Bevar udeservering i København efter kl. 22

Restauranter, cafeer og barer i København står overfor et truende forslag om at lukke udeservering allerede kl. 22 fem af ugens syv dage, hvilket vil få store konsekvenser for restauratørernes økonomi og københavnerne, men også byens liv.

Forslaget om at indskrænke udeserveringen i vores stolte hovedstad er ikke et udtryk for en storby-mentalitet. Det er en politisk bestræbelse på at imødekomme et lille, men højtråbende mindretal af beboere. Det er simpelthen ikke en international storby værdig!

Derfor håber vi, at du skriver under på forslaget om at bevare udeservering i København efter kl. 22.

Københavnerne elsker udeservering – derfor skal den ikke skærpes!

Kommunens egen Megafon-undersøgelse, som viser, at københavnerne er glade for deres udeservering og at 97% bruger den, og 81% siger endda at udeserveringen giver et positivt eller meget positivt bidrag. Vi kan se at københavnerne vurderer, at fordelene ved udeservering overstiger generne betragteligt. Læs hele undersøgelsen her

I Odense og Aarhus har man flere steder udeservering til midnat og endda til kl. 02, og nu vil man lukke stort set hele København kl. 22. Det her forslag kommer til at betyde, at man hænger ud i gaden, frem for i udeserveringen. Det lærte vi under corona, hvor man kunne sidde hvor som helst på nær en udeservering og nyde aftensolen og en kop kaffe eller et glas vin. Det er ikke ønskværdigt for hverken kommunen, restauranterne eller beboerne.

Og ja, det her vil få store økonomiske konsekvenser for hele restaurationsbranchen. Der er i forvejen en smal indtægtsmargin i branchen, men mest af alt er det virkelig trist på danskernes og københavnernes vegne. Vi elsker vores levende hovedstad – og nu ser det ud til at et flertal vil begrænse den leben der er - det er sgu sørgeligt.

Skriv under NU. Det er ikke vores elskede hovedstad værdigt!


Danmarks Restauranter & Caféer (DRC)    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Danmarks Restauranter & Caféer (DRC) vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...