Aktion for børneteatret

Opråb fra det professionelle børneteatermiljø til politikere og besluttende myndigheder:

Børneteatret i Danmark er truet

Vi, som er underskrivere på dette opråb, er en lang række professionelle teatre, formidlere og branchefolk indenfor scenekunst for børn og unge (den term, som i dag rummer den mest dækkende betegnelse for, hvad der i daglig tale kaldes børneteater.)

Foranlediget af Teatercentrums1 forestående lukning af netportalen Teateravisen.dk appellerer vi hermed til politikere og besluttende myndigheder om at hjælpe det danske børneteater ud af den økonomiske krise, som aktuelt har ramt de bærende institutioner på vores område - Teatercentrum og den årlige KLAP-festival, tidligere kendt som Aprilfestivalen - pga. manglende vilje eller mulighed i kommunerne til at støtte festivalen og en utidssvarende finansieringsform for Teatercentrums aktiviteter.

Vi opfordrer til, at KLAP- festivalen - verdens største festival for professionel scenekunst for børn og unge og en central og afgørende begivenhed i dansk børneteaters formidlingsstruktur - og Teatercentrum fremover sikres gennem at blive sat på finansloven med en årlig finansiering, der tilgodeser hvad der kræves til professionelt at kunne udføre deres vigtige opgaver – gerne på lige fod med hvad Copenhagen Stage for nylig har opnået på voksenteater-området.

Scenekunst for børn og unge står hvert år for at levere et meget stort antal til landets yngste medborgere på skoler, teatre, biblioteker og kulturhuse. Og i kraft af de mange opsøgende teatre er børneteatret i stand til at komme ud i selv de fjerneste hjørner af landet.

I årtier har det danske børneteater været kendt for høj professionel kvalitet og respekt for det unge publikum ved at skabe teater ud fra et børnesyn, som møder barnet ligeværdigt og tager udgangspunkt i barnets erfaring af verden.

I Danmark tror vi på vigtigheden af at alle børn møder scenekunsten tidligt, og på at gode teateroplevelser kan have varig værdi for et barn og indgå positivt i dets videre udvikling.

Udover teatrets betydning for børn i Danmark har danske forestillinger for børn og unge turneret i hele verden og opnået en udbredelse og succes internationalt, som langt overstiger hvad de fleste andre kunstarter kan bryste sig af, herunder voksenteatret.

Det på mange måder enestående danske børneteatermiljø har hvilet på en række organisatoriske grundpiller, som har været uundværlige for det frugtbare møde mellem teatrene indbyrdes og med dens formidlerne - skolelærere, kommunale børnekulturkonsulenter og øvrige arrangører - gennem Teatercentrum, Teateravisen.dk og den landsdækkende KLAP-festival, som hvert år spiller i en ny kommune i landet.

Men disse institutioner kæmper i disse år for overlevelse. I starten af året har Teatercentrum på grund af økonomiske problemer måtte beslutte at lukkeTeateravisen.dk, som i mere end 50 år – først på tryk og senere som netportal - har stået for at formidle anmeldelser, viden, debat og information på området. Vi anser lukningen for at være et stort tab for vores branche.

Grundlaget for de økonomiske problemer ligger i finansieringen af Teatercentrum, som står for at arrangere den årlige festival. Med den nuværende ordning er Teatercentrums økonomi nemlig for en alt for stor del afhængig af, at værtskommunerne for festivalen er villige til at påtage sig deres del af finansieringen. Den anden halvdel tilvejebringes af staten via refusionsordningen for de forestillinger, der spilles på festivalen, forestillinger der i øvrigt doneres gratis af teatrene.

Men som følge af den trængte økonomi i landets kommuner, har det i de senere år vist sig vanskeligt at få kommunerne til at påtage sig værtsforpligtigelsen og finansieringen af festivalen, selv om det meget store udbud af teaterforestillinger (op til 400 opførelser for ca. 30.000 tilskuere) koster dem kun en brøkdel af, hvad det normalt ville koste. Resultatet er, at KLAP-festivalen i 2025 må afvikles på halvt budget og med et beskåret program. Teatercentrum har desuden måtte beskære antallet af medarbejdere - og nu senest altså lukke Teateravisen.

Som teatre er vi stærkt bekymrede over denne nedadgående - og for os truende - udvikling. Vilkårene for scenekunsten for børn og unge er i forvejen gradvist blevet forringet gennem de seneste år, og nu oplever vi, at den struktur - som tidligere har skabt et så stærkt og samlet miljø i Danmark og givet os så stor succes - er ved at falde sammen for øjnene af os.

