Åbent brev til Folketinget omkring Tolke underskriftindsamling

Man kan jo passende drage en parallel til Frankrigs modtagelse af Pieds-Noirs i 1962 eller USA's modtagelse af laotiske H'mong stammefolk fra 1975 og frem til 00'erne. Nu er der selv sagt et par væsentlige forskelle. Både i antal og profil.

Frankrig tog imod 1 mio. Pileds-Noirs i 1962 og USA har fra 1975 og frem til 00erne genhuset over 260.000 H'mong stammefolk. Pieds-Noirs var af fransk afstamning hvorimod H'mong er et etnisk mindretal, der kæmpede mod Patet Lao og den Nordvietnamesiske hær.

Indledningsvis, blev en stor del af de H'mong stammefolk, der havde kæmpet side om side med den amerikanske hær, evakueret i 1975. Sidenhen påtog USA sig et ansvar for genhusning af titusindvis af H'mong stammefolk fra flygtningelejre i Thailand. Pointen er, at USA og Frankrig i forbindelse med to ikke videre populære krige påtog sig et aktivt ansvar for deres respektive rolle i konklikterne.

At man tog imod disse mennesker, der (på godt og ondt) havde kæmpet side om side med franske og amerikanske styrker, var tæt knyttet til en opfattet etisk forpligtigelse i både USA og Frankrig. Selv 30 år efter Vietnamkrigens afslutning tog USA stadig imod H'Mong flygtninge, fordi man anerkendte deres loyalitet overfor USA, i en krig, de fleste ellers har haft travlt med at glemme...

Det står mildest talt i skærende kontrast til balladen om hvorvidt Danmark har en etisk forpligtigelse og et moralsk ansvar over for en håndfuld lokale tolke fra Irak og Afghanistan. Hvad tolkene angår, er det ikke et spørgsmål om at "åbne sluserne" for flygtninge i almindelighed. Det er derimod et spørgsmål om hvorvidt praktiseret loyalitet fra de tolke, der virkelig har leveret varen, blot går den ene vej, eller om der er tale om en gensidig relation.

Frem for at lade forhenværende nøglemedarbejdere, der har tjent danske interesser med livet som indsats, i stikken, bør disse mennesker så tildeles en særlig beskyttelse af den danske stat? eller skal man i stedet sætte kikkerten for det blinde øje og lade som ingenting i håbet om, at det er glemt næste gang Danmark forsøger at inddrage lokale i et andet konfliktområde?

I den pågældende sag, er det moralsk anstændige svar ligeledes det strategisk rationelle valg. Det er ikke så tit det sker men det er tilfældet her! At lade tolkene i stikken er både dybt forkasteligt og torske dumt...