afskaf pension til folketingsmedlemmer

De skal kun have samme ydelse som os "almindelige"
mennesker, de får så rigeligt at De kan spare op til yderligere hensættelse, ud over den almindelige folkepension som vi andre får.De bliver desværre grebet af pengebegær i det øjeblik De træder ind på borgen.

Regler skal gælde for alle også folketingsmedlemmer. Vi andre får jo heller ikke efter vi er fyret. Og det skal ske med tilbagevirkende kræft (ikke at jeg nogensinde tror det kommer til at ske men man har lov at håbe)

Godt der er nogen der vil gøre noget

De skal spare op på lige fod med andre ansatte i det private og offentlige, de skal ikke selv bestemme deres løn og pension.......

Rød stue gik til valg på løgn og bedrag. De radikale måtte blot æde det som S og SF havde aftalt - det blev fuldstændigt omvendt - S og SF måtte æde alt det som de radikale krævede.Fair Løsning blev til Fair Parodi og de radikale bestemte alt. Resultatet blev endnu flere fattigdomsflygtninge og en hær af tilrejsende kriminelle.

Regeringsgrundlaget var i direkte modstrid med det som SF havde lovet vælgerne at arbejde for inden valget.

Men ministerbilerne og pensionerne var så fristende for de grådige folkesocialister at løfterne til vælgerne blev skrottet.

Ussel mammon var fokus for folkesocialisterne som savlende kastede sig ind i bilerne og glemte alt om vælgerne. Nu husker vælgerne dette og så skal vælgerne glemme dette?

Folkesocialisterne fik lavet en anonym stikker linje så familie og venner kunne stikker anonymt lige som i det gamle STASI regime i DRR. Børn skulle stikke deres forældre til glæde for regimet.

Folkesocialisterne fik endda en ny rekord i grådighed da Jonas Dahl fik næsten to millioner i bonus som bandeleder for de kriminelle ansatte i SKAT som aldrig er blevet fundet takket været folkesocialisternes dygtige pampere på skatteministerposten. Grådighed og total mangel på retssikkerhed for borgerne er og var folkesocialisternes ønske. Vi kan takke ganske få medlemmer af folketingsgruppen for at dette magtmisbrug blev bragt til ophør til den nye ledelses store utilfredshed.

Nu skal folkesocialisterne møde vælgerne og stå til regnskab for deres gerninger og utrolige løftebrud. Om vælgerne kan tilgive folkesocialisternes hyldest til løgn, løftebrug, STASI metoder og nepotisme må tiden vise. For et er jo de gamle kendte røvere og løgnere som stiller op igen. Nu prøver at blot at lægge afstand til deres gerninger og lover bod og bedring. Mon vælgerne tror på det?

Venstre og Konservative grundlagde de ulovlige bandeenheder i SKAT, snød med ejendomsværdiskatten og opfandt nye samfundsskadelige skatter og afgifter mens de påstod der var skattestop. Løgn og bedrag.

Imens lod de nye IT projekter som der i arbejdsskade styrelsen iværksætte mens de pumpede nye millioner i det projekt som nu er skrottet og har kostet samfundet 164 millioner i tab.

Politikerne på Borgen er alle ligeglade med skatteborgernes penge og har aldrig fokus på at bruge penge forsvarligt. Det er et nepotisme gilde af uhørte dimensioner som levebrødspolitikerne opfører sammen med DJØF regimet i centraladministrationen.

Borgerne betaler og politikerne griner. Hvornår har en folketingspolitikerne nogensinde forladt Borgen på grund af svigt, nepotisme, magtmisbrug eller spild af 164 millioner? De grådige på Borgen kan gøre alt uden skyggen af konsekvenser og vælgerne lader til at bifalde dette. Ikke en eneste af skurkene som medvirkede til at spilde 164 millioner bliver stillet til ansvar.

Der er behov for nye politikere på Borgen som vil gøre op med skurkene og stille dem til ansvar for deres gerninger. Der er en syg mentalitet i den politiske ormegård på Borgen. Alle snor sig i moral på Borgen. Egoisme og dårlig moral er in på Borgen

Folkesocialisterne har støttet at den FORSIKRING som arbejdstagere tegnede med god dækning for mange år tilbage og som de aldrig har brugt en krone af, men betalt præmie til i årtier blev forringet af folkesocialisterne og de andre levebrødspolitikere på Borgen. Efterlønnen blev IGEN forringet på trods af mange års løfter fra de uærlige politikere på Borgen.

Nu har genierne på Borgen smidt 200.000 arbejdspladser ud af Danmark og dette har folkesocialisterne støttet alene fordi de kunne opnå pension og ministerbil.

Politikere som lyver og bedrager fortjener at blive dyppet i tjære og rullet i fjer før de bliver smidt ud af Folketinget. De danske politikere har aldrig væltet sig mere i penge og overforbrug selv mens de har krævet de svageste i samfundet betaler regningen for de tabte 200.000 arbejdspladser. SF har medvirket til dette og prøver nu at fralægge sig ansvaret. Det stinker ubehageligt i SF lige som i Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og hos de konservative.

200.000 arbejdspladser er tabt og politikernes fester stadig på borgernes regning. Der trænger virkeligt til nye politikere på Borgen.

Nu må vi have et Folketingsvalg, ja men til hvad nytte, u-anset resultatet så vi de forære DK til EU's fattigste borgere. Hvad med at tage hensyn til os danskere der har betalt skat i over 40 år, nej vi er ikke interessante. Lad os være gode ved de andre, så kan vi måske få et job, et godt job med endnu bedre løn end det giver at være Statsminister for et synkende Danmark. Hvor er vores demokrati henne ?? Hvem regerer og hvem agerer ?? Den menige dansker vil så gerne hjælpe alle, men først og fremmest os selv. Når vi så får overskud, så giver vi lidt ud. Sidste nye skud på stammen er, at nu er vi ikke bare politiske men så sandelig seksuelt orienteret når vi giver ud. Nu fjerner vi 50 mill til Uganda, men pengene skal bruges og foræres til andre der er mere ligestillet med Ministerens seksualitet

Tilrejsende østeuropæere er alligevel ikke nogen økonomisk overskudsforretning for den danske statskasse. Det viser en ny beregning fra Finansministeriet.
Så sent som i januar blev det udråbt som en myte, at østeuropæerne skulle ligge statskassen økonomisk til last.
Det skete med henvisning til en beregning fra Finansministeriet, der viste, at mens tilrejsende østeuropæerne ganske vist fik udbetalt 900 millioner kroner i overførsler fra det offentlige i 2011, så lagde de samtidig omkring 2,2 milliarder kroner i statskassen i skat.
Altså et samlet overskud på 1,3 milliarder kroner.
Men nu viser det sig så, at der er mere til dét regnestykke.
For hvis man også medregner et skøn for forbruget af den offentlige service, så ender det pludselig med et samlet underskud for statskassen på omkring 600 millioner kroner - også selvom man indregner afgifter fra de østeuropæiske arbejderes privatforbrug.
Ifølge Finansministeriets skøn var udgiften til østeuropæiske statsborgeres forbrug af den offentlige service rundt regnet tre milliarder kroner i 2011.
Og på intet tidspunkt siden 2005 har østeuropæerne bidraget positivt til statskassen, hvis man indtænker alle disse faktorer, fremgår det af Finansministeriets beregninger.
Men det understreges samtidig, at der er så stor usikkerhed om tallene, at man anslår de herboende østeuropæernes samlede bidrag til de offentlige finanser som "omtrent neutral".

Politiken greb i denne uge Bjarne Corydon med hænderne i kagedåsen, da han var i færd med at få McKensies privatiseringskonsulenter til at udarbejde en rapport om, hvordan man kan få flere private selskaber ind og tjene penge på at drive børnehaver og plejehjem.

Det vakte med god grund bestyrtelse og kritik, og siden har de to regeringspartier haft travlt med at forsøge at minimere skaderne ved at tegne et billede af, at de skam bare har en pragmatisk tilgang til spørgsmålet.

Vestager har gentaget igen og igen, at hun ikke har nogen ideologisk holdning til privatisering og blot ønsker en åben debat. Og Corydon har bedyret, at det skam alene drejer sig om en undersøgelse af, hvorvidt der kan spares penge på at lade private selskaber komme ind på velfærdsområdet.

