Stop åbning mellem Kongebakken og Kongeåsen: Nej til en ny hovedvej på tværs af Smørum

hovedvej_nejtak.png

Egedal Kommune har i lokalplan 071 fremsat forslag om etablering af en vej, der kører om Kong Svends Høj og sammenkobler Kongebakken og Kongeåsen ned til Måløv Byvej.

Den uundgåelige konsekvens ved at vedtage lokalplanen, som den er udformet og bragt i forslag på nuværende tidspunkt er, at vejen unægteligt vil øge trafikken i et ellers fredeligt og rekreativt område.

Det er vigtigt, at alle borgere i Smørum gør sig bekendt med den foreslåede lokalplan, idet udformningen af vejens forløb og åbningen mellem Kongebakken og Kongeåsen, vil øge trafikken igennem hele Smørum på tværs. Det er således ikke kun de borgere, der bor ved Kongeåsen og Kongekvarterne, der vil mærke forandringen i hverdagen, hvis lokalplanen vedtages.

Såfremt vejen mellem Kongeåsen og Kongebakken åbnes op for gennemkørende trafik, vil der ske en ikke uvæsentlig forøgelse af støj og forurening gennem Smørum, hvilket vil have en negativ indvirkning på både miljøet samt lokalsamfundets sundhed og trivsel.

Den øgede trafik gennem Smørum vil endvidere forringe sikkerheden for vores børn, som skal krydse vejene for at komme i skole, til fritidsaktiviteter mv. Vi mener, at det er vigtigt, at beskytte Smørums børns sikkerhed og sikre, at de kan færdes trygt.

På baggrund af ovenstående ønsker vi, at Egedal Kommune revurderer planerne om at etablere den kommende vej om Kong Svends Høj samt revurdere åbning af den kommende vej mellem Kongeåsen og Kongebakken.

Egedal Kommune anmodes om ikke at etablere vejen og opfordres til at søge alternative løsninger, der vil have mindre negative konsekvenser for lokalsamfundet.

På baggrund af ovenstående håber vi, at du vil støtte vores sag og underskrive underskriftsindsamlingen mod gennemførelsen af lokalplan 071, som den er udformet på nuværende tidspunkt.

Underskriftindsamlingen vil blive fremsendt til Egedal Kommune som høringssvar inden udløb af høringsfristen den 9. april 2023 samt direkte til politikerne på Egedal Rådhus. 

Link til lokalplan: https://egedal.viewer.dkplan.niras.dk/plan/1#/lokalplanid/301/4831



Jeppe Bregendahl, Jonas Thorhauge Nielsen, Signe Rasmussen, Mikael Da Silva Jensen, Morten Højberg-Jensen, Cecilie Ekstrøm Bjerge Hansen, Charlotte Krag Varslev-Pedersen, Linea Sofie Skov og Mia Jørgensen    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Jeppe Bregendahl, Jonas Thorhauge Nielsen, Signe Rasmussen, Mikael Da Silva Jensen, Morten Højberg-Jensen, Cecilie Ekstrøm Bjerge Hansen, Charlotte Krag Varslev-Pedersen, Linea Sofie Skov og Mia Jørgensen vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...