Problemet er IKKE som nogle vil gøre det til et hygiejnisk problem. Det er muligvis et æstetisk problem at nogle børn kommer til at sidde og svede i de efterfølgende lektioner og det er under alle omstændigheder - sagt på godt gammeldags dansk - ulækkert!
Men alt dette er ligemeget - for dem der råber på frihed forstår slet ikke at de er i gang med at save den gren over de sidder på.
Det dårligste man kan gøre ved en sygelig tilstand er at behandle symptomerne i stedet for årsagen. Det gælder i forbindelse med somatisk sygdom men det gælder så sandelig også i forbindelse med "social sygdom". Man skal aldrig starte en glidebane der kan føre flere afsindige krav med sig. Det er også muligt at der er små piger der er udtalt bange for mænd og som ikke kan lide at komme til de timer hvor de har mandlige lærere. Men skal man give disse piger lov til - i individets friheds navn - selv at fravælge de lektioner hvor de af en eller anden grund ikke føler sig "trygge"? Gør man i det hele taget børn (eller andre) en tjeneste ved at fritage dem for alt hvad de finder en smule udfordrende, utrygt, angstprovokerende, osv.? Får man stærke, robuste, handlekraftige fremtidige voksne ud af denne strategi?
For nogle år siden blev man opmærksom på at vi er ved at skabe en generation af "hylere". Med "hylere" mener man børn og unge der vokser op og er opgivende over for alt der ved første øjekast virker en smule ubehageligt eller udfordrende. Man har lagt så overdreven stor vægt på individernes ret til selv at vælge og fravælge alt lige fra grønsager til maden til hvike lektioner de gider deltage i i skolen. Jeg arbejder selv på en skole (ikke som lærer) og har i den forbindelse dagligt samvær med masser af lærere i personalestuen. En lærer fortalte for nylig at hun oplevede at tre drenge midt i undervisningen rejste sig og begyndte at forlade klassen. Da læreren beder om en forklaring på hvor de skal hen fortæller den ene: "Vi har aftalt med vores far og mor at vi ikke skal deltage hvis vi ikke ønsker at modtage undervisning"(!!) Hun var selvsagt målløs! Hvor er opbakningen til skolen og lærerne henne? Lærer vi oprigtigt vore børn at hvis der er noget de ikke bryder sig om eller ikke kan lide eller som keder dem, så skal de bare lade være med at deltage eller gøre noget andet? Jeg er også rystet! Lærer vi virkelig vores børn at når noget bliver en smule ubehageligt eller skræmmende så skal de bare vende ryggen til og forlade situationen? Hvordan mon denne attitude vil gavne næste generation af værnepligtige når de er på deres obligatoriske militærtjeneste? Hvor nemt vil de mon blive for unge i fremtidens forsvar at blive dessertører fordi deres forældre har opfordret dem til ikke nogensinde at blive i noget der er ubehageligt eller skræmmende? "Hylere" eller "Klynkere" som nogle også har kaldt den kommede voksengeneration er ikke helt upassende betegnelser for en generation der opdrages efter disse normer.
Der er også en anden problematik i vores samfund, som man som forældre kun er med til at forstærke og gøre værre ved at lære sine børn at vælge fællesbadet fra og det er den fremherskende kropskultur som vi har i tidens samfund. Vi har ganske enkelt et ganske uhyggeligt fokus på det perfekte - også når det kommer til vores kroppe. Og hvis vi lærer vores børn at de når de føler sig flove over deres egen krop skal handle på denne flovhed ved at gemme den væk og IKKE stå ved deres egen krop, så hælder vi i den grad benzin på et bål vi burde bruge energi på at få slukket med alle midler. Vi oplever en tid hvor vi som mennesker udvikler en større og større forskrækkelse over vores individualitet og for ikke at passe ind i det idealbillede som moden og tiden foreskriver. Hvis det kun er de børn der har den perfekte vægt, højdde, muskler, kønsbehåring, osv. som går i bad sammen bidrager vi i udtalt grad til fastholdelse af dette forkvaklede menneske- og kropssyn.
Her vil nogle af de forældre der er godt i gang med at opdrage næste generation af "hylere" sikkert indvende at deres børn ikke skal "ofre sig" for at udbrede en bedre forståelse og accept af vores kropslige forskelligheder - men hvorfor ikke? Er det fordi vi i vores iver efter at pakke næste generation ind i vat også lærer dem at gamle dyder som at ofre sig og give køb på egne behov og ønsker til gavn for fællesskabet ikke længere gælder? Det er en tendens der har vist sit tydelige og grimme ansigt de seneste årtier. Man kan have mange meninger om fagforbund og A-kasser, men en tydelig tendens er at det der engang var indlysende for alle der havde et job som lønmodtager - at man var solidarisk med sin kollegiale klasse og meldte sig ind i sin fagforening og a-kasse og bidrog med en lille procentdel af ens månedsløn til disse faglige fællesskaber så der er nogen der kan hjælpe dem der evt. bliver udnyttet af en urimelig arbejdsgiver, bliver fyret uden varsel, ikke får løn under sygdom, bliver midlertidigt arbejdsløse, osv. osv. Men i dag er det ikke nogen selvfølge. Flere og flere er i dag for nærige til at opgive en del af deres løn som bidrag til et fællesskab som de ikke kan se at de selv får noget ud af så længe de selv har et job og ikke har nogle problemer. Der kan være grunde til at man ikke vil være i fagforening og det skal man naturligvis respektere, men der er en tydelig tendens i det markante fald i andelen af arbejdsstyrken der ønsker at organisere sig i et fagligt fællesskab, for fællesskabsfølelsen er mindre end den nogensinde har været i det samfund vi lever i i disse år. Der er ikke længere nogen der kan se en grund til at ofre sig på et fællesskabsalter for at gavne sine medmennesker. Alle tænker på deres egne behov og kan ikke se værdien i at give køb på egne behov til gavn for fællesskabet. Og når man som forældre ikke længere vil opmuntre sine børn til at stå ved deres krop som den er, så lærer man dem at de bare skal "putte sig" og blive individualister. Men hvad der er værre endnu. Man fastholder børnene i en opfattelse af at deres egen krop er forkert, ikke god nok, ikke værd at vise til andre. Og det er det andet store problem i dette!
