STREAMINGAFTALER NU

Billede14.png

Så er den endelige fordeling opgjort.

Tusind tak til alle der skrev under og bakkede op om brevet.

 

Producenter 194

Filmarbejdere, fotografer, production designers & klippere 1127

Skuespillere 162

Instruktører 82

Forfattere 83

Leverandører, agenter, komponister  70

Diverse* 472    

I ALT 2190

 

*Diverse indeholder stillinger, der ikke kan indplaceres i de specificerede kategorier - det kan både være stillinger, der er direkte eller inddirekte påvirket af situationen.

------------------------------------------------------------------------------------------

Kære Create og organisationer

Den danske film - og tv-branche er på vej mod afgrunden. Og det går stærkt. Så stærkt at vi frygter, at det er et spørgsmål om kort tid før den branche, vi i Danmark har brystet os af, var blandt verdens bedste, snart dør.

Det skyldes en ting: det udmeldte produktions- og udviklingstop hos de nationale og internationale streamingselskaber for nu ni måneder siden. Den aftale, der dengang var indgået mellem jer og producentforeningen, viste sig at være for dyr i forhold til priserne i alle andre europæiske lande. Derfor blev det et stort ’Nej tak’ fra streamingtjenesterne, og aftalen blev derfor forkastet. Det gør at vi i dag ikke har en aftale. Det skal vi have. Og det skal vi have nu!

I lang tid er der ikke sat nye produktioner i gang, og det virker ikke til, at vi ser ind i en nær fremtid, hvor det kommer til at ske. Konsekvenserne af dette er allerede begyndt at vise sig. Serieproduktioner bliver lagt ned eller i bedste fald sat på pause på ubestemt tid og størstedelen af de danske filmarbejdere, skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere og producere ser ind i en periode, hvor vi ikke har noget arbejde og dermed ingen indtægter. Udlejningsfirmaer har fyldte hylder og post-huse ingen bookinger. En hel branche er taget som gidsler. En hel branche, der var i buldrende vækst, er under afvikling og det er en regulær katastrofe.

Vi har brug for at I agerer i den virkelighed, som de fleste af os arbejder i. Vi har brug for at I sætter turbo på forhandlingerne med streamings tjenesterne nu. Faktum er at de internationale streamingselskaber kan klare sig uden Danmark. Faktum er også at den danske filmbranche ikke kan klare sig uden streamingtjenesterne.  

Kære Create, situationen er alvorlig. Vi er truet på vores eksistensgrundlag, og ansvaret ligger hos jer.  

Med venlig hilsen

Alle os der er påvirket af de manglende streaming-aftaler i DK

 

Underskriftindsamlingen løber frem til og med Torsdag d. 13. Oktober


Alle os der er påvirket af de manglende streaming-aftaler i DK    Kontakt forfatteren af dette andragende