Fokuseret Ultralydsbehandling i Danmark til patienter med Essentiel Tremor og Parkinson

Skal vi ikke have Fokuseret Ultralydsbehandling i Danmark?

Ny behandling for Rystesyge, Essentiel Tremor og Parkinson.

Har du set TV2 eller i Politiken hvor Anifer Saliev bliver fulgt før, under og efter sin behandling med Fokuseret Ultralyd, også kaldt non-invasiv behandling?

Vi ser hvordan hun før behandlingen kæmper med at drikke et glas vand og spise sin suppe.

Få minutter efter behandlingen kan hun tydeligt skrive sit navn med kuglepen, hvilket var umuligt før. Nu kan hun igen strikke og lave krydsord.

Hun været i byen og spise med sin familie her efter behandlingen. Noget som var meget problematisk før.

Anifer siger det selv meget klart. Vi skal da også have denne behandling til Danmark.

Her kan du se et af de indlæg, som er lavet på TV2

Der er minimum 30.000 i Danmark med Essentiel Tremor. Også kaldet Rystesyge. Der er givetvis over 70.000 mennesker i Denmark med denne lidelse.

Konsekvenser i hverdagen

Vi som rystende mennesker, isolerer os typisk socialt, specielt som i Anifer's tilfælde. Alle de praktiske gøremål er ikke en selvfølge. Enkle ting som, at anvende sin mobil, taste pinkoder, anvende dankortterminal, skrive og en lang række andre finmotoriske dagligdags gøremål må ofte opgives. Ting som alle normalt tager for givet.

Det er en kæmpe belastning for patienten.

Så derfor skal vi naturligvis også have muligheden for fokuseret ultralyd i Danmark. Derfor vil din underskrift hjælpe uendeligt meget. Ikke kun for patienter med Rystesyge/Essentiel Tremor men også Parkinsonpatienter. I fremtiden kan sandsynligvis også Epilepsi-patienter og andre lidelser behandles.

Der er stort potentiale i denne ikke-invasive behandling. Der skal hverken skæres og bores ind i kraniet. Ultralyds-behandlingen skal ses som et supplement til DBS behandlingen, som mange har stor glæde af. 

Dette er fra danske patientens perspektiv. En anden vinkel er, at vi her herhjemme kan forske i videreudvikling af denne behandling. Det er en vigtig pointe at have med. Danmark er blandt de førende i verden når det kommer til forskning i behandling og sundhed.

Så syntes du ikke også at vi skal have denne mulighed her i Danmark?

Til glæde for Patienter, pårørende og forskning i Danmark.

Vi vil efterfølgende sende listen med alle vores underskrifter til Karin Friis Bach, der er formand for Sundhedsudvalget hos Danske Regioner.

Din underskrift vil betyde rigtig meget. Alle borgere, der kan se formålet med denne skånsomme behandling, kan skrive under.

Del meget gerne denne underskriftindsamling.

På forhånd tak.

Essentiel Tremor Foreningen

 

Bliv medlem af Essentiel Tremor Foreningen: Bliv Medlem

Find vores netværk på Facebook: Facebook Gruppe