Vi anser det for en nødvendighed at man sikrer vores branches bærende institutioner, gennem at give Teatercentrum og KLAP-festivalen en fast og tilstrækkelig støtte via finansloven.

Vi appellerer derfor til alle ansvarlige kulturpolitikere om at handle på denne opfordring, så også fremtidens børn og unge vil kunne nyde godt af stærkt, levende og meningsfuldt teater - et teater, som er rettet specifikt til dem.

 

Note 1. Teatercentrum er Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge og en selvejende institution under Kulturministeriet. De mest synlige grundpiller i dets mange aktiviteter er organisering af den årlige teaterfestival (KLAP-festival) i skiftende værtsbyer rundt omkring i landet, udgivelse af en årlig katalog over alle refusionsgodkendte forestillinger på området (Den Røde Brochure) og Teateravisen, en netportal med daglige nyheder fra børneteaterområdet, anmeldelser, artikler og debat.del af finansieringen.

 

De Røde Heste

Det Lille Turnéteater

Teater Håndholdt

Teater Lampe

Det Olske Orkester

Teater Patrasket

Det første bogstav

Teatret Værk

Teater Rum

Dunkelblaa

Frk. Fracassos Kompagni

Teatret Kriskat

Apollo Teater

Husmoderforeningen Brændende Kærlighed

Sofie Krogs Teater

Teater Lille Hest

Teater Graense-loes

Meridiano Teatret

CAT Børneteater

Akut 360

Madam Bach

Asger Zap Showteater

Secret Hotel

Teatret Aspendos

Batida

Det lille Verdens Teater

Teater Sammensurium

Faster Cool

Danseteatret NordenfraAVA Scenekunst

Det Fortællende Teater

André Andersen Teaterkompagni

Kompagni Kalas

Olsens Teater

Teater Baglandet

Svanen - dansk-tjekkisk dukketeater

Passepartout Theatre Production

Asterions Hus

Nørregaards Teater

Teater Lux

Teatret OM

Musikteatret Figaros

Anemonen

Dansk Rakkerpak

Parkteatret

Luna Park

Teatret Gruppe 38

Teater Refleksion

Hils din mor

Festival of Wonder - International dukketeaterfestival I Silkeborg

Forsøgsstationen - værksted for professionel scenekunst

Rebecca Bentzen - scenograf

Me Lund - teateranmelder

Annika Nilsson - scenograf

Henrik Steen Larsen - skuespiller

Angelina Watson - skuespiller

Peter Byrholdt, børnekulturformidler

Claus Helbo - scenograf

Martin Norén - skuespiller, dramatiker

Thomas Guldberg - skuespiller

Katrine Wallevik, børnekulturkonsulent Børnekulturhus Ama’r

Anya Sass, skuespiller og kunstformidler

Lene Hummelshøj, skuespiller

Birgitte Sørensen, børnekulturformidler i Ballerup

Morten Nielsen - skuepiller og facilitator

Klaus Weirup Andersen - skuepiller

Max Bering - musiker, skuespiller og komponist

Jesper Pedersen - skuespiller

Jacob Stage - skuespiller/scenekunstner

Henrik Bredholdt - teatermusiker og komponist

Helle Marianne Pørksen, børnekulturformidler Børnekulturhuset Sokkelundlille

Anja Ruhe, Viborg Teaterforening

Lisa Gertum Becker - skuespiller, instruktør

Rolf Søborg Hansen - dukkemager og -spiller, scenograf, instruktør

Helene Darsberg, Børnekulturkonsulent Vanløse Kulturstation

Tove Bornhøft - skuespiller, instruktør

Claus Carlsen - musiker, komponist

Jette Stranum - pensioneret børnekulturformidler

Rune Antonio Bro - skuespiller

Mie Henriksen, Bibliotekar Favrskou Kommune

Anne Middelboe - teateranmelder

Lise Junggreen - skuepillerBasse Dam Skuespiller

Iben Ravn, børnekulturkonsulent og -formidler Valby Kulturhus

Personalet på Riddersalen

Bastian Popp - musiker, skuespiller, komponist

Tea Rønne - skuespiller

Rikke Østergaard Hansen, børnekulturformidler Herning

Maja Skovhus Rehøj - skuespiller

Erik Viinberg - skuespiller

Line Street - børnekulturformidler

Kirsten Nottelman Rasmussen - skuespiller

Susanne Bonde - skuespiller

Maren Grosen - børnekulturformidler

Thomas Dinesen - musiker, komponist

Rikke Østergaard Hansen, børnekulturformidler Herning

Robert Parr - kunstnerisk direktør Fair Play

 

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Dirck Backer vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...