Bevar Middelfart Sygehus


Gæst

/ #77

2016-01-05 15:02

Jeg gerne vil bevare min arbejdsplads, Røntgenafdelingen Middelfart Sygehus. Jeg startede der for godt 14 år siden, og jeg oplever større og større patienttilfredshed på vores afdeling i takt med de øvrige sygehusnedlukninger, der har været på Fyn igennem de sidste år.

For patienten er det VIGTIGT, at der er gode adgangsforhold og parkeringsmuligheder - især for de dårligt gående og meget syge kræftpatienter vi ser i vores hverdag på jobbet. VIGTIGT for patienten er også, at de oplever hurtig betjening samt svar få dage efter undersøgelsen. Og ligeså VIGTIGT er det, at vores praktiserende læger i kommunen og omegn kan sende deres patienter hen til os og få taget et røntgenbillede eller få lavet en ultralydsscanning SAMME dag, som de har behov for det, og dermed kan patienten hurtigt blive videreudredt.

Og så har jeg svært ved at se, hvor henne man skal foretage de 44.000 undersøgelser, som vi årligt laver på røntgenafdelingen. Det er VILDT dyrt at flytte en afdeling som vores pga. alle de sikkehedsparametre, der skal være opfyldt for at kunne sikre borgere, patienter og personale mod stråling.

Det er fuldstændig utopi at tro, at der bliver færre syge mennesker bare fordi man vil spare endnu et sygehus væk! Besparelsen ryger jo hver gang, der bliver lavet kortsigtede "hovsa-løsninger"!