Stop lukning af børnehjertekirurgi på Skejby


Gæst

/ #309

2016-02-02 11:08

Ole Kromann, Kjeld Sørensen, Vibeke og alle de andre fantastiske kirurger, samt sygeplejersker på Skejby har, igennem mange år med to hjertebørn og mange operationer, været en stabil og evig støtte for hele familien. Personalets engagement er ud over alle grænser og gør, at vi altid har følt os trygge, når vi lagde vores børns liv i deres hænder. At lukke noget så velfungerende og centralt for hele landet, er vanvid. Omgivelserne er skønne og behandlingen i top. Vi bliver altid taget seriøse, uanset hvor lille et problem eller spørgsmål vi henvender os med. Man er ikke i tvivl om, at menneskeligheden er i focus hele tiden. Det er alt afgørende, for at få en hverdag med hjertefejl til at fungere. Århus ligger derudover centralt for hele Danmark. Hvad tænker politikerne på? Tag jer sammen! Danmark er ikke kun København, vi der bor andre steder i landet har også meninger og stemmeret. Denne gang må det være slut. Børnehjertekirurgien skal blive i Skejby. Riget har rigelig i forvejen. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om svindel med forskningsmidler.........!