Protest mod bus 903's ruteomlægning i Slagelse

Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriftsindsamlingen er afslutttet

2024-10-16 13:44:13

Tak til alle der deltog

Med venlig hilsen

Kristina Leni Sjelstrøm


Kristina Leni Sjelstrøm

BUS 903 (og Bus 901)

2024-10-16 12:24:32

Jeg har - som afslutning på vore henvendelser vedr, busrute 903 - d.d sendt vedhæftede mail til Tekni-, Plan- og Landdistriktsudvalget med kopi til borgmester Knud Vincents.

Da sagen nu er afsluttet vil jeg lukke denne underskriftsliste med endnu engang at takke alle jer, der har støttet op om sagen og dermed været medvirkende til at politikerne har lyttet.

Med venlig hilsen

Kristina Leni SjelstrømAfsluttende_brev.jpg


Kristina Leni Sjelstrøm

BUS 901 OG 903 KOMMER TILBAGE I JUNI 2025

2024-10-13 07:12:38

Jeg har i går lørdag fået en mail med følgende budskab:

Jeg ved ikke om du har hørt fra nogen politikere, men vi besluttede i torsdags i det politiske udvalg  at lade 903 få sin gamle køreplan tilbage - fra juni 2025. Med venlig hilsen Anne Bjergvang Byrådsmedlem, Socialdemokratiet 

Jeg har været inde og se på referatet fra mødet og kan konstatere at også Korsør Syd får busbetjeningen igen i form af en ny bybus. Af TPL udvalgets referat fremgår bl.a. følgende:

Indstilling Chefen for Teknik-, Plan og Erhverv indstiller: 

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender ændringsforslagene A, B og E.

2. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget træffer beslutning om de beskrevne forslag af kollektive trafik i sydbyen i Slagelse, og sydbyen i Korsør.

3. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget godkender, at forslag sendes til Movia i forbindelse med den endelige Trafikbestilling 2025.

I referatet er der en detaljeret beskrivelse af følgende 3 punkter:

Betjening af Sydbyen i Slagelse

Betjening af Sydbyen i Korsør

Ny busrute mod Vikingeborgen Trelleborg (indgår ikke i den normale trafikbestilling)

Ruteforløbene i Slagelse og Korsør er vist i bilag 1-Forbedringer i Slagelse og Korsør

Jeg har taget billeder af bilaget (fordi man ikke kan vedhæfte PDF-filer her)

De af jer der har mod på at læse referatet i sin helhed kan følge nedenstående link.

Til slut vil jeg endnu engang takke alle jer, der har været medvirkende til at overbevise politikerne om, at en rimelig adgang til den offentlige transport i hele Slagelse kommune, er af stor betydning for borgerne.

Med venlig hilsen Kristina Leni Sjelstrøm

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget - Mødelokale 029, Parterre, Slagelse RådhusBUS_901_og_903_foto.pngBybus_Korsør_foto.pngForslag_driftsudvidelse_2025_foto.png


Kristina Leni Sjelstrøm

Trafik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets ekstrardinære møde den 10. oktober

2024-10-08 14:17:29

I forbindelse med ovennævnte møde der omhandler Slagelse kommunes trafikbestilling for 2025, har jeg d.d sendt følgende bemærkning til alle medlemmer af Trafik, Plan- og Landdistriksudvalget (med kopi til borgmesteren):

8. oktober 2024    

Til medlemmer af Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget    

Vedr. Trafikbestilling 2025

Af referatet fra udvalgets møde den 30. september fremgår det at ovenstående skal behandles på et ekstraordinært udvalgsmøde den 10. oktober. I bilag 2 ses forskellige løsningsforslag, bl.a. et forslag om at lade 470 R betjene den østligste del af Idagårdsvej.

Jeg gør opmærksom på at en sådan løsning ikke løser problemerne med at passagererne skal skifte bus på stationen og ofte vente op til 15 minutter på en bus der bringer dem videre. Dette gælder passagererne fra Sydbyen og hjælper heller ikke passagererne der kommer fra Korsør.

