Søren Pind, grib ind!

Fordi kvinder fortjener retfærdighed.

Fordi, der er for lave straffe til personer, som har krænket andre seksuelt og fordi det er et skridt hen imod ligestilling!

Jeg er vokset op med vold og overgreb og ved hvor utroligt det påvirker livslangt.
2007 stiftede jeg Landsforeningen BoPaM - støtte for børn og pårørende af misbrugere.
Jeg har kontaktet politikerne Christiansborg i siden 2003 men de har ingenting gjort ved vanrøgt - vold - seksuelle overgreb og omsorgssvigt af børn af misbrugere.
Dette til trods for mere at i end halvdelen af de børnesager der lander hos kommunerne skyldes børnenes problematikker forældrenes druk alene.

Det kan ikke fortsætte.

Venlig hilsen
Bodil Neujahr.

Voldsforbrydere (læs..oftest mænd) straffes alt for mildt. Vh Domsmand.

Fordi at jeg er feminist, forælder til 3 piger og to drenge. som jeg ønsker ikke skal frygte relationer.

Fordi jeg synes, tiltaget er en nødvendighed!!!

For at vise div læsere...
dette er DK:

Tjek GRUNDLOVENs 56

Fordi jeg støtter forslaget

Der er alt for meget der sejler i Danmark.

Ønsker at behandle ofre værdi.

Fordi jeg tror vores nye sherif er manden der vil tage borgenes problemer dybt alvorligt....Når man beskriver sig selv som sherif og kommende maestro inden for sit arbejde som justitsminister, så betyder det at man udsender signaler om at man enten er en pralskid eller tager arbejdet dybt seriøst.....Jeg tror på Søren Pind, men vi vil løbende kunne afgøre om han blev til en " maestro eller en fiasko...

Ofrene fortjener bedre.

Fordi jeg er enig i at strafferammen for denne slags handlinger er grotesk lav.

Det er så vigtig der bliver reageret på den "usynlige"vold. Udefra ses ikke, at ens indre er flået fra hinanden i angst og afmagt pga af psykisk vold. Det er så belastende for krop og sjæl.... og afmagten er næsten ubærlig. Gør noget !! Giv os ret til et ordentligt liv uden flugt, frygt og evig kamp for fred....vi er mødre, søstre, mormødre, kusiner, veninder, naboer... vi er velfungerende stærke mennesker der slås i stykker - og der er så minimal hjælp at hente lovmæssigt
Kom nu Pind.... vi er en masse der kan fortælle dig hvad der er brug for.... be om indsigt og du vil forstå...

Fordi strengere straffe på ingen måde virker afskrækkende, når sandsynligheden for overhovedet at blive dømt, er så forsvindende lille. Og fordi vi bliver nødt til at have en diskurs i samfundet, hvor gerningsmanden, aldrig offeret, pålægges det fulde ansvar for forbrydelsen.

