Folkeafstemning om landbrugsreformen


Gæst

/ #24

2016-02-23 21:35

Måske er de mere rabiate elementer blandt danske landmænd tilfredse med den såkaldte landbrugspakke som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ( V) vil tvinge ned over landet. Såvel indholdet af pakken som den måde den er kommet til på, er i enhver henseende ødelæggende for flere ting - for det første er det et klart anslag mod den demokratiske proces, hvilket i sig selv er særdeles alvorligt, men derudover er det, jf. udtalelser fra diverse specialister, en alvorlig undergravning af flere årtiers miljøindsatser. Godt nok har vi et såkaldt repræsentativt folkestyre, men Grundloven hjemler heldigvis også mulighed for at mindst 60 af Folketingets 179 medlemmer kan kræve en folkeafstemning - og denne sag og dens mange facetter synes mig at være en indlysende og oplagt anledning til at tage denne mulighed i anvendelse.