Er jeg ikke god nok? Hvis du som far eller mor giver efter for dit barns ønske om ikke at deltage i bad efter gymnastik så giver du dem samtidig ret i at den krop de har ikke er god nok til at være i selskab med andre kroppe, men at den skal pakkes ind og gemmes væk fordi den simpelthen afviger for meget fra idealkroppen. Børn og unge er i forvejen meget sårbare og skrøbelige og de mønstre man lærer i denne periode af livet er meget svære at slippe af med senere hen. Børn der har lært at de bare skal gemme deres krop for andre, vil som voksne få store problemer med helt basale udfordringer som de kommer i i løbet af tilværelsen lige fra lægeundersøgelser, session, en tur i svømmehallen, seksualitet, valg af seksualpartner, kærester, og i det hele taget et varigt lavt selvværd fordi de har vænnet sig til at gemme deres krop i stedet for at stå ved den.
Jeg siger ikke at alle skal blive nudister og gå nøgne rundt ved hver en lejlighed. Jeg er selv blufærdig - måske også mere end sundt er - men der er områder af livet hvor det at være nøgen (eller meget let påklædt) i selskab med andre mennesker er en naturlig del af tilværelsen. Det gælder lægebesøg, strandture, sex, svømmehallen, hospitalsundersøgelser, osv. osv. Her kan det ganske enkelt være en dybt handicappende hæmsko at have udviklet en vane med altid at undgå nøgenhed for enhver pris lige fra barnsben af.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at man måske kan slippe udenom badet i forbindelse med gymnastiktimerne. Men hvad med den obligatoriske svømmeundervisning. Der er rigtig mange skoler der ikke har deres egen svømmehal som må køre børnene til den offentlige svømmehal til svømmeundervisningen. Her har svømmehaller stort set alle sammen et regulativ der foreskriver at alle der skal i vandet skal have taget bad og have vasket sig overalt på kroppen med sæbe, inkl. kønsdelene så man mindsker tilførslen af bakterier til badevandet. Det er et krav fra svømmehallen og det slækkes ikke fordi brugerne er en flok elever fra en nærliggende folkeskole. Det SKAL ganske enkelt overholdes, så her MÅ man ganske enkelt ind under rækken af brusere og skrubbe sig før badet, ligesom man skal have klorvandet skyllet af igen efter svømning så man ikke senere får ubehagelige hudreaktioner. Skulle blufærdige børn også bare have lov til at gå ubadede i vandet. Og hvad skal de gøre bagefter når badebukserne skal skiftes ud med et par tørre og rene underbukser?
Til sidst vil jeg godt oponnere mod tåbelige kommentarer om at voksne mænd står og kigger på småpiger der bader. (Er det i øvrigt ikke fuldstændig lige så forfærdeligt hvis det var voksne damer der stod og så på små drenge der bader? Eller lever den omvendte sexisme i bedste velgående?). Det er simpelthen en underlødig kommentar der udbreder en utilbørlig implicit antydning af at skolelærere skulle have et seksuelt motiv til at sende børnene i bad efter gymnastik. Det er SÅ lavt og SÅ utilstedeligt og groft at jeg mangler ord. Den slags beskyldninger er ganske enkelt det usleste og noget groft svineri!
Desuden sørger skolerne altså for at det er kvindelige gymnastiklærere der underviser pigerne og mandlige lærere der underviser drengene. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan det er på andre skoler men både på min gamle folkeskole og den skole hvor jeg arbejder nu har lærerne faktisk et separat omklædnings og bade-rum, så de ikke skal klæde om eller bade med eleverne. Sådan tror jeg man indretter de fleste omkldnings- og baderum i skoler.
Det er tydeligt at dette problem i virkeligheden stammer fra forældrene og den kropskultur som vor tids forældregeneration er med til at projicere over på deres børn. For 50 år siden var dette ikke et problem eller noget der blev debatteret.
Og som nogle allerede har påpeget, så er problemets rod ikke badet - det er mobningen. Mobning er en grusom ting som der naturligvis skal tages hånd om, men man skal ikke undgå enhver situation der fører til mobning. Man skal bekæmpe mobningen med alle midler. Og det man kan lære om selvaccept og accept af andre ved at lære at kroppe er forskellige - at nogle er lange og nogle er korte nogle er tynde og nogle er lidt mere runde. På den måde får man opbygget et naturligt kropssyn og et selvværd i næste generation som den nuværende generation med al tydelighed mangler fordi deres forældre i en misforstået beskyttertrang (som formentlig for manges vedkommende er motiveret i dårlig samvittighed) har ødelagt enhver rest af selvværd og selvtillid der måtte være tilbage i deres barn og skabt en selvoptaget og uselvstændig, pylret, klynker som går til side for enhver ubehagelig og skræmmende udfordring.