En tilbagerulning af bus 903’s rute vil være den optimale løsning. Den rute bragte passagererne direkte til centrum af byen, hvilket gjorde det væsentligt nemmere for de dårligt gående at komme til og fra deres gøremål. Ligeledes vil en tilbagerulning af rute 901’s rute være til stor glæde for mange borgere i Korsør.

Jeg har ikke overblik over hvor stort behovet var/er for den del af Idagårdsvej der går fra Ærøvej til kvarteret omkring Japanvej, hvis behovet her er minimalt kunne man overveje at lade 903 vende ved sløjfen på Ærøvej. Ellers er det mit klare indtryk at beboerne i Sydbyen vil være ganske tilfredse med timedrift, for som rigtig mange har givet udtryk for overfor mig, så er færre afgange langt at foretrække frem for ingen afgange.

Med venlig hilsen Kristina Leni Sjelstrøm


Kristina Leni Sjelstrøm

Er der håb forude?

2024-10-07 13:48:26

Philip B. Westh Weirup (byrådsmedlem samt medlem af Teknik-, Plan. og Landristriktsudvalget) er i facegruppen "Politik for Sagelse og Vestsjælland" kommet med følgende kommentar:

Som linket længere oppe beskriver er der af partierne bag det nye budget afsat et større beløb til busserne.
Hvis i læser referat fra TPL’s dagsorden forleden, kan i se at en af handlemulighederne netop er at tilbagerulle omlægningen af 901 og 903.
Det er ikke endeligt besluttet at det er den vej man går, da beslutningen skal træffes på et ekstraordinært udvalgsmøde i næste uge, men min fornemmelse siger mig det. 🙂

Han henviser til TPL's referat fra møde den 30.september 2024:

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget - Mødelokale 029, kælderen, Slagelse Rådhus

Se pkt. 4 i referatet

Der er knyttet 4 bilag til referatets pkt 4. Bilag 2 omhandler de busruter der er af størst betydning for beboerne i Sydbyen, Jeg har forsøgt at omdanne  siderne til billeder men de bliver for utydelige, 

Venlig hilsen Kristina Leni Sjelstrøm

 

 

 


Kristina Leni Sjelstrøm

MÅSKE SKER DER NOGET MED BUS 901 OG 903 😃

2024-10-02 16:13:39

 



Her en uddrag fra kommunens budgetforlig for 2025 og 2026 - bilag 1:

 



Kollektiv Trafik



Den kollektive trafik understøtter mobiliteten til bl.a. virksomheder, uddannelsessteder, vores turistmål og fritidsaktiviteter, og er derfor en vigtig brik for vækst og udvikling i Slagelse Kommune. Området har længe været under voldsomt pres og skal hele tiden optimeres samtidig med, at der skal tænkes i nye alternative løsninger og undersøges muligheder for at indføre alternative fleksible og grønne løsninger. Det kan f.eks. gøres ved indførsel af bestillingsbusser eller andre samkørsels ordninger. Vi har allerede en god løbende dialog om transport og trafikløsninger med vores borgere, lokalråd, institutioner og virksomheder, men der er potentiale for at styrke dialogen. Derfor nedsættes en busborgergruppe, som er en bredt, funderet gruppe med forskellige interesser. Gruppen skal bidrage med input og sparring til proces og indhold til de årlige trafikbestillinger, men skal også være med til at udvikle andre og alternative løsninger som supplement til de den traditionelle busdrift. Selvom vi optimerer og tænker alternativt, kan det være nødvendigt at tilføre ressourcer og styrke den traditionelle kollektive trafik, hvor andre løsninger ikke er mulige.