Kære Dansk Kvindesamfund!
Først vil jeg sige TUSIND TAK for denne mulighed for at for-
tælle om mine EGNE erfaringer med voldtægt m.m.!
Jeg var udsat for en slags pædofili derhjemme fra min stedfar,
som tungekyssede mig, da jeg var 12 år gammel, for at gøre
min mor jaloux!
Min mor, som så det, greb IKKE ind og gav mig skylden for
det!
Min hykleriske stedfar, som heldigvis døde d. 28/2-1989,
skal bagefter have fortalt min mor, at det var væmmeligt,
for jeg kyssede som en voksen kvinde!
Min højtelskede morfar, som jeg boede hos størstedelen
af min barndom, indtil jeg var 17 år, så mig klæde mig af og
på inde i dagligstuen, og først, da jeg var på besøg som ca.
18- årig, havde "haft mit syndefald" og været sammen med
den første mand, så vendte jeg mig, så han ikke kunne se
mine bryster.
Han spurgte strengt: "Går du med mænd"?,og den tidligere
så søde Ingrid råbte; "Hvad kommer det dig ved?".
Jeg kan ikke huske, om jeg bandede.
Jeg var blevet stopfodret af min omsorgsfulde mormor,
så jeg fik min menses, da jeg var 10 år gammel ( måske
skyldes det mine indiske gener ( indisk far! ) ? ), og jeg
var overvægtig med tiltagende, lavt selvværd!
Efter min studentereksamen i 1974 ( jeg er 61 år nu )
tog jeg til det daværende Vest Berlin, hvor jeg naiv og
uerfaren, som jeg var, havnede i dårligt selskab.
Jeg kom sammen med en narkoman, og da jeg kom til
at kysse hans ven, voldtog han mig i sin lejlighed!
Jeg skreg selvfølgelig og kæmpede imod, men han truede
med at kvæle mig, så jeg holdt mund.
Jeg var ikke selv på stoffer!
Hjemme i Danmark var jeg blevet smittet med gonorre´,
men vidste det ikke, så jeg smittede selvfølgelig de mænd,
jeg var sammen med i Berlin!
Mit lave selvværd havde gjort mig promiskuøs, men det var
alligevel krænkende for mig at blive brugt som ludder efter
voldtægten, da min kæreste gav mig skylden for hans vens
ugerning, og de manglede penge!
Jeg turde ikke gå til politiet, da der foresvævede mig noget om, at de var nazister, så jeg tog hjem med ubehandlet gonorre´
og herpes!
Der lå en kuvert med et lyserødt brev i til mig, da jeg kom hjem,
så jeg måtte til behandling på hospitalet, og det var ydmygen-
de, da de spurgte, hvem jeg havde været sammen med!
Jeg har ikke fået børn, og det skyldes måske den ubehandlede gonorre'?!
Jeg havde i mange år et on-and off-forhold til en 12 år ældre
mand, som mest var optaget af at have sex med mig,
mange gange op til fire-fem gange om dagen.
Jeg følte mig FANGET i dette forhold, og jeg blev i det pga.
mit frygteligt lave selvværd og for at kunne nyde de FÅ gode
ting, vi havde sammen.
Han fandt hurtigt ud af, Skorpion, som han er, at jeg kunne
manipuleres, og han nedgjorde mig psykisk i takt med, at hans
helbred blev så svækket, at han måtte gå på førtidspension!
Jeg fik pga. total nedsmeltning selv førtidspension i 2001 og er
nu ved at uddanne mig til Bach-terapeut, så jeg kan hjælpe mi-
ne medmennesker!
Min ex-kæreste vil have mig tilbage, men nu er det MIG,
der bestemmer, og jeg har fået styrke til at opgive ham!!
Jeg har hjulpet ham meget, men han er ved at dø af selv-
medlidenhed, og det er HANS problem!!
For nogle år siden, lagde min mor billet ind på ham,
men han ville ikke flytte sammen med hende.
Heldigvis flyttede jeg aldrig sammen med ham eller blev
gift med ham, og gudskelov fik vi ingen børn!!
Jeg tror på kærligheden og på Gud, livet er dejligt!!!

Det er så voldsomt et overgreb, at den hændelse kan ødelægge menneskers liv, for altid. Uanset hvad køn man er.

Uanset "risikoadfærd" eller om man "bare" går i chok, og ens krop derfor vælger at fryse i stedet for at kæmpe imod - så er det ikke ofrets skyld.

Fordi det er en fuldstændig sindsyg måde hvorpå disse kvinder bliver kriminaliseret og marginaliseret af politiet. Det skal stoppes! Kvinder er ikke andenrangs borgere!

Fordi jeg blev voldtaget som 18-årig kvinde. Voldtægts-manden blev også dømt og fik en fængselsstraf efter en langvarig og opslidende retssag.
Hele sagen var gennemgående så opslidende, at jeg ind imellem kan være i tvivl, om jeg egentlig vil anbefale andre, at anmelde sådanne sager fordi efterspillet er i sig selv et mareridt.
Men selvfølgelig bør det anmeldes, man skal bare være klar over, at man skal igennem et langvarigt forløb, hvor der dels kan være chikanerier og trusler fra venner til voldtægtsmanden (som i mit tilfælde), om at man skal trække sagen tilbage, samtidigt er politiets og hele systemets procedurer fuldstændigt som at få vendt sig selv med hele vrangen ud. Dvs. alle mulige instanser kører rundt i ens underliv (læger, i bogstavelig forstand og psykologer i mental forstand), hvilket er det absolut sidste man har lyst til oven på en voldtægt. Det er ekstremt opslidende. Og bundlinjen er, at man igen og igen spørger sig selv, om det er det hele værd.

