SIG NEJ TIL HURTIGERE UD-REFORMEN ("Fremdriftsreformen")

Britt S.

/ #72 Re: En stor belastning for eks. psykisk sårbare studerende

2013-11-15 16:18

#28: Psykisk sårbar - En stor belastning for eks. psykisk sårbare studerende

Enig. Det kommer til at have store psykiske konsekvenser for de studerende. Særligt for de psykisk sårbare eller måske socialt eller økonomisk udsatte. Men også for alle andre, der fra tid til anden kan have brug for et pusterum pga. forskellige faktorer, såsom behovet for ekstra erhvervsarbejde eller en periode med sorg!
Det vil være enormt ressourcekrævende og usikkert at skulle lave dispensationsansøgninger. Helt spild af tid vil det være for dem, der rent faktisk ender med at blive smidt ud, uden at have færdiggjort deres uddannelse. De vil måske havne på kontanthjælp, som vil være en langt dyrere og dummere løsning for alle og for samfundet. Det er som om KU og Lykke Friis (og regeringen, der har startet ideen om denne reform..) handler med hovedet under armen. 
Og der er netop udsendt en stor spørgeskemaundersøgelse for at FORBEDRE studiemiljøet på KU. De intentioner kan de smide langt væk, hvis det lykkes at indføre dette, som KU tilsyneladende ønsker for ikke at gå glip af deres bonus. Det vil være en KATASTROFAL forværring af uddannelser i Danmark.