STOP P-PILLERNE, FØR DE STOPPER DIG!
Hej alle!
Brug 5 minutter på at læse dette, og støt mig i den her uendelig hårde kamp, det ville betyde meget for mig!
For snart 2 år siden, 15 år gammel, faldt jeg om under en håndboldkamp, efter jeg i noget tid havde døjet med hjerteforstyrelser, hvor jeg vågnede midt om natten med en puls oppe omkring 130 slag i minuttet (normal hvilepuls er omkring 50). Jeg kontaktede min læge, som prøvede med forskellige slags hjerte-dæmpende medicin, der skulle holde forstyrrelserne væk. De stoppede da også under den håndboldkamp i november 2010, da jeg besvimede midt på håndboldbanen, hvor jeg var nede sammen med mit hold fra efterskolen (Han Herreders Ungdomsskole) nede på Himmerland Centerets Idrætsefterskole, HCI.
Jeg fik sat en "radio" på hjertet i 2 døgn fra d. 6 til d. 8 december 2010 fra Hjørring Sygehus. Onsdag d. 8 december hentede min mor mig på efterskolen, for jeg skulle op og have radioen af. Jeg sagde til mine søde rumboer at jeg var tilbage ved 15-tiden, så jeg kunne have sport i de sidste par timer, for mor havde lovet at når jeg havde fået radioen af, så skulle jeg ud og have nye bukser, og vi kunne hygge sammen i nogle timer.
Jeg kom til Hjørring Sygehus ved 11-tiden den dag, hvor min mor og jeg sad længe og ventede på svar på optagelserne fra radioen, og en sød sygeplejeske kom ved 12-tiden og sagde at de intet "galt" fandt på radioen, men jeg skulle scannes af en læge. Så jeg blev ført ind i et rum, hvor min mor, mig, en læge og en sygeplejeske var. Efter noget tid, hvor lægen havde kigget rundt på skærmen, blev han pludselig meget stille, og holdte scanneren det samme sted...
Han kaldte på sygeplejesken, der lige skulle se noget på skærmen, hvorefter han slukkede for apperatet.. Han fortalte mig at der var noget galt med mit højre hjertekammer, fordi at jeg havde en blodprop i lungen... Min verden brød hurtigt sammen omkring mig - da en af vore venner til familien for nogle år siden havde en blodprop, og stadig lider under det. Og jeg har aldrig hørt om andre på min alder, der har haft en blodprop.
BLODPROPPEN SKYLDTES, AT JEG I AUGUST 2010 VAR BEGYNDT PÅ P-PILLER!
Jeg blev indlagt, og der gik nogle timer, før jeg forstod noget som helst. Der blev ringet til familie, og mine rumboer og bedste veninder blev kontaktet. Efterskolen fik det afvide, og ret hurtigt strømmede der ind med beskeder fra mennesker rundt omkring, der lige som mig, ikke forstod hvad der skete..
Jeg var 15 år gammel, blev flyttet til Aalborg Sygehus, hvor mennesker kiggede på mig på gangen, hvor min familie ikke måtte være hos mig om natten, hvor jeg delte værelse med 3 andre ældre, hvor jeg slet ikke ville være.. Det ramte mig aller hårdest, da en ældre venlig mand kiggede meget på mig en morgen, hvor jeg var ude på sygehus gangen efter morgenmad, og han kiggede på mig, og sagde; "du er da for ung til at være her!" og det var jeg bestemt også..
Det næste halve år stod på medicin, ugentlige tjek ved lægen og ikke den efterskolegang jeg ville have - da alt sport med fysisk kontakt nu var udelukket, og jeg savnede det.. Men jeg gennemførte heldigvis mit efterskoleår på HHU! Og selvfølgelig var det slut med p-piller.
Jeg har senere hen fundet ud af at piger, der havde samme alder som mig, er døde af samme grund. Udelukkende på grund af p-piller! Der har været snak om at indføre en lov om at alle piger SKAL tjekkes (det er bare en blodprøve) før de får uddelt p-piller, men hverken Norge, Sverige eller Danmark vil være med til at betale for dette. UFATTELIGT!
Helt unge piger dør af det - bare søg efter det på nettet, og i finder flere annoncer - og jeg vil ændre det!
Jeg er igang med en kampange der hedder "STOP P-PILLERNE, FØR DE STOPPER DIG" og jeg vil ufattelig gerne have noget støtte! Underskrifterne giver jeg videre, højest sandsynligt til noget sundhedsvæsen, der kan hjælpe mig/os igennem det her, og få vores kære politikere til at få øjnene op for hvor alvorligt det er!
For at slå det fast: JEG VIL IKKE HAVE AFSKAFFET P-PILLER I DANMARK, OG NAVNET "STOP P-PILLERNE, FØR DE STOPPER DIG" ER SÅDAN MENT, AT HVIS MAN KAN BLIVE STOPPET/SYG AF P-PILLERNE, SÅ SKAL MAN STOPPE MED DEM.
I må også meget gerne smide en besked herinde, hvis i har en mening, eller noget som helst! Jeg vil gerne høre fra jer.
GIV JERES UNDERSKRIFT - DET KOSTER INTET, OG VIL VARME MIT HJERTE. TAK!
Jeanette Kirch
Kan kontaktes på:
jeanettekirch@hotmail.com
og facebook
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |