Bevar Middelfart Sygehus


Gæst

/ #330

2016-01-17 10:30

Fordi jeg selv har været diskusprolaps patient på Middelfart. Fik hurtig og super god behandling lige fra receptionisterne til kirurgen. For mig var det vigtigt afdelingen lå tæt på min bopæl (Odense) da rygpatienter sjældent kan holde ud at sidde i bil i længere tid. Alle de ansatte var top profesionelle og havde stor indsigt i hvor ondt man havde det. Jeg kom hurtigere på operationsbordet end min sundhedsforsikring kunne klare. En afdeling der bestemt ikke må lukkes. Det var tydeligt at mærke personalet var glade for deres arbejde og ikke var trætte og udkørte. De vidste præcis hvem jeg var da jeg skulle indlægges og jeg kunne altid få fat på nogen der kunne svare på mine spørgsmål. Jeg havde en sygeplejerske der ringede hver 2 dag mens jeg lå sygemeldt herhjemme under den medicinske behandling. Har aldrig oplevet så god en behandling i sygehusvæsnet før. Takket være jer mærker jeg intet til min ryg i dag og i fulgte mig tæt i hele forløbet. Jeg er jer evigt taknemmelig. Christina Nørrelund