Tryg trafik i Stavtrup – stop den gennemkørende lastbiltrafik på Jarlsmindevej og Klokkeskovvej
Vi er bekymrede borgere i Stavtrup, som ønsker en tryg og sikker hverdag for alle, især vores børn og unge, der dagligt færdes på cykel og til fods gennem vores lokalområde.
Jarlsmindevej og Klokkeskovvej bliver i stigende grad brugt som smutvej af store, tungt lastede lastbiler, der ofte kører med høj fart og forårsager både støj, rystelser og farlige trafiksituationer. Det går ud over både livskvalitet og sikkerhed i området.
Vi mener, det er nødvendigt at handle nu, ikke mindst fordi kommunen alligevel skal forbi området for at fjerne eksisterende fartdæmpere. Desuden forventes en ny multihal at øge trafikken yderligere i den nærmeste fremtid.
Derfor opfordrer vi Aarhus Kommune til at:
-
Indføre forbud mod gennemkørende tung trafik på Jarlsmindevej og Klokkeskovvej (undtagen ærindekørsel)
-
Opsætte tydelig skiltning om forbud mod lastbilkørsel og sørge for, at det registreres i GPS-systemer og korttjenester
-
Forbedre hastighedsskiltningen og sikre, at 40 km/t-zonen bevares og bliver tydeligt markeret hele vejen
-
Tage højde for den kommende multihal og den øgede trafik, der følger med
Vi ønsker trygge veje for beboere, skolebørn, cyklister og gående. Din underskrift viser, at du bakker op om vores krav og at vi er mange, der står sammen om en mere sikker trafik i Stavtrup.
Skriv under og vær med til at gøre en forskel
Henriette Juel Olsen & Emilie Thostrup Kontakt forfatteren af dette andragende