Bevar Middelfart Sygehus


Gæst

/ #70

2016-01-05 12:40

Jeg har været sygeplejerske i 41 år, men har aldrig arbejdet på Middelfart sygehus. Fornylig har jeg derimod været patient på sygehusets Rygcenter og blev sluttelig opereret der i oktober sidste år Min erfaring med sygehuse og mange forskellige afdelinger er meget stor , pga mit arbejde som sygeplejerske.
Jeg blev dybt imponeret over Middelfart sygehus Rygcenter . Man bliver mødt med en virkelig stor professionalisme og dygtighed, og føler sig fra første færd i fuldstændig sikre hænder, selvom den operation man skal gennemgå, i hvertfald for mit vedkommende var stor og noget risikabel.
At operationen er vellykket siger sig selv.
Personalet har tydeligvis udviklet velfungerende arbejdsgange ,som det må have krævet en stor indsats for at få til i den grad at virke sammenhængende og logiske for patienten. Omsorgen er stor og samtidig mærker man , at alle ved præcis , hvad de har med at gøre .
Skal dette velfungerende center flyttes vil det selvfølgelig betyde at personalet bliver splittet, og at en stor viden skal erhverves forfra af en del nyansættelser. Rygoperationer er et krævende speciale som ikke bør puttes ind mellem andre neurokirurgiske behandlinger på samme afdeling.
Det er så unikt at finde en sådan afdeling i dagens sygehusvæsen, tro mig, jeg taler af bitter erfaring.
En klog mand sagde engang : If it ain't broke, don't fix it .!
Anne Gudbrand