Hvidsten Kro

Hvidsten kro er nu anmeldt til politiet fordi kroens ejer Søren Fiil ikke vil fjerne kronen fra sine skilte, hjemmeside og dokumenter.

 

Det Skriver Jyllands-Posten.dk

»I må kalde jer en forhenværende kongeligt privilegeret kro.«

Sådan stod der i brevet, som Søren Fiil Paetch, indehaver af Hvidsten Kro, tilbage i foråret modtog fra Rigsarkivet. Ydermere lød beskeden på, at kroen skulle fjerne den lukkede kongekrone fra bl.a. kroens skilt, menu, service og hjemmeside.

Søren Fiil Paetch lod dengang brevet ligge. Han ville ikke »rette ind til højre«, som han selv beskriver det. Onsdag modtog han så meldingen om, at kroen var blevet politianmeldt.

»Det kom ikke som nogen overraskelse. Jeg vidste godt, det var det, vi havde i vente,« siger Søren Fiil Paetch, der ikke agter at give efter for politianmeldelsen heller.

»Vi tager imod bøderegnen, og når vi ikke længere er i stand til at betale, må staten jo overtage bygningen.«

Hvidsten Kro blev bygget i 1634 og har siden 1884 været i Fiil-familiens eje. Systemet med de kongeligt privilegerede kroer blev formelt afskaffet i forbindelse med en revision af beværterloven i 1912. Dengang fik familien besked på, at den lukkede krone måtte anvendes, indtil den daværende ejer enten stoppede eller videresolgte kroen.

Det skete i 1934, men først godt 80 år senere, har myndighederne valgt at håndhæve loven og bede kroejerne om at fjerne kronen fra deres logo. Og det er ifølge Søren Fiil Paetch »til grin«.

»Vi har haft besøg af dronning Margrethe, hendes far og i sin tid hendes bedstefar, og vi har aldrig modtaget klager over brugen af kongekronen. Nu vælger man pludselig at gå ind og frarøve os en del af vores historie, kulturarv og identitet.«


HJÆLP HVIDSTEN KRO TIL AT BEHOLDE SIT VARETEGN. Det er en kulturarv som vi skal og må værne om.
Vi kender alle Hvidsten Kro fra filmen Hvidsten Gruppen. Hvidsten Gruppen var en modstandsgruppe under 2. verdenskrig hvor ejer Marius Fiil mf. blev henrettet af tyskerne.

Syntes du også at Hvidsten Kro skal beholde Kronen så skriv under.
Alle underskrifter overdrages til Hvidsten Kro