BORNHOLM SIGER NEJ TIL TRAFIKFORLIGET 2014 /Bornholm sagt - Nein - zum Verkehrsvertrag 2014


Gæst

/ #48

2015-01-08 16:34

Det er helt ude af proportioner, hvad man har besluttet vedr. næste udbudsperiode. Bornholm bliver i DEN grad sat tilbage. ET er at den "almindelige" Bornholmer kommer til at lide under forliget, noget helt andet er, at en af de sidste muligheder Øen har for at være bare noget selvforsynende med indtægter - igennem turismen, vil få alvorlige ridser i lakken, ved at skulle leve under det kommende forlig. SÅVEL aflysninger af hurtigfærgen, som i sig selv vil vise sig at være nærmest umulige at håndtere, når reserven hedder en langsom godsfærge, men også udfasningen af Povl Anker, der både træder til, når vejret bliver for hårdt for de hurtige, men som også sikrer en egen rute til Tyskland, vil uundgåeligt betyde tab af besøgende turister og dermed indtægtsgrundlag og skattegrundlag. Det virker som om, at man fra Borgens side har besluttet, at udsulter vi bare Bornholm længe nok, så kan man snart henlægge øen som et tomt vildtreservat, hvorfra der ikke længere kommer klagende nødråb fra utilfredse Bornholmere. Mærkeligt at man ikke tænker: Hvordan kan vi hjælpe dem med få tingene til at hænge så godt sammen, at vi måske fremadrettet ikke skal støtte den lille Ø?