Da jeg anmeldte sagen til politiet, det var samme dag, som det var sket, sad jeg i henved 10 timer og skulle fortælle hele forløbet igen og igen og igen. De behandlede mig sådan set ret pænt og ordentligt, men alligevel sad jeg stort set uden at få, hverken vådt eller tørt og skulle gentage mig selv igen og igen. Det er selvfølgelig fordi de ved, at hvis man lyver, så kan man ikke huske det man har fortalt for lidt siden, derfor skulle jeg fortæller forløbet igen og igen. Det er bare hårdt, når man dybest set ikke har lyst til at genopleve forløbet så mange gange. Og så fortsatte det jo også under selve retssagen, at mit underliv igen blev vendt med vrangen ud i en retssal fyldt med mennesker, som jeg ikke anede, hvem var eller i hvert fald følte jeg mig hele tiden nøgen og udleveret og grænsket rundt i mine private dele.

I sådan en sag, er det ikke alene selve forbrydelsen men også efterspillet, der er traumatiserende. Det er også svært, at tale med sine allernærmeste om det, for det er ikke normalt, at tale med fx sine forældre eller nærmeste venner om så slibrige detaljer... det er dybt grænseoverskridende, enormt ubehageligt og fyldt med så meget skam, at det er nemmere, at gå rundt med det i formørket ensomhed.

I øvrigt fandt politiet ud af, at voldtægtsmanden havde voldtaget to andre unge kvinder før mig. Det var imens han var overlærer på en meget fin og dyr pige-privatskole - gymnasie.

Disse to unge kvinder var blevet mishandlet på det groveste af denne mand, ligesom jeg blev, under påskud af, at han ville give dem ekstra undervisningstimer (i fransk var det vist nok), hjemme hos ham selv privat.

Ingen af disse to sager, før min sag var blevet anmeldt, fordi skolens rektor og de unge kvinders forældre indgik en studehandel, for at bevare skolens pæne renomme!!!
Det skulle ikke ud i offentligheden, hvad det var for noget svineri, der var foregået i skolens regi og udført af en overlærer. Forældrene ønskede muligvis også, at beskytte deres døtres image... hvad ved jeg...

Men sagen var bare blevet lukket ved, at rektor havde fyret læreren, altså ham som så også blev min voldtægtsmand, og så var alle parter ellers stiltiende om hvad der lå bag fyringen.

Da politiet så fik min anmeldelse. Så undrede de sig over, at voldtægtsmanden var blevet fyret fra det fine og dyre pige-gymnasie og så blev rektor åbenbart sendt til tælling, da politiet mødte op på hans kontor og konfronterede ham med min sag. Og så kunne rektor åbenbart ikke rumme at være stiltiende længere, eller hvad ved jeg...

Men rationalet er måske, at min sag næppe måske overhovedet havde fundet sted, hvis min voldtægtsmand havde været anmeldt allerede da han voldtog de to første unge kvinder. Eller i hvert fald havde min sag måske været knapt så belastende og opslidende for mig, hvis manden allerede havde haft de andre domme.
Således bør man altid anmelde en voldtægt, om ikke andet, så for at beskytte andre imod gentagelsen af modbydelighederne.

Jeg hører alt for tit at en kvinde jeg kender er blevet voldtaget! Det har rystet mig og gør mig utryg.

bl.a. fordi jeg selv har en "stalker", som har været en STOR belastning i MANGE år og ovenikøbet er kriminel, viser det sig, men går glædeligt rundt, som "vareretægtsfængslet",og generer mig hverdag......, den morbide 40 årige, men nu 30 årige sygeplejerske, med en 20 årig datter....??? og erklærer sig uskyldig....Min sidste STORE konfrontation hos en tandlæge..., er anmeldt diverse steder i.f.m. en "bedøvelse af en død tand...., hvor jeg gik min vej!
Farligt og rablende sindsyg og dybt dement????
Hun(HAN)kender mig fra gymnasium-tiden....

Det er en vigtig sag for os alle