bevarbørnehusetdalgashave


Gæst

/ #24 Nej nej nej

2015-09-02 08:51

Jeg er selv ansat i Børnehuset Dalgas Have, og har været det on/off i 12 år nu.
Derudover har jeg en søn i børnehaven og en datter skrevet op til vuggestuen, og jeg kunne ikke tænke mig at de skulle nogle andre steder hen.

Jeg har tidligere arbejdet i flere forskellige institutioner, men det er bestemt ikke tilfældigt at jeg, og mine stabile kolleger, er så loyale overfor netop dette hus.
Vi er en velfungerende institution hvor kommunikationen både med forældre, børn og indbydes betyder at det er et professionelt og rart sted at være.

Vi ser ind imellem udfordringer i kraft af normeringer eller besparelser, men på grund af det overskud vi får ved glæden af at møde på arbejde hver morgen, så synes vi også at komme igennem det hver gang, men en lukning vil være katastrofal for alle vores børn og deres familier, og selvfølgelig for os ansatte.

Det vigtigste er børnene og de er alle glade for at komme afsted om morgenen, og de bliver udfordret og stimuleret i en grad at jeg er stolt over de dygtige unger vi hvert forår sender videre i skolesystemer. Vi taber INGEN undervejs og har et nærvær jeg ikke har oplevet andre steder.

Det vil være en trist udvikling her på Frederiksberg hvis man begynder at sætte en relativ lille økonomiændring højere end 135 børns velbefindende.
Det ville jeg faktisk være en smule skuffet, men også flov over at være vidne til.

Jeg håber at det kun ender med at være en slem forskrækkelse, og at børnene ender med at vinde i denne omgang.

Marianne, mor til Viktor og Josefine