Det gælder særligt boligkvarterne i Slagelse syd, Elmesvinget i Slagelse og Korsør syd, som i dag ikke er trafikbetjent. Til at styrke indsatsen afsættes der særligt midler til at nytænke og styrke bus 901, som er en strategisk vigtig buslinje mellem Slagelse og Korsør og bybus 903 i Slagelse.

Trelleborg er udnævnt som Unesco Verdensarv med 82.000 besøgende årligt, og det er helt centralt, at kommunen kan tilbyde en god busforbindelse, så besøgende - særligt i højsæsonen - kan komme dertil med kollektiv trafik. Kommunen har derfor søgt midler fra en regionale udviklingspulje med et driftstilskud på 80 % i de kommende år Til ovenstående afsættes i alt 1.6 mio. kr. i 2025 og 3.2 mio. kr. i 2026 og i årene fremover.



Citat slut



venlig hilsen Kristina Leni Sjelstrøm


Kristina Leni Sjelstrøm

MIDLERTIDIG BUS PÅ DEL AF IDAGÅRDSVEJ VED AGERSØVEJ STOPPESTEDET

2024-10-02 10:28:10

Fra 1. Oktober til 31. Oktober, har 470 R Skælskør bussen, midlertidigt stoppesteder på Idagårdsvej, det er de samme stoppesteder som 903 bussen brugte.(ved Agersøvej).

I henhold ril 470R's køreplan,  kommer den: ca. 15 min over hel time og 45 min over hel time når den kører mod Slagelse Station.STOPPESTED_MOD_SLAGELSE_(_VED_AGERSØVEJ).jpgSTOPPESTED_MOD_SKÆLSKØR_(_PÅ_ÆRØVEJ_SIDEN).jpg

Jeg tror vi kan takke Pia B. Thomsen for dette idet hun har skrevet til borgmesteren i den forgangne weekend.

PS: Jeg har i skrivende stund ikke fået nogen respons fra byrådet eller Trafik- plan- og erhverv på de to sidste henvendelser (se kopier i tidligere kommentarer)

Venlig hilsen

Kristina L. Sjelstrøm


Kristina Leni Sjelstrøm

Forslag til Slagelse kommunes budget for 2025

2024-08-30 11:19:16

I forbindelse med Slagelse Kommunes budget for 2025 er der på følgende byrådsmøder behandling af budgettet:

  • 9. september kl. 18 (1. behandling af budget)
  • 7. oktober kl. 18 (2. behandling af budget

Jeg har den 27-8-2024 fremsendt vedhæftede budgetforslag.

Venlig hilsen
Kristina Leni SjelstrømBudgetforslag.jpg


Kristina Leni Sjelstrøm

Opfølgning vedr. busrute 903

2024-08-27 08:05:58

Vedhæftede brev er den 26/8-24 sendt til alle medlemmer af byrådet, samt til Teknik-, Plan- og Landistriktsudvalget plus andre relevante personer.

Med venlig hilsen

Kristina Leni SjelstrømOpfølgning_vedr_903.jpg


Kristina Leni Sjelstrøm

BUS 903

2024-08-15 18:39:20

Ugeavisen Slagelse der dækker Slagelse, Korsør og Skælskør har i denne uge bragt en artikel vedr, vort møde med borgmester Knud Vincent.

Af hensyn til de af jer der ikke modtager avisen vedhæfter jeg hermed en kopi af artiklen.

I øvrigt anbefaler jeg at man går ind på følgende link

https://dagsordener.slagelse.dk/vis?Referat-Teknik-%2C-Plan--og-Landdistriktsudvalget-d.12-08-2024-kl.15.30&id=ff82765a-5b09-4d26-ab95-6097e0b09408

og læser dagsorden og referat fra Teknik, Plan og Landdistrikts møde 12/8, hvor vore underskriftslister og indvendinger er medtaget under bilag 1 og 2

Med venlig hilsen

Kristina Leni SjelstrømUgeavis_artikel_15-08-2024.jpg


Kristina Leni Sjelstrøm



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.