Værestedet Birkehuset i Korsør.

Talsmand Henrik Skov for borgerne på værestedet Birkehuset

/ #3 Hændelsesforløb og andet vedr. Birkehuset i Korsør.

2014-02-21 22:27

Nedestående er en redegørelse af situationen omkring Birkehuset som jeg sendte til borgmester Stén Knuth i medio december 20013.

 

Her kommer så et udsnit af de ting som jeg og de andre borgere har oplevet ude i området ved/på Birkehuset.

Hærværk: afbrænding af bus i sommers, smadret bord bænkesæt, smadret flasker i indkørsel, smadret askebægere samt diverse ting smidt i vores postkasse. Der er også foregået andre lignende ting, dette er blot nogle eksempler.

Chikane: Diverse tilråb om sommeren, bl.a. Bliver der råbt danskersvin, lorte kommune og andre trusler efter os når vi sidder uden for. Om vinteren er det så endnu værre, der kommer direkte trusler mod borgere som kommer til og fra Birkehuset, eller f.eks. har været i kiosken ovre på Motalavej eller Lidl, borgerne kan også føle sig og bliver også forfulgt af diverse grupper/personer fra området.

Overfald/røveri: Adskillelige af vores borgere er blevet overfaldet, frarøvet tasker, truet med knive, rullet, forfulgt og truet med vold og andre ting.
De fleste ting er naturligvis også blevet politianmeldt og der er blevet lovet skærpet opsyn i og omkring Birkehuset men det er ikke virkeligheden, intet er sket.
Så sent som i går var der en borger som fortalte mig at han rent faktisk var rædselsslagen for bare at skulle gå over i kiosken på Motalavej alene, dette er han både når det er lyst eller mørkt og samme person er også blevet rullet og chikaneret på andre måder.

Alt dette gør at der er borgere som holder sig væk fra Birkehuset pga. frygt for at komme ude i Motalavej’s kvarteret, der er også borgere som har sagt at hvis ikke Birkehuset lå derude ville de meget gerne benytte tilbuddet men de holder sig væk pga. frygt for området.

Mange af borgerne bliver vi nød til at afhente og følge hjem igen pga. deres frygt for at færdes i området alene.

Et andet stort problem er pladsmanglen og uhensigtsmæssige indretning af Birkehuset, vi er hver mandag aften samlet 15-25 borgere til spisning og dette er der dårlig plads til, nogle holder sig også væk fra spisning da de ikke magter at være i et så fyldt område.
Til vores netop overstået julefrokost var vi 30 borgere og fuld personale besætning, der var den helt gal med pladsen, vi er ligeså mange tilmeldt til vores julemiddag så allerede der kommer problemet igen.

Der er ikke samtalerum nok, rent faktisk har vi kun et som vi bruger i fællesskab med cafe R, da det også er jeres mening at der skal oprettes diverse grupper er Birkehuset efter vores mening blevet alt for lille til den gruppe af borgere som bruger huset pt.

Vi har selv været lidt opsøgende for at finde et mere velegnet sted og vi har fundet frem til den gamle hjemmeværnsgård som ligger i jens Baggesens gade 5, denne bygning er meget velegnet til vores behov og samtidig kan det også lade sig gøre at cafe R faktisk kan bruge stedet hver dag også i deres egne lokaler, der er også en del rum som kan benyttes både til samtale rum og gruppe rum.
Stedet ligger også centralt i byen hvor der naturligvis vil være en meget bedre mulighed for at trives uden at frygte de ting som forekommer i Motalavejs kvarteret, der er også en perfekt liggende gårdhave hvor vi lidt tilbagetrukket kan opholde os om sommeren uden at føle os som aber i et bur. Link til salgsopstilling af den gamle hjemmeværnsgård som ovenfor omtalt: http://www.edc.dk/Sag/?Pid=42201999