighed ud til at der gør. Jeg har skrevet nogle af mine tanker om Jernalderlandsbyen her. Jernalderlandsbyen i Næsby er et, bland andre Historiske Værksteder i Danmark. De historiske værksteder i Danmark udfylder flere forskellige opgaver og de har flere forskellige profiler. Lad os tage Jernalderlandsbyen i Næsby som eksempel. Jernalderlandsbyen fungerer både som et besøgssted og som en del af undervisningen i kommunen. Som undervisningssted er det primært med fokus på Jernalderen og Dk´s oldtid. Undervisningsformen er praktisk, det vil sige at eleverne får lov at bruge sig selv fysisk i undervisningen. De gør. Learning by doing, som det så populært hedder. Det har vist sig at være en fremragende metode for børns indlæring, som oftest slår den sædvanlige tavleundervisning med mange længder. Hvis man får lov at arbejde med sine hænder, krop og hoved sammen med kompetente undervisere, så er der nærmest ingen grænser for hvad børn kan lære og forstå. I min egen tid som underviser på et historisk værksted i byen Giver ved Aars, var der flere ting som blev helt tydelige for mig. For det første kan man, med rammer som dem jernalderlandsbyen tilbyder, i langt højere grad motivere og interessere børn. Det gælder stort set alle børn, både dem som normalvis har det fint i den sædvanlige skole, men måske i endnu højere grad de børn som den sædvanlige skole ofte taber på gulvet. De får i stor grad mulighed for at skinne igennem og vokse. Jeg har set det selv, gang på gang på gang. For det andet tyder det meste forskning på at børn har kæmpe gavn af at arbejde praktisk med faglige problemstillinger. Børn lærer forskelligt, og det er lang fra alle der har gavn af den almindelige tavleundervisning. Den praktisk tilgang som jernalderlandsbyen tilbyder, tilgodeser i stor grad muligheder for at børn kan lærer forskelligt og på forskellige niveauer. Hvis man arbejder praktisk og musisk med fagene styrker man ting som materialeforståelse, hånd-øje koordination, koncentration, indlæringsevnen og alle intelligenser kommer i spil. Konfliktløsning og empati er også nogle af de ting som styrkes ved det praktiske, musiske arbejde. Alle disse ting i forening, er grundelementer i et helt og velfungerende menneske. Man ser det i blikket hos de børn som arbejder der. Man ser stoltheden og tilfredsheden når de har klaret noget som de aldrig har gjort før eller som de ikke troede de kunne. Man ser fascinationen når de opdager og lærer noget nyt. Man ser at de vokser som mennesker. Det tjener man ikke mange penge på, nej. Men kan det betale sig? JA, det kan det. Menneskelig vækst er langt mere værd end økonomisk vækst.   Nu er Jernalderlandsbyen ikke bare et undervisningstilbud til børn, det er også en åben attraktion for publikummer. Man møder mange af de samme publikummer som kommer igen og igen, det er fordi der så meget at gå i dybden med som besøgende. Det er ikke sikkert at der hvert år er en ny stor attraktion som i et sommerland, for jernalderlandsbyen vokser kun langsomt. Det kører for få penge og en masse frivilligt arbejdskraft. Nu er der dog for nyligt åbnet et helt nyt hus. Et fantastisk hus. Der er på samme tid en stor ro og en masse aktivitet over stedet. Det summer på den gode måde. Og fælles for de besøgende der kommer i jernalderlandsbyen er at de bruger lang tid derude. De nyder stedet og atmosfæren, de fordyber sig ofte i de aktiviteter og gøremål som er i gang derude. Det er et sted som alle aldersgrupper kan have glæde og gavn af. Omdrejningspunktet i jernalderlandsbyen er selvfølgeligt oplysning, undervisning og arbejdet med Danmarks jernalder med paralleller ud i verden. Vi har i Danmark en fælles kulturarv som er vigtig at tage vare på. Kun ved at arbejde med vores fortid kan vi blive klogere på vores nutid og måske endda vores fremtid. Ordsproget siger at ”dem som ikke lærer af historien er dømt til at gentage den”. Ved at arbejde praktisk med historien kan vi lærer en masse om den jord vi lever på, de materialer vi omgiver os med og den måde vi indretter os på i hverdagen og med hinanden. Ved at lærer af historien kan vi blive klogere på hvordan vi er og hvordan vi virker overfor hinanden som mennesker. Og dermed undgå at gentage de dumme episoder i historien. Ved at miste et sted som jernalderlandsbyen mister vi mere end nogle besparelser på et stykke papir. Økonomisk kan vi ikke se eller måle værdien af et sådan sted. Vi kan se at stedet skal have økonomisk støtte for at kunne eksisterer. Men på tallene alene er det usynligt hvad vi får for de penge. Et sted som jernalderlandsbyen skal ikke måles af økonomer, det skal måles af børn, forældre og bedsteforældre som går derfra, glade, oplyste, opløftede, klogere, mere erfarne, med større selvindsigt, med større viden om den nære og den fjerne verden, med større viden om en verden der var engang og den verden vi befinder os i lige nu. De går derfra med hovedet fuld af idéer, indputs, nysgerrighed, oplevelser og en større forståelse for hvem vi er og hvor vi kommer fra. De går derfra som oplyste mennesker. Ja, det koster nogle penge at drive sådan et sted, men udbyttet er uvurdeligt. Ja, vi skal have noget at leve af, men vi skal sandeligt også have noget at leve for. -Jeppe Nordman Garly-