Men netop disse udsagn beviser, at både Vestagers radikale og Corydons socialdemokrater er i gang med en markant ideologisk kovending på spørgsmålet om privatisering af velfærden.

Blot få måneder før sidste folketingsvalg var holdningerne nemlig nogle helt andre i de to partier. Dengang havde VK-regeringen stillet forslag om at private selskaber skulle kunne drive kommunale børnehaver og vuggestuer og trække profit ud af driften, hvilket indtil da ikke havde været muligt.

Og dengang var der ingen slinger i valsen for hverken de radikale eller Socialdemokratiet.

I forbindelse med behandlingen af forslaget vedtog de to partier sammen med SF og Enhedslisten en såkaldt betænkning, der redegjorde for partiernes holdning.

»Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget betragter lovforslaget som et ideologisk opgør med den danske tradition på daginstitutionsområdet, hvor det ikke hidtil har været muligt at trække profit ud af daginstitutioner omfattet af den kommunale forsyningspligt.

De forsvarede dengang den historiske tradition, vi i Danmark har for at varetage den borgernære velfærd i fællesskab gennem vores fællesskabsinstitutioner. Vores tradition for, at nogle områder af vores samfund og økonomi ikke nogensinde skal overlades til markedskræfterne.

Partierne værdsætter den mangfoldighed, også i ejerforhold, som allerede i dag findes på daginstitutionsområdet, men betragter det som en grundlæggende kerneværdi, at et eventuelt overskud på driften som en selvfølge bør bruges på bedre vilkår for børnene, frem for, som lovforslaget vil bevirke, at skattekroner og forældrebetaling kan gå til private virksomheder som ISS.«

Præcis samme klare holdninger gjorde sig gældende nogle år inden, da VK-regeringen ville give etableringsret til private profitbørnehaver. Her skrev de fire partier:

»Det kan ikke slås nok fast, at der må være forskel på at drive en virksomhed, hvis væsentligste mål er at tjene penge, og lede en daginstitution, hvis væsentligste mål er at passe børn og forberede børnene på de udfordringer, de vil møde senere i livet. Hvis daginstitutionernes hovedformål bliver at generere overskud, vil børnene og institutionens forhold komme i anden række. Denne tankegang er helt fordrejet.«

Under debatten i folketingssalen blev der heller ikke sparet på kritikken af idéen om privat profit i børneinstitutionerne.

De radikales Lone Dybkjær slog fast, at »det er helt utroligt, at vi nu pludselig for kommunale penge skal begynde at lade private tjene penge og så lade dem trække pengene ud«.

Og Socialdemokratiets Mette Frederiksen var ikke mindre klar i mælet, da hun slog fast at »Det her lovforslag lægger for første gang i vores historie op til, at et eventuelt overskud i en børnehave må trækkes ud og altså gå til de private investorer, der er i børnehaven, i stedet for at bruge pengene på det, som pengene selvfølgelig skal bruges på, nemlig vores børn og deres udvikling.«

Det var fornuftige synspunkter, som de to nuværende regeringspartier dengang gav udtryk for.
De forsvarede dengang den historiske tradition, vi i Danmark har for at varetage den borgernære velfærd i fællesskab gennem vores fællesskabsinstitutioner.

Vores tradition for, at nogle områder af vores samfund og økonomi ikke nogensinde skal overlades til markedskræfterne.

I stedet for at forsøge at dække over kovendingen bør Socialdemokratiet og Radikale Venstre vende tilbage til den fornuftige og kloge position, som partierne historisk set har stået for: At dele af vores samfund er for vigtige og sårbare til at overlade til markedskræfterne, og at vores børnehaver og ældrepleje ikke kan eller skal drives på samme måde som private virksomheder.

De påpegede ligeledes det tåbelige i at lade private selskaber eller velfærdskoncerner trække profit ud af driften af vores børnehaver og vuggestuer.

Det var også klogt, for når private kommer ind og driver velfærd, skal de – til forskel fra det offentlige – have et afkast til deres aktionærer.

