Filmværkstedet / KBH er lukningstruet

Filmværkstedet / København er lukningstruet.

Vi har brug for din støtte!

Filmværkstedet i Københavns betydning for dansk film kan ikke overdrives. Siden 1970 har Filmværkstedet København ydet støtte til filmtalenter, her har de udviklet deres filmsprog, afprøvet nye metoder og blevet modnet som filmskabere. De sidste mange år har Filmværkstedet fungeret som en indgangsportal til den professionelle filmbranche for en stor enorm gruppe af de filmfolk, der i dag er blevet folkeeje. Som ganske få eksempler af mange, kan nævnes: Jørgen Leth, Christina Rosendahl, May el-Toukhy, Rasmus Kloster Bro og Ulaa Salim. De tre sidstnævnte har spillefilm i de danske biografer netop nu.

Med det nye filmforlig mangler der nu pludselig 1,2 millioner kroner, som skal komme fra Københavns Kommune, ellers mister Filmværkstedet hele sin bevilling og risikerer de facto at lukke Januar 2020. Det vil gå ud over de godt 100 filmprojekter der er i gang netop nu og de 40 elever, der lige nu er ved at uddanne sig til film-assistenter. Det ville være fatalt for dem, og fremtidens filmbranche hvis Filmværkstedet lukker.

En lukning af Filmværkstedet vil betyde at man dræber den livgivende del af det filmiske økosystem som talentudviklingen er. Uden talentudvikling risikerer det københavnske filmmiljø at dø hen, og dansk film at stå i stampe

Vi opfordrer Københavns Borgerrepræsentation til at prioritere fremtidens filmtalenter og vi beder om din hjælp til at råbe politikerne op.

Skriv under her https://www.skrivunder.net/filmvarkstedets_kbh_er_lukningstruet hvis du vil være medunderskriver på denne støtteerklæring.

Lad ikke det københavnske filmmiljø dø.

Venlig hilsen
Brugergruppen for filmtalenterne på Københavns Filmværksted


Brugergruppen for filmtalenterne på Københavns Filmværksted    Kontakt forfatteren af dette andragende