Bevar Middelfart Sygehus


Gæst

/ #187

2016-01-10 12:02

Jeg mener at det er væsentligt for området at Middelfart sygehus bevares. Det give tryghed for borgerne i området.
Derudover er Middelfart sygehus rygcenter for hele region Syddanmark, og der er i 2009 brugt 44 mio. kr. på indretningen/opbygningen af rygcentret.
Det er et meget velfungerende center, hvor patienterne udtrykker stor tilfredshed med den gode oplevelse de har haft i forbindelse med deres behandling.
Skal dette center flyttes vil det koste nye investeringer, og skal rygcentret flyttes til 2 andre sygehuse spreder man den viden som nu findes samlet på Middelfart rygcenter.
Ydermere ligger Middelfart midt i region syds område, er let tilgængeligt og har fine p-forhold til glæde for både patienter og pårørende.
Regionens politikkere skal derfor nøje overveje de fordele der vil være ved at lukke Middelfart Sygehus, sat op imod de eventuelle besparelser der kan opnås ved at følge direktionens oplæg til besparelser.
Der må være andre veje til at finde de nødvendige besparelser.
Med sygehusene som et væsentligt ansvarsområde for regionerne, kan man godt spekulere over om regeringens hensigt er, at formindske antallet af sygehuse for at samle resten i supersygehuse, som vil være enklere at administrere fra centralt hold.