Hjælp Danskere i Peru med at komme hjem
Mandag den 16. marts erklærede Peru undtagelsestilstand og social karantæne. Siden har militær og politi patruljeret gaderne, hvor folk kun er tilladt med en gyldig grund.
Ifølge Udenrigsministeriet er over 200 danske statsborgere strandet i Peru, og imens andre lande allerede har- eller er i gang med, at få evakueret deres landsmænd hurtigst muligt, skriver Udenrigsministeriet i en Facebook kommentar, at Danmark har ''fokus på at skaffe danskerne hjem med kommercielle flyvninger. En egentlig evakuering vil være absolut sidste udvej, hvis alle andre muligheder er udtømt.''
Den Peruvianske præsident, Martín Vizcarra, sagde lørdag den 21. marts, at fra søndag den 22. marts vil alle flyvninger til og fra Peru standses helt. Han nævnte hertil, at "Kun i ekstraordinære tilfælde kan vi facilitere, at udlændinge der er i Peru, kan vende hjem til deres land." Ifølge peruanske kilder er det kun ekstraordinære tilfælde, hvis det er en humanitær evakuering.
Danmark, alle muligheder er udtømte og der er behov for en humanitær evakuering NU! Dag for dag kommer der flere restriktioner for alle som befinder sig i Peru, og det bliver sværere og sværere at få danske statsborgere hjem.
Vær med til at råbe vores kære politikere op!
Situationen i Peru er ustabil og der er konstant nye ændringer samt yderligere restriktioner. Her sidder læger, sygeplejersker, jordmødre mm. som kan varetage vigtige funktioner hjemme i Danmark, i stedet for at sidde på et hotel bevogtet af politi og militær.
Skriv under her, hvis du også synes, at danske statsborgere fortjener at blive hentet hjem!
NB. Hvis du underskriver, så husk at tjekke din mail og accepter din underskrift, for ellers tæller den desværre ikke.
// Denne underskriftindsamling er skrevet på vegne af alle danskere, som er strandet i Peru og i samarbejde med alle i Facebook gruppen ''Strandede danskere i Peru''
Billede - Lima, 16. marts, 2020. REUTERS Peru/Sebastián Castañeda