Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs

print
facebook
twitter
rss
Medkraft
AF STEEN GOTTLIEB
Bemærkninger udefra

Jeg har store forhåbninger til Enhedslisten. Derfor lytter jeg med, når der diskuteres program i denne forsamling. Jeg har også fået lyst til at komme med et par kommentarer og et par spørgsmål efter at have været læst indlæg her på bloggene, udkast til program og deltaget i et møde om ”Hvad er en revolutionen i dag” forleden i København.

Hvad tror vi at ved vi om revolutionen?
Det bliver gentaget i debatten at Revolutionen er uforudsigelig. Det er sandt, men kun så sandt at der selvfølgelig ikke er nogen der kender fremtiden. Hvorfor gentager man det så, dette selvindlysende med sådan en fynd og klem? Det er nærliggende for mig at tro at man bruger påstanden om den uforudsigelige revolution, fordi man så slipper for at gøre sig konkrete forestillinger, samtidig med at man kan kalde sig selv revolutionær.

Hvad sker der efter revolutionen?
Det bliver sagt i debatten at man ikke kan vide noget om, hvordan verden vil se ud efter revolutionen. Det er helt mærkeligt. Hvordan kan man så vide, hvad man laver revolution imod? Kan man lave revolution, hvis ingen ved hvad revolutionen er rettet mod? Revolutionen skal løse nogle opgaver, den skal bringe fremskridt med sig. Men hvilke?
Der er voldsomme og påtrængende problemer i verden som ikke er nævnt i noget Enhedslisteprogram eller programudkast og de forsvinder ikke, blot vi afskaffer kapitalismen.


Er demokratiet allerede forbi?
Når jeg læser forslagene til Enhedslistens program, savner jeg at der også direkte stod noget om at man ville forsvare de eksisterede demokratiske rettigheder og institutioner. Det gøres ganske vist i det alternative forslag, ”Frihed lighed og Solidaritet”, men jeg efterlyser mere konsekvens. Jeg har allerede med glæde noteret at det oprindelige programudkast taler om at man ønsker ”frie og hemmelige valg folkevalgte forsamlinger” og individuelle frihedsrettigheder. Det alternative forslag taler om, at man vil bibeholde tredelingen af lovgivende, udøvende og dømmende magt. Jeg kan kun være helt enig. Jeg har nemlig ikke fantasi til at forestille mig et bedre system. Det ville kun være glædeligt, hvis venstrefløjen ikke længere skulle ud i trælse diskussioner om man nu også stadig vil beholde demokrati, repræsentativt demokrati og ditto institutioner og rettigheder under socialismen.

Imidlertid er det i programdebatten (dog ikke ikke de foreliggende programforslag) blevet sagt at vi nu har et ”postdemokrati”. Betyder betegnelsen ”postdemokrati” at vi ikke længere har en stribe stærke demokratiske rettigheder at forsvare - og selvfølgelig bruge?

Problemet er vigtigt, fordi demokratiet er under stærkt pres. Dels fra oven af kapitalmagt og internationale institutioner som f.eks. ”Trojkaen” . Men sandelig også fra neden af højreorienterede populist-bevægelser, som viser sig i diverse europæiske lande. Men at demokratiet er under pres er heldigvis ikke det samme som at det allerede er afskaffet, som jeg tror man mener med ”post”. Har vi ikke længere demokrati, må helt andre midler i brug.

Hvordan ses et flertal?
Jeg forstår ikke hvad tanken er i det alternative programforslag” med at ”Det (er) ikke muligt for lønarbejderne selv med meget stærke alliancer ind i statssystemet, at gøre op med udbytningsforholdet og makedsanarkiet gennem de parlamentariske, repræsentative, politiske forsamlinger.”


Betyder det at man vil ”gøre op med udbytningsforhold og markedsanarki”, på trods af at man IKKE kan konstatere flertal i repræsentative politiske forsamlinger?

Hvis jeg nu siger, at så må personerne bag Det alternative Forslag gå ind for en mindretalsrevolution, vil de meget sikkert sige nej. De går ind for en flertalsrevolution. Så må jeg spørge igen: Hvordan vil I konstatere, om I har et flertal?

Hvis der stod
”Det er ikke muligt for lønarbejderne selv med meget stærke alliancer ind i statssystemet, at gøre op med udbytningsforholdet og makedsanarkiet ALENE gennem de parlamentariske, repræsentative, politiske forsamlinger.”
så ville jeg være med.

Hvornår ministersocialisme?
Det har undret mig at ingen i Enhedslisten overhovedet har berørt spørgsmålet om, hvornår man vil danne regering eller indgå i en regering. Hvis man forestiller sig at man en dag vil udøve offentlig magt, må man vil også kunne sige noget om hvilke betingelser, der skal til for at man vil tage den. Hvis Enhedslisten ikke ved med sig selv, hvad der skal til, vil man heller ikke være klar, hvis muligheden kommer. Man kan heller ikke se hvordan man skulle arbejde hen mod det øjeblik.
Så længe Enhedslisten ikke har noget svar, må man leve med beskyldninger om at være populister.

Verden udenfor?
I det oprindelige programforsalg kan man læse at det er ”kapitalismemodstand også er kampen mod institutioner som EU og IMF” Betyder det at hvis EU f.eks. vedtog at lave gennemgribende reduktioner af udslippet af CO2, så ville Enhedslisten bekæmpe dette, fordi det var et EU-forslag?

I programforslaget hedder det at man ”opfordrer til fælles organisering og aktivitet på tværs af landegrænser og international solidaritet.” Hvilke rammer for organiseringen og aktiviteterne har man tænkt sig? Man skriver ”Internationalt samarbejde mellem forskellige fremtidige socialistiske demokratier vil desuden kunne skabe bedre forudsætninger for at skabe en verden uden fattigdom og krig og hvor vi sammen passer på vores fælles planet.” Jeg er helt enig. Men jeg må også sige at det haster så meget med at bekæmpe fattigdom, krig og miljøødelæggelse, at jeg ikke kan vente på fremtidige socialistiske demokratier skal opstå. Vi bliver nødt til at også at samarbejde med nutidige kapitalistiske stater for at starte på at løse disse problemer.
Det giver ingen af programmerne udtryk for.



Bemærk venligst: Når jeg har spurgt og kommenteret kritisk til det oprindelige forslag og det alternative er det ikke nødvendigvis fordi jeg synes at ene program er at foretrække for det andet på de berørte punkter.
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer