Protestér imod Omos udvisning af Danmark!

Omo. Regards from your midwife. Wish you all the best

Det nytter at gøre det synligt at VI IKKE ACCEPTERE menneskehandel.... og at vi ikke vil lade ofrene deraf, blive til nye ofre igen.... det nytter at VOICE det! Hvis vi siger vi passer på den svage i DK, så lad os gøre det!!

Jeg mener at vi i Danmark står ved en vigtig skillevej i øjeblikket. Den ene vej, hvor Omo og hendes familie bliver givet asyl, vil vi beskytte en kvinde og hendes familie og give et klart signal der siger at vi ikke tolererer menneskehandel her i DK. Hvis vi derimod vælger den anden vej vil vi give et klart signal til de handlede mennesker og til deres bagmænd, at Danmark er et trygt sted at begå denne kriminelle handling og samtidig vil vi grundigt lukke munden på ethvert menneske, der kommer i samme situation som Omo i fremtiden.

Vi opfordres i alle børnebøger, film og senere hen i skoler og tv programmer til at stå op mod uretfærdighed. Det har OMO gjort, med fare for sit liv. Vis os, hvordan Danmark behandler hverdags heltene.. med straf eller belønning?
Karen, Nørrebro

Hvor er det godt, at der er nogen det handler! Hjælp Omo og hendes lille dreng.

totalt uanstændigt at sende Omo tilbage til Nigeria.

det er fuldstændig urimeligt, at hun skal ud af landet. Hun har hjulpet Danmark og gjort os en tjeneste - skal man straffes for det, NEJ BESTEMT IKKE, nu må vore politikkere tænke sig om.
Jytte Dræby

Glad for at fagforeningerne går ind i denne for Danmark så sørgelige og pinlige sag. Justitsminister Bødskov fremstår endnu engang som en kulisse og ikke som en politiker.

Er vi blevet taget ved næsen ..?
Amnesty skylder en forklaring.
Omo, den nigerianske kvinde som er handlet, som har angivet sine bagmænd og får dem dømt.

Hun opfylder alle betingelser for at få asyl. Hvorfor tøver Bødskvov??

Der må jo være en grund til justitsministeren ikke bare lige gav hende asyl.

Sagen stammer fra 25 juni 2012:

'3 børn i klemme mellem jura og politi'. Alle blev frifundet fra den påståede menneskehandel: - For tre måneder senere, da dommen endelig falder, bliver ægteparret frikendt for såvel menneskehandel som øvrige bestialske forbrydelser. Kun får moren en dom for rufferi – et forhold, hun selv har erkendt.

Retten afgør, at hun har fortjent en straf, der passer præcist med de syv måneder, hun havde siddet varetægtsfængslet.

Nogen udvisning kommer ikke på tale, og både moren og stedfaren bliver løsladt straks efter domsafsigelsen. Børnene vender snart efter tilbage til deres normale hjem.

Sagsforløbet havde været særdeles specielt. Politiet og anklagemyndigheden holdt sig stort til aupair-pigens vidneudsagn (Omo var au-pairpigen).

Men det tiltalte ægtepar, deres advokater og JK gik i gang med at finde beviser og vidneudsagn, der understøttede dem. Dem var der masser af. I nogle tilfælde undlod politiet ifølge JK at foretage afhøringer af personer, som han henviste dem til, og som ville give en anden udlægning end aupair-pigens.

Men oplysningerne kom frem i retten, og det blev godtgjort at aupair-pigen på en række punkter havde givet lodret forkerte oplysninger.

Hvad aupair-pigens motiver har været for at afgive forkerte forklaringer, er der ikke sikkerhed om. Men meget tyder på, at hun har ønsket at opnå en opholdstilladelse. Det har man mulighed for, hvis man er offer for menneskehandel.

Hvilke motiver politiet og anklagemyndigheden havde for alligevel at forholde sig så ukritisk til aupair-pigens forklaring, er der heller ikke sikkerhed for. Omo havde bl.a. fortalt politiet, at hun havde mødt den senere tiltalte mand i Nigieria, hvor han havde lokket hende til Danmark.

Men på det tidspunkt var han slet ikke i Nigeria. Hun fortalte også, at hun var forældreløs (noget,der hjælper i asylsager). Men senere fandt man faren og en kvinde, hun havde sendt penge til, som havde præcis samme navn som den angiveligt afdøde mor,og som hun også kaldte mor.

Teriminolgien om "købt og solgt" hører hjemme i sager om menneskehandel. I denne sag er der ikke konstateret menneskehandel.

Pinligt hvis en eller anden af de godgørende organisationer har instrueret hende i hvad hun skal sige. Inden folkestemningen går helt amok på Bødskov var det måske en idé at befolkningen blev orienteret om hvorfor Omo ikke får asyl.

Og det må efterforsket om hun betingelserne for asyl er opfyldt:

1) Kvinden er handlet.

2) Kvinden angiver bagmænd.

3) Bagmænd bliver dømt.

Fantastisk. For ikke lang tid siden, stod politikerene frem og så, at når de handlede kvinder stod frem og hjalp med at angive bagmænd, ville de få hjælp, viser igen igen, at den dansk politik bevæger sig på randen af tomme floskler og populistisk styring af et helt land.

#84: Susanne - Lyver Omo?

Omo er anderkendt af Danmark anderkendt handlet kvinde -

Hun har angivet sine bagmænd og de er blevet dømt efter Rufferi paregraffen

Efterfølgende er hun blevet truet på livet

Alle betingelser er således opfyldt for asyl efter Palermo Traktatens tekst

I efteråret 2011 og foråret 2012 blev der ændret retspraksis i sager omkring menneskehandel.
Det er i øvrigt de stramninger Justitsministeren henviser til når han siger at der er sket store ændringer, da der før disse ændringer ikke var andre muligheder end at dømme menneskehandler efter rufferi paragraffen.
En af disse sager der lå til grund for netop denne ændring var blandt andet Omos sag
For hendes sag blev netop afgjort før disse stramninger.
Havde sagen været ført i dag ville, med efter de nye regler er det juridisk vurderet at hele sagen have set helt anderledes ud, og straffen ville være meget højder end de 7 måneder som det faktisk endte med.
Der var ingen frifindelser men en afgørelse der gik ud på at varetægtsfængslingen udgjorde straffen.
Den pågældende journalist der er forfatter til de artikler i henviser til har af uvisse årsager valgt at gå ind og læse og afveje sine artikler på vidneudsagn fra selve sagen, og herunder, beklikke Omos troværdighed.
Derved er han inde og analyserer på Landsdommerens afgørelse, hvilket nok ikke er det smarteste man kan begive sig ud i.
Det er mig faktisk bekendt at omtalte journalist til artiklen, og andre skriverier, for nylig har fået et ret alvorligt brev hvor han bliver bedt om at øjeblikkelig stoppe denne bagvaskelse, omkring Omo troværdighed, trække sine injuriere tilbage eller vil få en alvorlig sag på halsen.
Man kan ikke sætte en landsretsdom til personlig efter analyse, beklikke et vidnes troværdighed, og derved sætte spørgsmålstegn ved dommerens juridiske vurdering.

 

 

Bødskov er stupiditetens apoteose.

Hvor er det bare forfærdeligt at læse. :(

Omo må ikke sendes ud af DK.

Hvornår bliver det en selvfølgeat vi i Danmark, et af verdens rigeste lande, først af alt hjælper mennesker i nød. Hvorfor skal mennesker , der i forvejen er angste for deres liv igennem det, der er en slags åndelig tortur, når de får at vide, at de skal tvinges ud af landet. Selvfølgelig skal denne kvinde og hendes barn have permanent opholdstilladelse.

Sten Thorup Kristensen skriver på Facebook:

Jeg er i denne artikel i Politiken citeret for kritik af DR’s dækning af Omo-sagen. Jeg finder det yderst kritisabelt, at man bevidst udelader væsentlige informationer, således at dækningen af sagen kommer til at fremstå som hetz med en familie, der er frikendt for enhver form for personfarlig kriminalitet, og som har været stærkt belastet af den sag, der er blevet kørt mod dem.

De, som følger mine opslag her på facebook, vil vide, at jeg over de seneste år har skrevet mange artikler om menneskehandel. Denne sag belyser min overordnede pointe: DR har bevidst undladt at informere offentligheden om vigtige oplysninger, også selv om de kendte konsekvenserne for den frifundne familie. Men bemærk, at også alle andre væsentlige aktører på området enten ikke kender fakta, eller er ligeglade med dem. Det gælder Omos advokat, den gælder den mand, hvis ”safe house” hun har boet i, det gælder Amnesty International, og det gælder Center Mod Menneskehandel.

Prøv at gå ind på sidstnævntes væg og se, hvordan man har brugt DR-indslagene til at ”informere” offentligheden. Denne sag er så stor, at enhver, der beskæftiger sig fagligt med menneskehandel, bør have et kendskab til den. Center Mod Menneskehandel bør kende den forfra, bagfra og fra midten ud til begge sider, fordi den også belyser, hvordan vidnerne kan have interesse i at lyve, og dermed bringe uskyldige i alvorlige problemer. Centret viser i bedste fald total inkompetence – i værste fald direkte uhæderlighed.

For min skyld må Omo gerne få asyl, om end jeg synes, at Flygtningenævnet har gode argumenter for ikke at bevilge det. Men det er ikke kernen i denne sag. Kernen er, at en række organisationer, der hævder at kæmpe for elementære borgerrettigheder, samt et statsligt mediehus, skaber en kunstig modsætning. De vælger at træde på en familie for at hjælpe en anden.

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE2008914/vigtige-oplysninger-i-omo-sag-kom-ikke-frem-i-dr-indslag/

Se også:

http://www.bt.dk/danmark/stjerneadvokat-jeg-er-rystet-over-dr

#86: Mogens P - Re: Lyver Omo?

Sagen har aldrig været for Landsretten

"En afdeling i DR har her til aften afvist alle bebrejdelser mod dem i forbindelse med sagen om Omo. Det er, så vidt jeg er orienteret, ikke den endelige afgørelse, for jeg fik i eftermiddags en opringning fra Lytternes og Seernes redaktør Jacob Mollerup, der først senere vil se på sagen.

Men da jeg indirekte er nævnt i DR’s foreløbige udmelding – det er mod mig, der måske skal stævnes for injurierer og bagvaskelse – så lad mig lige kommentere et par ting:

DR skriver: ”Byrettens dom fra 2011, som Politiken henviser til og kritiserer at DR ikke har oplyst om, forholder sig ikke til, om Omo Amenagawon er handlet eller ej.”

Her er et citat fra dommen (min afskrift, forbehold for skrivefejl, STK): ”Retten frifinder på denne baggrund begge de tiltalte i forhold 1 (menneskehandel, STK), hvor anklagemyndigheden ikke har ført noget bevis for, at der er udøvet ulovlig tvang efter straffelovens paragraf 260, sket frihedsberøvelse efter straffelovens paragraf 261 eller fremsat trusler efter straffelovens paragraf 266, og hvor der ikke ud over Os forklaring er ført noget egentligt bevis for, at den ene eller begge de tiltalte ved fremkaldelse af retsstridig vildfarelse om at skulle være au pair elle ved anden utilbørlig fremgangsmåde har bragt O til Danmark med det for øje at udnytte hende ved prostitution.”

DR skriver videre: ”Byretten forholder sig til hvorvidt bevisbyrden ift. til tiltalen for menneskehandel kan løftes. Det kunne den ikke, og derfor blev en i stedet dømt for rufferi. Hvilket ifølge jurister og eksperter er normalt i den type sager.”

Så vidt jeg kan skønne, er DR’s budskab her: Ganske vist blev ægteparret frifundet, men det er bare teknik, og de er skyldige alligevel.

Hvis det er korrekt opfattet, er der nogle af de involverede i DR, denne sag kan ende rigtigt grimt for.

For så vidt angår den påtænkte stævning mod mig: Som det fremgår, er der mange detaljer i denne sag, og skulle jeg et eller andet sted have beskrevet en af dem forkert, retter jeg det naturligvis. Men det overordnede – at DR omtaler begåede forbrydelser som en kendsgerning, selv om de tiltalte udtrykkeligt er frikendt for dem – er indiskutabelt.

Jeg er i øvrigt ikke hovedkilde til den omtalte artikel i Politiken. Journalisterne er vistnok inspireret af nogle artikler, jeg har skrevet, og de har også citeret mig. Men deres grundlag er sagens juridiske dokumenter."

Sten Thorup Kristensen

Vedrørende Omo.

Sjældent har jeg oplevet en så ond sag som denne.
Sjældent har jeg oplevet en så hård og iskold tone som her har været tilfældet i debatten.

Først blev jeg rigtig vred, mest over den kyniske tone og oppiskede stemning der nu blev skabt og efterfølgende blev debatteret med et fast udgangspunkt i at Omo bare var fuld af løgn, og at jeg eller vores organisation, på nogen måde skulle medvirket til at skabe en forvrænget fremstilling af sagen i offentligheden, og endda antydet at det hele var et set up, måske var med ført hånd, og for egen vindings skyld. Det har godt nok ikke skortet på underlige spekulationer og beskyldninger, af alle mulige slags.

Men, men, to forkerte bliver aldrig en rigtigt, så de fleste af disse tilsyneladende meget vrede angreb, lader jeg derfor ligge.
Referencerne til denne onde stemning i debatten er stort set alle ensidigt er fra den ret sag der efterfølgende kom efter Omo selv gik til Politiet i sin tid.
Mine oplysninger fra hele sagsforløbet, med samlede opsummeringer er fra Flygtningenævnet afgørelser, senest af den 3. april 2013.

Herfra vores frivillige arbejde, er det ufattelige få sager som vi bringer frem til offentligheden, da det næsten er umuligt at kvinderne til at stå frem. Også selvom det er helt anonymt.
Af frygt for dem selv, deres nærmeste, og for de eventuelle repressalier som de derved udsætter sig selv for.
Her i Omos sag kan vi alle så på nærmeste hold opleve hvad det så lige nu indebærer.

Hvorfor denne modstand mod en så ung kvinde og mor, som frygter for hendes og sit barns liv og bare vil have fred og frihed?
Hvilke kræfter og hvorfor denne aggressive holdning fra en række gennemgående personer til hele Omos sag kan man måske selv gætte sig til, ved at google på nogle af de aktiveste og mest fremfarende navne i debatten.

Eventuelle andre handlede kvinder som vi har også har kontakt til og som måske ønskede at ville stå frem og fortælle om det de har oplevet, og derved måske bringe lidt solid politi efterforskning, til efterfølgende retfærdighed, vil nok afholde sig fra noget lignende hvis det ender i samme gang mudder.

Omo har selv og helt uden opfordring valgt at stå frem, DR Nyheder.
Ingen her fra eller DR har kunnet påvirke denne afgørelse.
Hendes grund er klart, at hun mener at hvis hun og hendes søn tvangsudvises, til Nigeria, har de ikke mange chancer.
Omo er ret overbevist at de risikerer at blive efterfulgt, forsvinder ud i det blå, eller endnu værre, blive slået ihjel. Hvis dette skulle ske, så ved vi i det mindste alle at de levede og eksisterede.

Omo er en ung pige på 24 år. En ung mor til en dejlig lille dreng på 1½ år.
Faderen til barnet var også asylansøger.
Hun mødte ham i Asylcenteret, men kort efter fødslen forlod hende og barnet.
Omo er ikke uddannet eller har gået meget i skole.
Hun taler og læser ikke dansk, men kun engelsk.

Hun indrejste til Danmark den 6. april 2010 endnu ikke fyldt 20 år, til Danmark, og troede, lykken var gjort da hun troede hun skulle arbejde som au-pair pige.
Allerede inden en måned efter hendes ankomst til Danmark, blev hun i bil, kørt rundt i Jylland til forskellige sexklinikker hvor hun skulle arbejde som prostitueret.
Til byer, steder og adresser som hun umuligt selv ville kunnet have kunne fundet frem til.

Den 17.august 2010, gik hun selv til Politiet, og anmeldte det hele.
Der var efterfølgende en ret sag hvor der faldt en dom på ti måneder over den ene af de anklagede.
At løfte bevisbyrden for menneskehandel er næsten umuligt, så det blev en dom for rufferi.
Ifølge Omo er en lille detalje her, er at to af vidnerne til Omos forsvar var, henholdsvis en ejer af en af de sexklinikere hvor Omo skulle arbejde og en anden sexarbejder som også arbejde på samme klinik.

Indrømmet, er rufferiparagraffen, er ret løs i sine rammer og dækker ret bredt, men her er der ikke tale om eventuelt at kun tage telefonen på en sexklinik.
Men derimod at selv aktivt, dette mindre end en måned efter Omos ankomst til Danmark, at køre lange ture rundt i Jylland, for at aflever Omo på diverse adresser hvor hun skulle arbejde på en sexklinik.

Omo kom til mig da hun fik sit første afslag fra flygtningenævnet, i marts 2012
Jeg læste indgående hendes historie som var beskrevet i nævnets afgørelse, og afslag på beskyttelse og asyl.

Jeg forstod at hun efter retssagen, først blev sendt til Redens Krisecenter, og efterfølgende til et Røde Kors asylcenter.
Jeg vurderede at var hun, som alle andre ”normale” asylansøger i Danmark ville hun nok være sendt direkte til et Røde Kors asylcenter, medens hendes asyl sag kørte.

