SIG NEJ TIL HURTIGERE UD-REFORMEN ("Fremdriftsreformen")

Som psykisk sårbar studerende har man principielt mulighed for rent faktisk at få de nødvendige dispensationer under de nye regler vha. lægeerklæringer, men det ændrer ikke på, at processen omkring at ansøge om og i sidste ende evt. få tildelt dispensation er tids- og energikrævende og meget belastende (+ med en økonomisk udgift på 350-400 kr. til en lægeerklæring pr. gang). Hele idéen med en ansøgning er jo netop, at man risikerer at få et 'nej', og den usikkerhed oveni alt det andet, man som psykisk sårbar ofte i forvejen kæmper med, vil for mange kraftigt nedsætte deres studieevne, mens det står på, samt muligvis i en restitueringsperiode bagefter.
Jeg selv læser eksempelvis omkring 20 ects pr. semester og må allerede med de nuværende regler ansøge om en slags dispensation/henvende mig til administrationen mindst tre-fire gange om året, og derudover kræver det en del ressourcer at holde sig opdateret med reglerne og hele tiden være opmærksom på, hvornår man ikke opfylder det ene eller det andet krav. Med de nye regler vil jeg skulle ansøge om dispensation mindst 5 gange på et studieår: 1 gang pr. semester ift. 30 ects-tilmeldingskravet, 1 gang pr. studieår ift. 45 ects-beståede-eksamener-kravet, samt 1 gang pr. semester ift. forlænget tid til eksamen. Oveni dette kommer så fx en evt. meritoverførsel fra tilvalgsfag, en evt. sygemelding til eksamen for slet ikke at tale om hele SU-området.
Pt. er behandlingstiden ret kort på mit institut, men man risikerer vel også, at behandlingstiden stiger, hvis der ikke afsættes yderligere ressourcer til de mange flere ansøgninger og henvendelser?
Både universitetet og studerende, der som jeg ikke kan læse på fuld tid, kommer til at spilde tid og ressourcer på dette bureaukrati, tid og ressourcer der kun kan tages fra undervisning og studie, hvilket enten vil forringe uddannelserne eller helt modsat reformens formål forlænge studietiden yderligere.