UDBYD DONG PÅ FOLKEAKTIER

Salget af 19% af DONG til Goldman Sachs har for alvor sat gang i debatten omkring ejerskabet til den danske energiforsyning. DONG er en vigtig brik i omlægningen til vedvarende energi og det er derfor vigtigt, at holde virksomheden på danske hænder.

En naturlig ejer er de danske pensionskasser, men et alternativ kunne også være, at udbyde DONG på folkeaktier. Dong lever i høj grad af statstilskud, og det er derfor naturligt, at afkastet fra virksomheden tilfalder, de som betaler støtten - borgerne i Danmark.

Den bedste måde, at sikre folkelig opbakning til grøn omlægning, er ved, at lade folket tage ejerskabet over vedvarende energikilder som sol og vind. Dette gøres lettest ved udbud af folkeaktier eller ejerskab i andelsform.