SIG NEJ TIL HURTIGERE UD-REFORMEN ("Fremdriftsreformen")

thimk

/ #283 Re:

2013-11-25 15:06

#54: Lone -

Du er nødt til at se det i større perspektiv. Det første er, at "vi" allerede nu ved, at mange unge i dag aldrig kommer til at have et fast arbejde, og helt unge børn af i dag kan se fremt til aldrig at få et arbejde i deres liv.

Se så på Kontanthjælpsreformen, der tvinger unge kontanthjælpsmodtagere over på uddannelse, på SU, fordi det er billigere allround. Dertil kommer, at det NETOP kun bliver unge og yngre studerende, der vil kunne holde til presset om at gennemføre som et fuldtidsjob - mens ældre voksne med eget liv og børn kan få temmelig svært ved det.

Summasummarum: Tvangsuddannelse af unge på kontanthjælp, ældre forhindres i at uddanne sig (med eller uden banklån), og hele middelklassen holdes i frygt og bæven med stigende udgifter til pasning, gebyrer, skatter, pensionsforlængelse - mister man arbejdet og kan ikke finde et nyt, glider man ned i kontanthjælpsklassen, og hér er der kontrol og overvågning og ydmygelse hver dag. 

Hele perspektivet er inficeret af frygt. Hvad skal snart være grunden til at uddanne sig? Får man ikke arbejde stort set lige efter endt uddannelse, som ikke rummer nogen fordybelsesmuligheder og dermed ingen virkelighedsperspektivering, er det tilbage til start med kontanthjælp og tvungen uddannelse og/eller overvågning, kontrol og ydmygelse. 

Naturligvis kan man ikke basere sit liv på at frygte hvad der vil ske om 3-6 år. Men det er til at tage at føle på, hvad der vil ske, hvis man dumper et semester. Det holder folk i stress og skaber relationer mellem mennesker, der ikke når i bund. Bange mennesker kan ikke skabe væsentlige bånd - de kan kun forenes i modstand mod dém, der forårsager frygten. Og hér er det et anonymt system, som man ikke kan klage til, klage over, få til at forstå.