Protestér imod Omos udvisning af Danmark!

Susanne Jespersen

/ #91 Sæt jer lige ind i sagen - vi er blevet fejloplyst!

2013-06-29 18:44

Sten Thorup Kristensen skriver på Facebook:

Jeg er i denne artikel i Politiken citeret for kritik af DR’s dækning af Omo-sagen. Jeg finder det yderst kritisabelt, at man bevidst udelader væsentlige informationer, således at dækningen af sagen kommer til at fremstå som hetz med en familie, der er frikendt for enhver form for personfarlig kriminalitet, og som har været stærkt belastet af den sag, der er blevet kørt mod dem.

De, som følger mine opslag her på facebook, vil vide, at jeg over de seneste år har skrevet mange artikler om menneskehandel. Denne sag belyser min overordnede pointe: DR har bevidst undladt at informere offentligheden om vigtige oplysninger, også selv om de kendte konsekvenserne for den frifundne familie. Men bemærk, at også alle andre væsentlige aktører på området enten ikke kender fakta, eller er ligeglade med dem. Det gælder Omos advokat, den gælder den mand, hvis ”safe house” hun har boet i, det gælder Amnesty International, og det gælder Center Mod Menneskehandel.

Prøv at gå ind på sidstnævntes væg og se, hvordan man har brugt DR-indslagene til at ”informere” offentligheden. Denne sag er så stor, at enhver, der beskæftiger sig fagligt med menneskehandel, bør have et kendskab til den. Center Mod Menneskehandel bør kende den forfra, bagfra og fra midten ud til begge sider, fordi den også belyser, hvordan vidnerne kan have interesse i at lyve, og dermed bringe uskyldige i alvorlige problemer. Centret viser i bedste fald total inkompetence – i værste fald direkte uhæderlighed.

For min skyld må Omo gerne få asyl, om end jeg synes, at Flygtningenævnet har gode argumenter for ikke at bevilge det. Men det er ikke kernen i denne sag. Kernen er, at en række organisationer, der hævder at kæmpe for elementære borgerrettigheder, samt et statsligt mediehus, skaber en kunstig modsætning. De vælger at træde på en familie for at hjælpe en anden.

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE2008914/vigtige-oplysninger-i-omo-sag-kom-ikke-frem-i-dr-indslag/

Se også:

http://www.bt.dk/danmark/stjerneadvokat-jeg-er-rystet-over-dr



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...