Klage vedr. dyrekort hos dansk supermarked.

Spøjs

/ #274 Re: Re: Re: Re:

2015-05-02 08:48

#267: Joan Vedel Andersen - Re: Re: Re:  

 Iflg. Dansk Supermarkeds oplysninger burde 1 af 17 kort være specialkort. Så 5,9% af dine kort burde være specialkort. Men det er en gennemsnitsbetragtning, hvis du har været uheldig er det måske kun 3-4% af dine kort, der er specialkort hvor andre måske er heldigere og har 7-8% specialkort.

Dansk Supermarked nævner intet om at samtlige 30 specialkort er trykt i lige store mængder blandt de 5 mio. specialkort. Har du prøvet at spørge dem om det inden du klagede?

Jeg læser i andre indlæg at til byttedagene er det typisk de samme kort der mangler blandt børnene. Er det et landsdækkende fænomén eller blot i det lokale supermarked? Jeg tænker at det kan være et lokalt fænomén hvis de 85 mio. dyrekort er trykt i serier og distribueret landsdelsmæssigt ud fra disse serier, så kan een type specialkort tænkes at havne i Nordjylland, en anden type på Fyn osv.

Det er selvfølgelig lidt uheldigt hvis det er tilfældet men næppe nok til at Forbrugerombudsmanden vil acceptere din klage.

Prøv i stedet at stille Dansk Supermarked spørgsmålet om de 5 mio. specialkort er trykt i lige store mængder, om de er fordelt ligeligt landsdelsmæssigt og om de er fordelt ligeligt tidsmæssigt over perioden eller om de har holdt nogle af specialkortene tilbage de sidste par uger inden kampagnen udløber. Det vil jo også være et lige lovligt smart salgstrick for at få folk til at købe mere til sidst - men igen, næppe ulovligt.

Overordnet set - jeg synes at bare fordi man har RET til at klage over noget til Forbrugerombudsmanden, så er det ikke det samme som at man også har PLIGT til at gøre det. Hvis han skulle behandle sager som disse fra alle, så ville institutionen Forbrugerombudsmanden blive fuldstændigt udvandet og ingen ville tage afgørelser seriøst længere. Derfor synes jeg du skal trække din klage tilbage igen og alene kontakte Dansk Supermarked for at få flere oplysninger fra dem.