Forbedret trafiksikkerhed i Oksenvad Landdistrikt 2019

I Landsbyforeningen for Oksenvad om Omegn arbejder vi i år for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden blandt Oksenvad Landdistrikts borgere når de færdes i trafikken.

Politiet foretager løbende fartmålinger med deres automatiske trafikkontrol på Tovskovvej i Mølby. De kan på strækningen som regel skrive mellem 30 og 50 kontrolrapporter. De højeste målte hastigheder ligger typisk over normal landevejshastighed, selvom målinger foretages i byzone.

Vi ønsker at Haderslev Kommune etablere to strækninger, hvor hastigheden sænkes til 60 km/t og en længere strækning, hvor der skiltes med risiko for fartkontrol.

Strækninger med 60 km/t er en 1000 m strækning på Tovskovvej nord for Mølby fra bygrænsen til krydset Tovskovvej og Genvej samt en 750 m lang strækning af Øster Lindetvej i Oksenvad. Disse strækninger er markeret med orange på nedenstående kort.

Strækningen med skiltning af risiko for fartkontrol er fra kommunegrænsen mellem Haderslev Kommune og Vejen Kommune og 5000 m sydpå til rundkørslen ved Sommersted. Denne strækning er markeret med blå på nedenstående kort.

Lille_kort_-_skiltning.jpg

Ja, jeg synes det er en god ide med skiltning af lavere hastighed på Tovskovvej og på Øster Lindetvej samt skiltning af risiko for fartkontrol på Tovskovvej som beskrevet ovenfor.

I Landsbyforeningen er vi også i gang med at se på andre muligheder for at få farten ned i Mølby. Ovenstående tre projekter er for os at se en mulighed for at komme hurtigt i gang.

Læs mere på oksenvad.dk


Peter Horsbøll Møller, Landsbyforeningen for Oksenvad og Omegn    Kontakt forfatteren af dette andragende