Det afkast indebærer en udgift, som vi borgere i sidste ende betaler for i form af højere priser eller ringere service. Penge, der kunne have været brugt på mere velfærd til borgerne, ender i stedet i aktionærernes lommer.

Men disse klare og fornuftige synspunkter har de radikale og Socialdemokratiet øjensynligt helt forladt.

Corydon og Vestager vil nu åbne op for endnu mere af det, som de for to et halvt år siden mente, var udtryk for »en helt fordrejet tankegang«.

Nu synes de ikke længere, at »det er helt utroligt«, at vi skal lade kommunale penge gå til aktionærer.

»Det, vi er interesseret i, er at se på, om der kunne være nogle steder, hvor man har gode erfaringer med at samarbejde med private, hvor det giver bedre service for borgerne, og hvor man måske også kan få mere for skattekronerne. Det synes jeg er helt grundlæggende fornuftigt. Det er i øvrigt det samme, vi mente dengang.«

Nej, Maja Panduro. Som det fremgår af de ovenstående citater, er det absolut ikke det samme, som I mente dengang. Det er en klokkeklar kovending og endnu et sørgeligt eksempel på det politiske højreskred, der er sket i Socialdemokratiet og Radikale Venstre siden valget.

Enten mener man, som S og R mente inden valget, at der er områder i vores samfund – f.eks. børnepasning og ældrepleje – der aldrig skal overlades til private koncerner, hvor målet er at tjene penge på dem.

Eller også mener man, at også bløde velfærdområder skal underlægges markedskræfterne. Så enkelt er det.

Og det mente Maja Panduro også selv før valget. Da hun var ordfører for Socialdemokratiet på præcis det ovennævnte forslag tordnede hun i folketingsalen:

»Formålet med det her er udelukkende at forbedre vilkårene for nogle private virksomheder som f.eks. ISS, som gerne vil tjene penge på at tage sig af vores børn, og som har vanskeligt ved det, som reglerne er nu. I bedste fald er det her forslag malplaceret, i værste fald er det dybt ideologisk.«

I stedet for at forsøge at dække over kovendingen bør Socialdemokratiet og Radikale Venstre vende tilbage til den fornuftige og kloge position, som partierne historisk set har stået for: At dele af vores samfund er for vigtige og sårbare til at overlade til markedskræfterne, og at vores børnehaver og ældrepleje ikke kan eller skal drives på samme måde som private virksomheder.

S og R er da ligeglade med den menige borger, det må mange da have opdaget!
Vi menige borger skal spare og spare, mens regeringen fyre den ene million efter den anden af til håbløse projekter i udlandet, også selvom at de skider på vores holdninger her i lille Danmark.
Men nææe nej, danske skatteyder skal bare betale for det frådseri!

God idé

Nej

De skal havde det lige som alle andre

Lige vilkår for alle

Regeringen påstår de arbejder for at vi alle skal være lige, men det gælder åbenbart ikke dem.

Målet med at blive politiker må være at tjene sit land - ikke at gå efter de unikke bonusser. Se hvor mange af dem der faktisk gider være minister hvis vi fjerne et par gulerødder

Kenneth Jørgen larsen

Gælder også pension til ministerbørn.

Når nu ministerlønnen er som den er burde det være muligt selv at sikre sig selv og sin nærmeste familie økonomisk. Det er rimeligt at ministerlønnen er høj, men ikke at stillingen, skal fortsætte, efter man ikke mere er minister. Alle vi andre kan jo også blive fyret.

Ja, de må da nøjes med den almindelige
folkepension ligesom os andre, det andet er helt grotesk.

#1296: -  Det er jeg godt nok bange for aldrig sker.

 

Skriv under

Nu er det på tide at vi kræver, at folketingets medlemmer viser samfundssind, og melder sig ind i den virkelighed vi andre må leve med - hvordan skal de ellers kunne lovgive om, hvad vi borgere kan/skal. Er så træt af deres mangel på realitetssans. Selvfølgelig skal de selv spare op til deres pension og efterløn. De skal IKKE kunne gå på en fed pension når de fylder 60. Det er der ikke andre i DK der har mulighed for. Det er på tide, at vi begynder at stille KRAV til dem - det gør de jo til os.

man skulle tro, de var jøder allesammen.