Jeg forstod også at hun havde været i kontakt med Center mod Menneskehandel.
Det fremgår også af hendes to afslag fra Flygtninge nævnet, at hun anerkendt som handlet menneske.

Det fremgik også i kendelsen at hun ved en hjemsendelse ville kunne modtage hjælp fra NAPTIP (National Agency for Prohibition of Trafficking in Person) i Nigeria, som er det offentlige organ som tager sig af hjemsendte kvinder der har været udsat for Trafficking, menneskehandel, og tvangsprostitution.

Om selve ret sagen fremgår ganske kort i afslaget i nævnets afgørelse og fortæller det dog om sagen, der har været en ret sag og der er fældet en dom i retten. Dog uden at gå i detaljer, i selve rets forløbet.

Når jeg står med alle disse oplysninger, er det for mig, her tale om et anerkendt handlet kvinde, der har søgt beskyttelse, har fået afslag på asyl.
Afslag på beskyttelse og asyl har vi set rigtigt mange af gennem årene, men Omos sag skilte sig dog ud ved at hun aktivt havde sammenarbejdet med politiet og der efterfølgende havde været en domfældelse.

Herfra beder jeg ikke nu om yderlige oplysninger om selve ret sagen, da både Center mod Menneskehandel, Udlængestyrelsen og Flygtningenævnet jo anerkender Omo som handlet menneske.
De afgøre alene, om et menneske er handlet eller ej.
Her er det afgjort at Omo er anerkendt handlet menneske i Danmark.

Jeg taler naturligvis med hendes advokat, og andre NGO aktører i dette arbejde om Omos sag.

Naturligvis er jeg da oprigtigt dybt rørt hvis Omos tidligere værts familiens børn nu lider under alt dette, i deres lokale samfund. Det gør mig faktisk oprigtigt ondt at tænke på.

Men når det er sagt forstår jeg så heller ikke hvordan man samtidig, beviseligt har kørt Omo rundt til en masse sexklinikker i Jylland.
Hvordan hænger det lige sammen med voksernes ansvarlighed, over for en så ung kvinde som man har taget ansvaret for?
Hvis det vitterligt, rent hypotetisk, som mange steder også har været hævdet, at det alt sammen var en på den tid knapt 20 år, Omos eget ønske at skulle ud og sælge sex på Jyske bordeller;
Skulle de ansvarlige voksne værts familien som havde taget hende op som au-pair, pige så ikke på det kraftigste råde hende fra det?
Eller simpelt hen da hun jo var en ganske ung au-pair pige og jo var ansat hos dem, have totalt have nægtet hende dette?

Hvis værts familie, som tog Omo herop, nu ønsker fred omkring deres liv, hvorfor er der så denne voldsomme modstand mod Omos ønske om nu også at få et liv i fred?
Eller ligger der måske et helt andet motiv bag ved denne storm af modstand, mod Omos kamp for sit og hendes søns liv? Der er godt nok mange sider af denne sag, men der er faktisk endnu flere spørgsmål.

Men virkeligheden er nok lige nu, at der sidder flere ofre i hele denne triste historie.
En af dem er Omo og hendes lille søn.

Omo har modigt nu stået frem med eget navn og ansigt, også selvom mange rådede hende til at overveje den beslutning.
Det er slet ikke almindeligt, i de nogen af sager jeg har bistået i.
I min opfattelse, og med det personlige kendskab jeg nu har fået til Omo som person, er det for mig et tegn på ægte indre mod og styrke, da hun virkeligt oprigtigt mener at hun ikke selv har gjort noget som helst forkert, og troede på retfærdigheden, her i landet.
Nu befinder sig i stedet en tilstand at total afmagt.

Skal der ro over denne sag, skal der efterhånden en fornuftig salomonisk afgørelse til.
Et er sikkert, man kan ikke udvise en ung mor og hendes lille søn til en uvis fremtid, i Nigeria.
Medens alle vil ind med en skarp replik, lever Omo og hendes lille søn i en fuldstændig uvis fremtid.

#97: Mogens P -

Ond og iskold tone?
Det forstår jeg simpelthen ikke. Vi er vist alle enige om, at hvis Omo er i fare, hvis hun hjemsendes, så skal hun have asyl. Det er jo ikke det, kritikken går på. Man bør bare henholde sig til sandheden, når man laver opslag og underskriftindsamlinger. Og der er flere oplysninger, som er direkte usande.